Det er lærerne, der ved, hvordan eleverne bliver evalueret bedst. Derfor skal al evaluering som eksempelvis de nationale test og elevplanerne være et valg, og ikke et krav på skolerne, mener formand for Kristendemokraterne Stig Grenov.

"Det samme er gældende for heldagsskolen. De skoler, der kan se en social eller læringsmæssig ide ved at have lange skoledage, skal have lov til det, men resten skal ikke tvinges. I stedet for, at de mindste nu får to til tre timer mindre om ugen, skal det være muligt for skolerne at give dem to til tre timer mindre om dagen. Efter skoletid skal børn have lov til at gå til ballondans eller fodbold, og lære at tage ansvar for de fællesskaber, som de selv har valgt," siger han om de to mærkesager, som Kristendemokraterne har på skoleområdet.

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse?

"Det er vigtigt, at folkeskolen både uddanner eleverne til arbejdslivet og til livet generelt. Men lige nu er der en skævvridning, hvor parathedsvurderinger og test har alt for meget fokus på elevens faglige kunnen, og ikke på eleven som et helt menneske. Derudover er der ikke meget plads til refleksion og dannelse i skolen. Begreberne 'ansvar' og 'refleksion' fylder kun på læreplanerne, der handler om miljø og klima, hvilket er helt fejlagtigt. Det er vigtigt i alle fag. 

Samtidig mener vi, at rigtig meget af børnenes dannelse finder sted i fritiden, når de går til sport eller hobbyer, der interesser dem. Derfor er det også vigtigt i den sammenhæng, at eleverne får kortere skoledage".

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det?

"Jeg vil til hver en tid gå ind for frit skolevalg, men det er bekymrende, at folkeskolen svækkes som rygrad i det danske samfund. Jeg tror dog ikke, at folkeskolerne skal se friskolerne som 'fjenden'. Det er de politiske rammer, der strammer om folkeskolen og er skyld i, at flere vælger den fra. Derfor er decentralisering, hvor skolerne selv får lov til at bestemme, hvordan eleverne skal evalueres og hvor lang skoledagen skal være, måske en af løsningerne".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"For det første skal lov 409 afskaffes, og lærerne skal have en overenskomst. Og så skal politikerne holde fingrene væk ved fremtidige forhandlinger, for det er dem selv, der har skabt problemet. Vi skal nærme os den norske model, hvor der en vandtætte skotter mellem regering og overenskomstforhandlingerne. 

For det andet skal vi have stoppet administrationsvældet. Alt, det der er håbløst spild af tid og ikke fungerer, skal skolerne have mulighed for at vælge fra. For eksempel har lærerne andet at lave, end at lægge deres arbejde ud på læringsplatforme og skrive obligatoriske elevhandleplaner.

Som det tredje skal nye, politiske tiltag ikke laves i sidste minut og hen over sommerferien. Det ser vi ellers gang på gang med nye eksamensformer eller nye krav til fagene, og så kan lærerne ellers lave hele deres forberedelse om. Politikerne glemmer, at det tager minimum tre år at implementere nye lovtiltag.

Når alt dette er sagt, tror jeg dog, at der kommer til at gå lang tid, før lærernes tillid kommer tilbage. Da man op til skolereformen vred armen rund på lærerne, gjorde man ubodelig skade".

Kristendemokraterne til kamp mod læringsplatforme og elevplaner

Hvad er din holdning til, om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Der findes skoleledelser, der har gjort plads til forberedelse, men generelt har lærerne alt for lidt forberedelsestid. Det er konsekvensen af mere effektivisering og besparelser på skolerne, for der har reelt kun været et sted, at tage fra: Forberedelsen. Desuden forsvinder rigtig meget af lærernes tid til dokumentation. Hver eneste reform har forsøgt at synliggøre lærernes arbejdstid, og hver gang har det taget tid fra de primære opgaver. Hvis tilliden og ansvaret blev givet tilbage til lærerne, så de selv kunne administrere deres tid, ville noget af arbejdsglæden komme tilbage og man ville få lærere, der faktisk havde tid til at nå kerneopgaverne".

Er der penge nok til folkeskolen? Sikrer kommunerne tilstrækkelige skolebudgetter?

"Jeg tror, at der er penge nok til folkeskolen, men at de prioriteres forkert, blandt andet på det enorme dokumentationsarbejde. Derfor handler det igen om, at lærerne får frihed til at bestemme, hvordan de bedst bruger deres resurser.

I kommunerne kan problemet være dårlig styring, men også, at de nogle gange får store millionregninger, som de ikke kunne forudse. Det betyder, at kommunalpolitikerne lige pludselig skal finde steder at spare, og det ender ofte med at blive besparelser på skoleområdet. Det skal der selvfølgelig styr på".

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?

"Vi skal helt væk fra 96 procents-målsætningen og lade det være speciallærerne, der bestemmer, hvad det enkelte barn har behov for. Det er både dårligt for barnet med særlige behov og for de andre børn i klasserne, hvis vi bruger procentsatser i stedet for pædagogisk indsigt, når vi arbejder med inklusion".

Stressramt lærer og partiformand trækker sig fra valgkampen