Kopimaskinen har gjort sit arbejde. Det har Mashael, Fatema, Sarah og Moukbel næsten også. De mangler lige at få hæftet projektopgaverne sammen og få dem afleveret. Den sidste uge har pigerne arbejdet med brystkræft og fundet informationer på nettet, lånt bøger på biblioteket og besøgt Rigshospitalet, hvor de blev vist rundt af en overlæge. Moukbel har skrevet om stoffer. Han vil vide en masse om det, for det er farligt for mange unge. Deadline på opgaven er klokken 12, en deadline, der gælder alle eleverne i 9. klasse på Heimdalsgade Overbygningsskole i København.

Skolen huser overbygningseleverne fra Rådmandsgades Skole og ligger i en gammel brødfabrik lige bag Mjølnerparken på ydre Nørrebro. Her er 79 procent af eleverne af anden etnisk oprindelse end dansk, og skolen var med, da der blev testet til Pisa Etnisk.

Forskellig reaktion

Katrine Bjergved var dansklærer for eleverne, der deltog i prøven. Hun mener grundlæggende, det er en god idé at måle, hvordan Danmark står i forhold til andre lande. Hun forklarer, at det var et problem for motivationen, at eleverne ikke fik at vide, hvordan de klarede prøven. Hendes elever havde tre forskellige måder at angribe Pisa-testen på:

»De fagligt stærkeste elever tog prøven seriøst og gjorde deres bedste«.

»En anden gruppe fandt ud af, at det ikke var noget, de kunne bruge til noget, så de lagde ikke ret meget energi i arbejdet«.

»Endelig var der en tredje gruppe, for hvem det er svært at gå i skole - det er et nederlag for dem at sidde i en testsituation, og de var provokeret af at skulle bruge tid på noget, der ikke gav dem noget«.

»Vi forklarede dem, at det var for at finde ud af, hvordan det overordnet stod til. Men de er ligeglade med, hvordan det overordnet er, for dem handler det om, hvordan de selv klarer sig«, fortæller Katrine Bjergved.

Hvad bliver undersøgt?

Hele test-delen havde nogle formmæssige problemer.

»Der kom en mand ud fra Pisa og gav en smøre, inden de skulle i gang. Og de forstod ikke rigtigt, hvad han sagde, men er det evnen til at modtage og afkode en fælles besked, man tester?« spørger Katrine Bjergved.

Elevernes problemer med formen gjaldt ikke bare den indledende præsentation, også opgavedelen, der tog flere timer, var svær for eleverne. Det var simpelthen problematisk for dem, der ikke er vant til at sidde ned stille og arbejde i flere timer i træk.

»Er det, fordi man vil teste deres evne til at holde koncentrationen? Hvis det ikke er det, man vil teste, så kan man lave en form, der i højere grad giver overskud til at kunne lave opgaverne og reelt måle læseniveauet«, siger Katrine Bjergved, som foretager løbende evalueringer af elevernes evner, så evalueringerne kan bruges af elever og lærere.

Godt at være dygtig

Lærerne på Heimdalsgade Overbygningsskole motiverer i det daglige eleverne, da anerkendelse er et vigtigt værktøj:

»Det er nemt for en gruppe af de her børn at finde anerkendelse et andet sted. De kan lave ballade eller være ligeglade: 'Jeg kan bare gå herud og have mine venner, hvad skal jeg bruge uddannelse til?'«

Det er ikke naturligt givent, at det er positivt at være god i skolen - derfor er det vigtigt at give de dygtige status. Der er et spil imellem de socialt førende og de fagligt dygtigste - det spil går lærerne ind og påvirker, så de fagligt dygtigste fører an.

»'Kongerne' må gerne mærke, at de ikke er øverst i hierarkiet, så der kommer en dynamik, hvor de socialt stærkeste begynder at se op til de fagligt dygtige«, fortæller Katrine Bjergved. Hvis de dygtigste er medstiftere af den faglige dagsorden, kommer den til at fylde i hverdagen.

Vi knokler stadig

Mashael, Fatema, Sarah og Moukbel er væsentlig mere afslappede efter aflevering af projektopgaven. Det er pigerne, der taler mest - de skal alle tre i gymnasiet næste år, mens Moukbel tager et år mere og fortsætter i 10. klasse. Det er en god skole, de går på, fortæller de. Lærerne er søde, og man får mange chancer.

»Hvis man vil arbejde for at få en god karakter, kan man godt det. Der er mulighed for at lære noget«, fortæller Sarah.

I januar fiklåp

ø'jhoinke at vide, om de var egnede til gymnasiet. Det har givet et lille skub til motivationen for nogle.

»Der er nogle, der sover lidt over sig, du ved«, fortæller Fatema.

Men pigerne vil gerne have gode karakterer, selvom de er fundet egnede:

»Vi knokler stadig«, siger Fatema.