I et indlæg i dagbladet Politiken hævder Pernille Ilfeldt, pædagogisk konsulent i Silkeborg Kommune, at den mobbefrie skole ikke findes, og at det er farligt at lade som om.

Hvorfor gør du det, Pernille Ilfeldt?

»Det er måske også at stramme den for meget. Jeg vil ikke afvise, at nogle skoler kan være næsten mobbefrie, men man skal passe på med at hævde den slags. Der vil altid være konflikter«.

Er konflikter det samme som mobning? Min kone og jeg har vores uenigheder. Alligevel er jeg ret sikker på, at hun vil finde det upassende, hvis jeg siger, at hun mobber mig.

»Hæ, hæ. Det er noget andet. Det er en åben konflikt. Mobning optræder, hvis nogen bliver sat uden for fællesskabet, og det vil der altid være blandt børn. De forsøger at gruppere sig i forhold til det, de kan forstå, og dem, de er«.

Hvorfor er det farligt at lade, som om en skole er mobbefri?

»Det er fint, hvis en skole tilstræber at blive mobbefri. Det sætter fokus på problemerne og gør dem sikkert mindre. Men hvis det bliver et officielt mål, kan det undertrykke den mobning, som faktisk foregår. Den bliver en subkultur, der lever sit eget liv. Mobning bliver illegalt, og både den lærer, i hvis klasse det alligevel foregår, og den elev, som bliver eksponent for mobning, kommer i klemme«.

Hvad er det for mekanismer, der optræder?

»Man kan komme til at indkapsle dem, der bliver mobbet, fordi der ikke må sættes ord på. Mobningen bliver så nødt til at finde mere raffinerede udtryksformer og foregå i det skjulte. Det bliver noget frygteligt rod både for dem, der bliver mobbet, og for dem, der mobber. Det er synd for alle parter«.

Jan Kaare