De seneste år er der sket en kæmpe stigning i millionbevillinger på skoleområdet fra erhvervsdrivende fonde.

Udviklingen har fået både forskere og flere af skolens parter til at påpege, at det kan føre til en demokratisk skævvridning af skolen, fordi fondspengene kan blive styrende for undervisningen og skolens indhold. 

Danmarks Lærerforening har flere gange efterspurgt, at der politisk bliver en større opmærksomhed på de store pengestrømme på skoleområdet fra fonde, som hver især har deres særinteresser.

Lærernes formand mener, at der er brug for at blive lavet nogle "principper, rammer, spilleregler, kald det, hvad I vil" for, når fondene ønsker at investere i folkeskolen.

"For ellers skal vi til at snakke om, hvilken pris vi vil betale for at få del i klejnerne. Vil vi sælge demokratiet og selve folkeskolens formålsparagraf? Uden rammer bliver det wild west og regelløst", sagde Gordon Ørskov Madsen fredag under en debat på årets Folkemødet om fondenes stigende interesse for folkeskolen.

Ønsket er tidligere blevet afvist af regeringspartierne. Og der er tilsyneladende heller ikke den store opbakning fra KL. For fondenes penge er helt afgørende for, at velfærdssamfundet fortsat kan bestå, lød det fra formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S). 

”Vi er nødt til at interessere os for, hvad fondene kan, når de melder sig på banen og er interesseret i en dialog om at være med til at løse de samfundsproblemer, som ellers er uløselige. Det skal vi tage imod”, sagde han.

Novo Nordisk: Sådan gør vi for at undgå at skævvride

Til debatten om den stigende mængde fondspenge i folkeskolen deltog en repræsentant for Novo Nordisk Fonden, som er en af de fonde, der har tilført allerflest penge til skolerne.

”Vi har en fundats, som vi bliver nødt til at følge. For os handler det om, at det skal handle om naturvidenskab, sundhed eller bæredygtighed. Men vi tænker hele tiden på, hvordan vi kan støtte på den bedste måde, så det ikke går udover de andre fag. Derfor giver vi vikardækning, så det ikke går udover de andre fag”, lød det fra senior vice president for Novo Nordisk Fonden Berith Bjørnholm.

KL's udvalgsformand understregede ad flere omgange, at den offentlige sektor er presset, og at kommunernes redskaber til at løse sine opgaver ”i højere og højere grad viser sig at være utilstrækkelige”.

Han tilføjede desuden, at kommunerne ikke kun får brug for hjælp fra fondene. Der vil også blive brug for i stigende grad at involvere foreningslivet og de lokale virksomheder.

”Vi er nødt til at interessere os for, hvad markedet kan. Det er vigtigt, at man ved, at den offentlige sektor kun kommer til at lykkes med sin opgave, hvis den bliver i stand til at bygge alliancer, partnerskaber og samarbejder med andre aktører, som kan medvirke til at løse den opgave, som ellers er en ligning, der ikke kan gå op”.

”Hvis ikke vi gør det, taber vi hele velfærdssamfundet på gulvet”, lød det fra Thomas Gyldal Petersen.

Elever går i skole i bygninger fra 50'erne

KL's udvalgsformand, der til daglig er socialdemokratisk Herlevborgmester, fortalte, at han især ser et stort potentiale i, at fondene bidrager med penge til at løfte skolernes fysiske rammer. 

For rigtigt mange skolebygninger bidrager ikke til den slags undervisning, vi gerne vil lave i dag, sagde han.

Stor kortlægning: Legofonden leger med hele Skoledanmark

”Velfærdssamfundet blev etableret i sin fysiske ramme i 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Der er næsten ikke nogen børn, som ikke går i skole i en bygning, som er bygget dér. Det er bygninger, der er bygget til en anden slags folkeskole, end man bedriver i dag”.

"Hvis vi skal have mod til at skabe en skole, der passer til tiden, så har vi brug for, at der er nogen, der har mod på at bevæge den sammen med os. Ellers står vi i den situation, at vores velfærdssamfund vil udvikle sig i rammer, der kun bliver lappet på med lidt energirenovering, nye vinduer og nyt tag, hvis det regner ind”, sagde Thomas Gyldal Petersen.

Det er stadig os politikere, der står til ansvar

Både forskere og Danmarks Lærerforening har peget på, at en del af udfordringen med de mange fondsmidler er, at fondsprojekter kan sættes i gang, uden de har været offentligt diskuteret, og at der ikke er nogen folkevalgte, der kan stilles til ansvar for beslutningerne.

Den præmis køber Thomas Gyldal Petersen dog ikke, fortalte han.

”Hvis Novo Nordisk laver et samarbejdsprojekt, som så viser sig at dreje folkeskolen i en retning, der er helt ad helvede til, så er det ikke Novo Nordisk Fonden, der har gjort noget forkert. Det er de politikere, der har accepteret vilkårene. Så det demokratiske ansvar er stadig solidt placeret dér, hvor vælgerne har mulighed for at smide folk ud, og det er godt”, sagde han.

Der var heller ikke den store opbakning til behovet for klare retningslinjer for fondenes indflydelse på skolen fra Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen, der også deltog i debatten.

”Hvis ikke vi rækker ud og siger ja tak til fondene, så risikerer vi simpelthen, at der er så mange ting, hvor vi kommer vildt bagud. Thomas (Gyldal, redaktionen) har jo fuldstændig ret i, at vi ikke har så mange statskroner, at vi kan sikre både fantastiske rammer i alle vores daginstitutioner og skoler”.

”Jeg mener, at vi skyder vores elever og lærere i foden, hvis ikke vi positivt tager imod fondene”, sagde hun og kaldte de mange fondsmillioner for ”fantastiske penge”.

Brug for fondspenge til fagplanerne

Undervejs pegede Thomas Gyldal Petersen som eksempel på, at man fra Christiansborg har valgt ikke at lægge penge i arbejdet med at udvikle fagplaner, der skal erstatte Fælles Mål. 

Her er det planen, at der skal lægges op et såkaldt udviklingsprogram, hvor en lang række skoler kan afprøve en masse forskellige tiltag, der skal bidrage med viden til arbejdet med fagplaner.

Men i stedet for at tildele penge til sådan et udviklingsarbejde står det eksplicit i den politiske aftale, at der eventuelt kan søges ekstern finansiering ”fx fra fonde”.

”Hvis ikke vi får penge, så risikerer vi, at vi får nogle fagplaner, der ikke er så gode, som vi kunne ønske os”, sagde Thomas Gyldal Petersen.

V: Der forhandles i disse uger

Kort efter fortalte Venstreordføreren, at der for tiden foregår forhandlinger med fonde.

Læs hvad forskerne mener, at man skal være obs på

”Jeg ved, at der også i de her uger helt naturligt foregår forhandlinger mellem forskellige typer af fonde og ministre”, sagde Anni Matthiesen.

Hun fortalte, at hun har tillid til, at fondene bidrager positivt til skolerne, så længe lærerne har metodefrihed, og at skolerne har mulighed for at takke nej til et samarbejde med en fond. 

Men hun sluttede alligevel af med at opfordre Danmarks Lærerforening til at lave et oplæg til nogle fælles spilleregler.

”Vi er sådan set i gang, men vi kan ikke gøre det alene”, svarede Gordon Ørskov Madsen.

Gyldal vil ikke længere end pejlemærker

Thomas Gyldal Petersen fortalte, at han er enig med lærernes formand i, at jo mere fondene "bevæger sig ind i undervisningen, desto større chancer er der for, at man bevæger sig ind i en gråzone". 

Men det vil ifølge KL-udvalgsformanden være forkert at indføre deciderede regler. 

"Når vi skal udvikle skolen, skal vi ikke sætte en ramme fra centralt hold, som bliver så stramt defineret, at vi tager ilten ud af det lokale udviklingsrum. Jeg tror, at vi skal holde os til pejlemærker, så man lokalt har mulighed for at skubbe til rammerne. Vi skal have mod til at gøre det nye og usikre, og hvis der er noget, man ikke har råd til i en kommunekasse, er det rart, at man har nogle mennesker med, som kan være med til at sikre noget finansiering", sagde han.

Folkeskolen har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet til, om der er blevet søgt ekstern finansiering til udviklingsprogrammet i forbindelse med arbejdet med de nye fagplaner.

Hertil oplyser ministeriet i en kort kommentar, at ”der pågår aktuelt et arbejde med at afsøge yderligere ekstern finansiering af udviklingsprogrammet”.