Der er ikke langt til skoven fra Skovbrynet Skole i Bagsværd nord for København.
Men turen går gennem boligkvarteret Værebroparken, og skolen hed da også tidligere Værebro Skole. Navneskiftet er blot et af en række forsøg igennem årene på at få flere Bagsværd-forældre til at vælge skolen til. Senest har kommunalbestyrelsen besluttet, at skolen skal lukkes og erstattes af en nybygget skole på en ledig grund på den anden side af motorvejen.
Men hvordan får man familierne til at vælge den nye skole frem for områdets friskoler? Politikerne i Gladsaxe har bedt forskningsinstituttet Vive om at undersøge, hvad det er, forældrene i området kigger på, når de vælger skole, og chefanalytiker Sarah Richardt Schoop har netop afleveret sin rapport.
Hvad skal byrådet i Gladsaxe gøre for at få forældrene til at vælge den nye skole?
"Jaaah, det er jo det", siger Sarah Richardt Schoop, som må erkende, at hun ikke har et trick med i ærmet til politikerne i Gladsaxe.
"Vi kan jo høre, at der er en udfordring med elevsammensætningen på Skovbrynet Skole, men det, der fylder rigtig meget hos forældrene, er at det også hænger sammen med forældresammensætningen. Man ser en udfordring i, at hvis der bliver noget bøvl med børnene, så vil man gerne en skole, hvor der er stor forældreinvolvering, hvor forældrene møder op og står sammen. Så det er i hvert fald vigtigt at facilitere en involvering af den brede forældregruppe", konstaterer hun.
Sarah Richardt Schoop kan også fortælle, at de fleste forældre som udgangspunkt ønsker, at deres barn skal gå på en folkeskole og møde børn fra forskellige baggrunde.
Tryghed og trivsel er det vigtigste
Af rapporten, som baserer sig på både spørgeskemaundersøgelser og fokusgrupper blandt nuværende og fremtidige skoleforældre i Bagsværd, fremgår det, at tryghed og trivsel for børnene er det allervigtigste for flertallet af forældre.
"Det handler blandt andet om en tryg skolevej. Mange oplever, at Skovbrynet Skole ligger dumt
i forhold både til nogle farlige store veje, der skal krydses, og at forældrene selv bliver fanget i morgentrafikken. Det er kommet bag
på mig, hvor stor betydning det faktisk har", fortæller Sarah Richardt Schoop og tilføjer,
"Og så handler det også om, at man oplever det som et utrygt kvarter med noget bandeagtig opførsel, som også præger ind på skolen".
Nummer to på forældrenes prioriteringsliste er trivsel.
"Det skal forstås bredt. Forældrene oplever, at trivsel er en forudsætning for faglighed, men der er også mange, der lægger vægt på, at det faglige ikke tager overhånd, og der er plads til at være barn. Og så oplever de, at folkeskolen generelt har nogle svære rammer. De oplever nogle dygtige og engagerede lærere og pædagoger, som ikke får de rammer, de har brug for. De oplever både en stor grad af politisk regulering lokalt i Gladsaxe og også nationalt helt tilbage fra folkeskolereformen, og de oplever en folkeskole, der mangler resurser", fortæller Sarah Schoop og tilføjer, at mange forældre også lægger vægt på, at hverken klasser eller skoler bliver for store.
Dét skal man ikke gøre
Mange resursestærke familier er meget opmærksomme på skolevalg, og flere fortæller, at de har valgt skole først og så sørget for at købe hus i det pågældende skoledistrikt.
"For os, der var det nærmest: vælg skole, vælg bolig. Så altså, skolen kom først, og så fandt vi boliger, der passede", fortæller en forælder i rapporten.
Efterfølgende har de så oplevet, at kommunen har flyttet stregerne på kortet, så huset alligevel ikke lå i distriktet.
"Hyppigt skiftende skoledistrikter skaber så stor usikkerhed om, hvilken skole deres barn kommer til at høre til, at valget af en fri grundskole eller privatskole føles som et mere sikkert skolevalg", fortæller Sarah Richardt Schoop.
Vive underbygger den pointe med en ny undersøgelse baseret på danske registerdata fra 2008
til 2015, som også viser, at flytning af skoledistriktsgrænserne, lige før et barn skal starte i skole, i høj grad får forældre til at finde en helt anden skole.
Forsker: Frit skolevalg rammer skævt
Forskerne Mikkel Høst Gandil og Andreas Bjerre-Nielsen konkluderer i en netop udgivet forskningsartikel, at ændringer i skoledistrikter ikke er et effektivt redskab til at justere
elevsammensætningen i folkeskolerne, men tværtimod kan føre til, at
flere familier fravælger folkeskolen.
Den nye forskningsartikel er den endelige version af et arbejdspapir, som Mikkel Høst Gandil tidligere har fortalt om i Folkeskolen, hvor han lagde op til en afskaffelse af det frie skolevalg, fordi det rammer socialt skævt:
"Man kan jo spørge ind til, hvorfor det kun er de socialt stærke, der benytter det frie skolevalg. For vi ser ikke nogen særlig reaktion fra de mere udfordrede familier. Pointen er, at det godt kan være, at de resursestærke forældre går mere op i, hvor deres barn skal gå i skole, end resursesvage forældre. Men vi kan ikke afvise, at det er, fordi de resursesvage forældre ikke har muligheden for at vælge en anden skole. Enten fordi de ikke ved, hvordan man gør, eller fordi de måske ringer til skolen og har en accent, hvorefter skolelederen så på egen hånd har mulighed for at vurdere, om der er plads på skolen eller ej", sagde han dengang.
Skolefællesskab kan starte i børnehaven
Politikerne i Gladsaxe kan ikke ændre loven om det frie skolevalg. Men af rapporten fremgår det, at forældrene i undersøgelsen går så meget op i forældreinvolvering og sammenhold, er en oplagt tanke at sætte ind i børnehaverne og få forældrene til at engagere sig i at starte en ny skole sammen.
"Det kunne det helt sikkert, for forældrene vil nemlig rigtig gerne gå en skole med et stort fælles forældreengagement", fremhæver Sarah Richardt Schoop.
Hendes rapport er overleveret til politikere og forvaltning i Gladsaxe Kommune, og til maj skal hun og hendes kolleger fra Vive gennemgå den for børne- og undervisningsudvalget.
