Inklusion må ikke bare blive en spareøvelse
Troels Lund Poulsen understreger, at nogle af pengene skal følge børnene. Ansvaret må ikke ende hos den enkelte lærer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Nu skal jeg jo ikke gøre min far til ekspert, men jeg kender godt problemstillingerne, når vi taler inklusion af flere specialelever i folkeskolen«, siger Troels Lund Poulsen, hvis far er specialundervisningslærer.
Omkring 30 procent af midlerne til folkeskolen går til specialundervisning, forklarer ministeren. Det kan ikke fortsætte, understreger han og vurderer, at specialundervisning koster op mod en faktor fire eller fem i forhold til normalundervisning.
Men han ved godt, at det ikke er nemt.
»Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er en svær diskussion, som er meget lettere ved et bord i Undervisningsministeriet end ude i den enkelte klasse. Meget lettere. Og det ved jeg, fordi jeg jo har fulgt det her område fra sidelinjen, fordi jeg har en far, som har undervist i specialundervisning i rigtig mange år. Derfor har jeg et meget nært kendskab til området - og jeg kender de udfordringer, der er. De er jo ikke kun faglige, men lige så meget sociale. Nogle unge mangler forældreopbakning«.
Det er vigtigt, at der følger resurser med de elever, som skal inkluderes.
»Jeg kan ikke acceptere, hvis man tror, at man så bare kan sende pengene et andet sted hen. De skal følge barnet. Det kan så godt være, at det ikke er en faktor fem, men måske en faktor tre eller fire i forhold til normalundervisningen. Det er afgørende for mig, at børnene ikke bliver gidsler«, siger Troels Lund Poulsen og henviser til erfaringer fra Vejle.
»Det er jo de lidt 'lettere' specialelever, som nu i højere grad bliver en del af folkeskolen. De får nogle særlige timer og nogle særlige tilbud i løbet af deres skoledag. Det kan godt lade sig gøre, hvis vi indretter os fornuftigt«, siger han.
Ny lovgivning er på vej
I den økonomiske rammeaftale mellem KL og regeringen fra 2010 blev det aftalt, at der kan spares penge ved at sende færre elever i specialundervisning. Men de politiske rammer for, hvordan det skal ske, er ikke på plads. En ny lovgivning omkring specialundervisning ligger i regeringens lovprogram, men er endnu ikke fremlagt.
»Jeg forstår godt nervøsiteten ved inklusion, hvis det kun handler om en spareøvelse. Derfor vil jeg også sige, at i den KL-aftale, som nu skal omsættes til lovgivning, vil jeg være meget opmærksom på, at vi ikke får lagt ansvaret ud til den enkelte lærer, som så står med et uoverstigeligt problem, som går ud over hele den klasse, vedkommende har ansvaret for. For så er det den enkelte skole, og dermed også læreren, som bliver taget som gidsel. Det vil jeg sørge for, at vi får indtænkt, så vi ikke ender der. Der skal være resurser, som følger med eleven«, siger han.
»Jeg vil sige til lærerne, at det er en vigtig udfordring at løfte sammen. Det kræver, at de retningslinjer, som vi udstikker fra centralt hold, kan forstås, men det kræver også, at de danske lærere har et særligt engagement i, at det skal lykkes, for det bliver ikke let. Men det er heller ikke muligt at blive ved i den samme rille«.
Man kan forestille sig støtte i form af både lærere, undervisningsassistenter og pædagoger, siger ministeren.
hjo@dlf.org og jvo@dlf.org