»Sæt jer nu sådan, at I ikke kommer til at snakke for meget«, siger Anders Jacobsen, klasselærer og musiklærer for 4.a på Utterslev Skole i København. Klassen kommer lige fra morgensamling. Nu skal de have musik.

22 børn fordeler sig ved bordene i det store musiklokale og fisker deres grønne arbejdshæfter frem. Læreren tager et kig ud over forsamlingen.

»Jamen det ser jo godt ud. I dag begynder vi med en rytmediktat«. Uden videre snak går klassen i gang. »Da didi da da didi didi da da«. »Kan I huske, hvad 'da' er?« Ørerne er slået ud og panderne lagt i tænksomme folder. »Ja, det er rigtigt - en fjerdedelsnode«. Børnene klapper rytmen et par gange og griber så kuglepennene og noterer takten i hæftet.

Alle kan være med

Man skulle tro, det var svært at lære, men det er det ikke. Melissa, Emilie og Abida forklarer: »Anders viser os det bare, og så kan vi det«.

»Børn tager det helt naturligt«, uddyber Anders Jacobsen. Erfaringen siger ham, at bare man starter tidligt, kan børn sagtens lære at opfatte musik som noget, man kan tale om og skrive ned såvel som synge, spille og lytte til. Det er ikke mere mystisk end at lære at læse. Han medgiver, at der selvfølgelig er børn med mere talent for musik end andre, men alle kan lære det.

Der er gået ti minutter. Arbejdshæfterne er lagt væk, nu er det tid til en ny sang. »Det er en cirkussang«, siger Anders Jacobsen. »Sådan en kan være god at kunne, når man skal lave cirkus«.

Sangen begynder tøvende, men inden længe er de fleste med. Pigerne er lidt mere ivrige end drengene, men da læreren går hen og synger sammen med dem, overgiver de sig og falder ind, mens de tramper og svajer med rytmen.

Fleksibel planlægning

Utterslev Skole lægger vægt på det musiske, fordi det giver livsglæde, sammenhold og koncentration. Skolen har valgt at tildele musik en smule flere timer end det foreskrevne minimum, men det vigtigste er, mener Anders Jacobsen, at faget har status og stor opbakning fra ledelsen.

Skolen arbejder med selvstyrende team. På mellemskoletrinnet, hvor Anders Jacobsen er, aftaler lærerne timefordelingen for to uger ad gangen. Det giver fleksibilitet. Klasserne har ikke nødvendigvis to musiktimer om ugen. Før jul brugte 4. klasse meget tid på en julemusical. Konsekvensen er, at man må drosle lidt ned på musiktimerne en tid. En enkelt time på 45 minutter, som i dag, kan også være nok. Børnene får bevæget sig, lyttet, arbejdet sammen og lært noget nyt om rytmer og noder. En anden gang kan der blive tid til en tur ud af huset, som for eksempel i sidste uge, hvor alle var i Det Kongelige Teater for at høre og se en åben prøve på den nye opera, »Brødrene Løvehjerte«. Den oplevelse gav stof til mange samtaler på tværs af fagene om historien, musikken og teatret.

Rytmekrig og troldedans

Nu stiller Anders Jacobsen sig ud midt på gulvet og fortæller en historie om, hvordan han en sen nat var ude at køre en tur oppe i Sverige, for vild og havnede midt i et selskab af dansende trolde. Børnene slår ring omkring ham og følger spændt med i den lidt uhyggelige historie, der ender med, at alle skal danse og synge troldesangen. Det indebærer, at børnene tramper, hopper meget højt og klør hinanden i håret, energisk syngende: »Hænderne er lodne, tænderne er rådne ...«. Der bliver grint, løbet og kradset, og det passer alt sammen fint med rytmen.

Timen ender i krig - rytmekrig! Drengene mod pigerne.

»Nu skal I vælge hver en hærfører. Der skal jo være en, der fører an, ellers ender det med, at alle skyder i hver sin retning!«

Der uddeles point fra 1 til 5.

»Forsigtigt, så I ikke kommer til at spille, før vi går i gang«.

Børnene henter bongotrommer, maracas og tamburiner ned fra hylderne. Det lykkes. Pigerne har valgt en hærfører, der finder en rytme på trommen. Nu gælder det for de andre piger om at falde ind og følge hende. De slutter i takt på slaget. Så er det drengenes tur. Hærføreren banker sin rytme, og resten lægger kræfterne i og følger med. Endnu en gang lykkes det næsten at afslutte rytmen præcist. Holdet får en chance for at forbedre stillingen med et bonuspoint, hvis de kan sige den rytme, de lige har lavet: »Da didi da da | digidigi da didi da«. Pointet er hjemme, og holdene står lige. Alle er ivrige, ikke mindst drengene, der kommer lidt ekstra op på dupperne af lidt konkurrence.

Efter en trefjerdedelsvals, lidt snak om forskellige taktarter og en opfordring til at demonstrere nogle tyrkiske rytmer er de 45 minutter gået. Det har været sjovt det hele, men også alvorligt.

Anders Jacobsen underviser i musik og matematik på Utterslev Skole. Som en del af den gruppe, der var med fra begyndelsen, har han haft stor indflydelse på skolens musikalske profil. Ved siden af sit arbejde som lærer er han jazzmusiker og komponist. I 2007 vandt han »Årets Børnesang« ved en afstemning på »Spil Dansk«s hjemmeside, hvor børn fra hele landet stemte hans nye fødselsdagssang ind på vinderpladsen.

Utterslev Skole ligger i København NV. Den er fra 2002 og består af nybyggede, arkitekttegnede bygninger med to spor i indskolingen. Området har både villakvarterer og store boligblokke. Skolen har på nuværende tidspunkt 435 elever fra 0. til 7. klasse. Om to år vil den være fuldt udbygget.