Det har længe været en politisk målsætning, at 95 procent af fremtidige årgange skulle gennemføre en ungdomsuddannelse. Og netop den seneste årgang, som forlod folkeskolen op til sommerferien sidste år, er den første årgang, hvoraf 95 procent ifølge de politiske ambitioner, skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden 2040.

En ny Kora-rapport har undersøgt, hvad der spiller ind på, om eleverne vælger at starte på en uddannelse, efter de har sagt farvel til deres lærere i folkeskolen. Rapporten påviser, at det ikke kun er elevens faglige niveau - som læreren bedømmer det -, der har betydning for, hvordan eleverne klarer sig. Det fortæller forsker Karl Frijof Krassel fra Kora, der står bag rapporten sammen med Niels Egelund og den norske professor bag LP-modellen, Thomas Nordahl.

"Vi kan se, at der er andre ting i lærernes vurdering af eleverne end blot de hårde læringsmål, der har betydning for, hvordan eleverne klarer sig efter folkeskolen. Undersøgelsen viser, at trivsel og andre bløde forhold omkring eleven har en vigtig betydning for, hvordan de klarer sig til eksamen og videre frem", fortæller han.

Undersøgelsen bygger på blandt andet på surveydata fra LP-modellen, som er brugt på 566 skoler i 76 kommuner - sammenholdt med, hvordan det siden er gået de pågældende elever. Modellen indsamler elevernes og lærernes vurderinger af en række forhold i og omkring undervisningen, og det er på baggrund af svar fra 2012, at forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at de bløde forhold viser sig væsentlige for, om eleverne vælger at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen.

Struktur og selvkontrol afgørende

Undersøgelsen har regnet på en række faktorer for at finde ud af, hvilke der med videnskabeligt belæg har betydning for, hvordan eleverne klarer sig efter folkeskolen. Og her viser sig en række forhold, som spiller positivt ind, fortæller han.

"Ud fra svarene kan vi se, at det er vigtigt at have fokus på strukturen i undervisningen. Vi kan også se, at det har en positiv effekt, hvis lærerne vurderer eleverne ud fra, om de formår at tilpasse sig skolens normer og formår at have selvkontrol. Og så er det også vigtigt, at eleverne kan deltage aktivt".

Ifølge Karl Frijof Krassel støtter undersøgelsens resultater op om LP-modellen, da den fordrer, at lærere aktivt vurderer eleverne på en lang række forhold udover det faglige og arbejder med de forhold.

"Det viser sig, at LP-modellen arbejder med nogle elementer omkring eleven, som faktisk er relevante i forhold til eleven. For tanken bag LP-modellen er, at man prøver at se på læringsmiljøet omkring eleven, ved at lærerne blandt andet skal vurdere elevernes sociale relationer. Så resultatet er faktisk lidt en indirekte opbakning og støtte til den metodik, der er i modellen", siger han.