Frederiksberg Kommunelærerforening indrykkede sidste år i marts en annonce i Politiken under overskriften »Vil du arbejde gratis to uger om året - så bliv lærer på Frederiksberg«. Annoncen blev efterfulgt af flere annoncer i lokalaviser, og lærerne uddelte kampagnemateriale på gaderne, opslog plakater på centrale steder og gik med kampagne-T-shirts.

Nu er lærerne blevet dømt for arbejdsvægring i Arbejdsretten. Hver lærer skal betale 1.000 kroner i bod, og Frederiksberg Kommunelærerforening skal af med 150.000 kroner for organisationsansvar.

Lærer Max Ulrich Larsen fra Skolen på La Cours Vej på Frederiksberg er chokeret.

»Det hele gik i gang, fordi lærerne forsøgte at komme i dialog med politikerne om kvalitet i folkeskolen. I stedet skal vi nu betale en masse penge. Det er trist, for jeg kan ikke se et politisk ønske om en fælles forståelse af, hvad der er kvalitet i folkeskolen«, siger han.

Ingen elevplaner uden resurser

Efter den indledende kampagne blev elevplanerne i stor stil diskuteret på Frederiksberg Kommunelærerforenings generalforsamling, mens de tillidsvalgte forlod lokalet. En gruppe lærere sendte et brev til undervisningsministeren, Frederiksbergs borgmester, skolelederne og forældrene, hvori der blandt andet stod:

»Det fremgår tydeligt, at Frederiksberg Kommune viser en manglende interesse i at indgå i et forhandlingssamarbejde om løn for en ny obligatorisk opgave. På baggrund af denne manglende interesse har lærerne på Frederiksberg besluttet ikke at udarbejde elevplaner, før kommunen afsætter de nødvendige resurser til udarbejdelsen af disse«.

Lærernes Centralorganisation gav Frederiksberg Kommunelærerforening pålæg om at meddele medlemmerne, at de var forpligtede til at udarbejde planerne. Ikke desto mindre besluttede lærere i Albertslund og Hillerød at følge Frederiksberg-lærernes eksempel.

KL anså lærernes protester for et klart brud på fredspligten. Organisationen indklagede derfor lærerne og Frederiksberg Kommunelærerforening for Arbejdsretten.

19. april blev Frederiksberg Kommune og den lokale lærerforening enige om en måde at udarbejde elevplaner på, og samtlige lærere erklærede sig parate til at udarbejde dem. Men anklagen i Arbejdsretten blev opretholdt, og nu er dommen altså faldet.

Lærerne krævede blot deres ret

For formand for Frederiksberg Kommunelærerforening Ane Søegaard er det en fuldstændig uhørt dom. I hendes øjne var det fra starten Frederiksberg Kommune, som ikke overholdt KL's og Danmarks Lærerforenings fælleserklæring, som sagde, at planerne var en ny opgave, der skulle findes tid til.

»Vi forsøgte rigtig mange gange at få kommunen i tale for at få dem til at indgå en aftale om, hvordan elevplanerne skulle udføres. Det var der ikke interesse for, og til sidst blev kollegerne trætte af situationen. Jeg synes, det er meget urimeligt, at det er lærerne, der bliver dømt. Frederiksberg-lærerne krævede jo blot, at fælleserklæringen blev overholdt«, siger hun.

Hun kan heller ikke forstå, hvordan der kan være tale om en arbejdsvægring, for lærerne har jo lavet elevplanerne, de har bare truet med ikke at lave dem.

»Det svarer jo til, at jeg siger til dig, at jeg vil tage din pung og så ikke gør det. Kan jeg så blive dømt for tyveri? Og lærerne sagde endda, at de gerne ville lave elevplaner, de vil bare have tiden til at gøre det«.

Lærernes aktioner kan ifølge advokat Peter Breum ikke sammenlignes med en almindelig arbejdsvægring, og det bekræftes også i dommen. Når lærerne alligevel er dømt, mener han, det handler om signalværdi.

»Jeg kunne forestille mig, at det, der bliver lagt vægt på, er, at man ikke kan sige, at man ikke vil følge en overenskomst, og så tro, at det er gratis. Det er signalet og ikke den faktiske udførelse af arbejdet, der er det krænkende«, siger han.

»Det hele gik i gang, fordi lærerne forsøgte at komme i dialog med politikerne om kvalitet i folkeskolen. I stedet skal vi nu betale en masse penge. Det er trist, for jeg kan ikke se et politisk ønske om en fælles forståelse af, hvad der er kvalitet i folkeskolen« Lærer Max Ulrich Larsen