Knap hver tiende elev får specialundervisning, og i marts i år blev effekten af undervisningen for første gang kortlagt i en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

"Konklusionen er helt klar. I 84 procent af tilfældene har specialundervisning skabt gode resultater. Men en klar forudsætning er, at lærerne har de rette værktøjer", siger professor i specialpædagogik Niels Egelund, der står bag undersøgelsen 'Effekter af specialundervisning'.

Lærerne mangler redskaber

De redskaber har lærerne ikke, konstaterer Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF. Hun oplever en stor efterspørgsel på efteruddannelse i netop specialpædagogik.

"Lærerne har behov for at vide, hvordan de skal forholde sig til en elev, der kræver en særlig undervisning. Og det er de ikke uddannede til. Vi står med et akut problem med alle de lærere, der er ude på skolerne nu, som ikke har disse kompetencer", siger Dorte Lange.

Det synspunkt bakkes op af DPU's effekt-undersøgelse.

"Det specialpædagogiske praksisfelt kalder helt grundlæggende på et uddannelsesmæssigt løft. Enten i kraft af at konsulentbistand tilføres området, og at den indgår i forhold til at kvalificere praksis, eller i kraft af efter- og videreuddannelse inden for specialpædagogiske vidensområder", lyder rapportens konklusion, der tilføjer, at lærerne efterspørger viden, som er relateret til deres praksis.

Utilstrækkelig undervisning smitter af på børnene

Der er grund til bekymring, hvis børnene ikke undervises af kompetente lærere, mener forskningschef Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning i Århus. Hun har blandt andet forsket i børn og unge i forhold til uddannelse.

"Hvis børnene oplever, at de ikke dur, at de ikke slår til, så står de som næsten voksne med et lavt selvværd og et dårligt udgangspunkt for en videre uddannelse", forklarer hun.

Det er typisk den gruppe unge, der ikke har modtaget en korrekt undervisning i folkeskolen, der mister troen på sig selv og ender som sociale tabere.

"De har ikke samme redskaber til at gøre en uddannelse færdig, men bliver ufaglærte og klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet", siger Marianne Levinsen.

I værste fald kan det sætte gang i en negativ social arv, der koster samfundet dyrt.

Dårlige vilkår for kommunerne

Konsulent Inger Suppli fra KL erkender, at vilkårene for efteruddannelse i specialpædagogik ikke er optimale.

"Kommunerne bruger penge på at efteruddanne lærere, men det er dyrt at aflønne både lærere og vikarer, når lærere skal deltage i lange efteruddannelsesforløb", siger hun.

I KL og DLF er der bred enighed om, at det i langt de fleste tilfælde er bedst at inkludere børn med særlige behov i de normale klasser. Men hvis man samtidig skal leve op til folkeskolelovens paragraf om, at alle børn har krav på den rette undervisning, knækker filmen, mener Pernille Frahm, der er medlem af Folketingets uddannelsesudvalg for SF.

I marts kaldte hun undervisningsminister Bertel Haarder (V) i samråd for at få svar på fremtidsudsigterne for efteruddannelse i blandt andet specialpædagogik. Her afviste Bertel Haarder at sætte flere penge af til området.

"Det er statens ansvar, og som det er nu, lever den ikke op til folkeskoleloven. Det er ren kaos på området", siger Pernille Frahm.

Haarder: Der er sat flere penge af

Den kritik står Bertel Haarder uforstående overfor.

"Jeg afviste at sætte flere penge af til området, fordi vi allerede havde sat flere penge af", siger han.

Undervisningsministeren refererer til de 4,5 milliarder kroner, der i 2009 er sat af til specialundervisningsområdet. En stigning på knap 25 procent i forhold til 2006. Men det er ikke penge, man mærker noget til i landets kommuner. Her slår økonomien ifølge Inger Suppli fra KL ikke til.

"Det er lønningerne og vikardækningen, der trækker tænder ud rent økonomisk. Skolerne kan simpelthen ikke dække de ekstra udgifter, der følger med", gentager hun.

Dorte Lange fra DLF er enig.

"Derfor er det selvfølgelig godt, at vi nu har fået specialpædagogik ind i grunduddannelsen på seminarierne, så lærerne bliver klædt på som færdiguddannede", siger hun, men slår fast, at det ikke ændrer ved den akutte mangel på efteruddannelse, man oplever ude på skolerne.