Michael Søgaard Larsen mener, det er centralt at få defineret, hvad effekten af en given undervisning er.

Fokus på mål tømmer skolen for det vigtigste (kommentar)

Det, der sker i skolen, er for vigtigt til ikke at undersøge, hvad der virker. Vi skal have lærerværelserne til at skabe evidens i det daglige

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Clearinghouse for Undervisningsforskning (DCU) arbejder med at indsamle erfaringer fra undervisningsverdenen. Formålet er at fremme evidensen i praksis blandt lærere i folkeskolen, på gymnasiet og andre steder, hvor der arbejdes med læring og pædagogik. DCU skal med egne ord finde frem til, hvad der virker.

Michael Søgaard Larsen er daglig leder på DCU. Han mener, det er centralt at få defineret, hvad effekten af en given undervisning er.

Han mener ikke, at virkeligheden i dag er, at pædagogisk primærforskning altid forholder sig til, hvad der virker. Tværtimod. Han kalder det en skam, at der ikke er mere forskning, der har fokus på, hvad der virker.

I talen om evidens er det vigtigt at få afklaret to nøglebegreber:

Evidensbaseret og evidensinformeret.

Hvis noget er evidensbaseret, er der tale om praksisudvendighed, her defineres metoden for praktikeren - der så gennemfører den loyalt over for oplægget.

Med evidensinformeret praksis er praksis indvendig. Der kommer nogle informationer ind, som en praktiker kender og anvender i forhold til den virkelighed, som han er i.

»Så vidt jeg kan se, anskuer Thomas Aastrup Rømer det kun udefra, og der kommer han til at undervurdere læreren. Jeg tror ikke, der er nogen lærere, der bliver eller er automater«, siger Michael Søgaard Larsen.

Den daglige undervisning påvirkes af en lang række faktorer, og det er her, læreren som professionel praktiker skal navigere.

»Videnskabelighed er ikke bare noget praksisudvendigt, der er også en praksisindvendig side af det. Den enkelte lærer skal opdage, hvad der virker for den konkrete elev«, siger Michael Søgaard Larsen.

Han sammenligner lærerens rolle med lægen: En professionel praktiker, der kombinerer viden og erfaring med symptomerne og viden om, hvad der virker. Lægen arbejder med evidens, men han udskriver ikke bare piller i blinde.

»Vi når aldrig til en situation, hvor det er forskningen, der definerer, hvad praktikeren skal gøre. For der er nogle ting ude i praksis, som skal opdages, og som indgår i forhold til professionel anvendelse af den ene eller den anden metode«, siger Michael Søgaard Larsen.

Tradition og dannelse er ikke i sig selv problematisk i Michael Søgaard Larsens verden, men han synes, det er problematisk som væsentligste arbejdsgrundlag i en moderne sammenhæng.

»Jeg vil tro, at hvis man skal arbejde som præst eller med andre former for kald, kan det måske være udmærket. Men i det øjeblik det er et arbejde, hvor de virkninger, som er forbundet med det, du gør, er centrale, så kan man ikke bare køre på tradition, ånd og dannelse«.

Han mener ikke, tradition og dannelse kan fungere som udgangspunkt for læreruddannelserne.

»Læreruddannelse bør have et langt stærkere islæt af videnskabelighed i indhold og form. En stærkere kobling mellem indholdet og den fagdidaktiske og pædagogiske forskning. De arbejdsformer, der anvendes i uddannelsen, skal i højere grad benytte anvendelse, vurdering og skabelse af forskningsresultater. Der skal være en reflekterende orden i udannelsesforløbet«.

Det er ikke bare på læreruddannelserne, at evidensinformeringen skal skærpes. Også ude på skolerne kan der ifølge Michael Søgaard Larsen vindes ved at sætte fokus på evidensen. Han tror ikke, lærerne kommer til at sprudle mindre. Tabet vil kun være, at der bliver mindre plads til at forsøge sig med noget, der helt åbenbart ikke virker, og det tror han ikke bliver et stort tab.

Han ønsker i stedet en systematisering af de samtaler, det gode lærerværelse allerede indeholder.

»De idéer, som alle lærere får undervejs, kan af den enkelte og af lærerne i fællesskab undersøges systematisk. Man ser på, hvad virkningerne var. Det kan være, at den refleksion og samtale skal foregå på en mere systematisk måde, men det ville være helt forkert at sige, at det er noget, som ikke foregår i forvejen«.

Han understreger, at hverken i forskningens eller i den praktiske verden bliver man færdig med evidens. |

Clearinghouse-lederen:

Michael Søgaard Larsen er lektor, ph.d. og daglig leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Han var med til at etablere DCU i 2006 og har arbejdet med pædagogisk forskning siden starten af 1980'erne.

»Jeg vil tro, at hvis man skal arbejde som præst eller med andre former for kald, kan det måske være udmærket. Men i det øjeblik det er et arbejde, hvor de virkninger, som er forbundet med det, du gør, er centrale, så kan man ikke bare køre på tradition, ånd og dannelse« Michael Søgaard Larsen»Læreruddannelse bør have et langt stærkere islæt af videnskabelighed i indhold og form. En stærkere kobling mellem indholdet og den fagdidaktiske og pædagogiske forskning« Michael Søgaard Larsen