Hver femte elev har det skidt i skolen
Antallet af elever, der ikke kan lide at gå i skole, stiger. Næsten hver tredje elev føler sig presset af skolearbejdet, viser ny undersøgelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hver femte elev mellem 11 og 15 år oplever dagligt at være ked af det, nervøs, presset af skolearbejde eller føler sig udenfor.
Nogle har også svært ved at falde i søvn, og antallet af børn, der mistrives, er steget fra 1991 til 2010. Det viser en ny undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har udført for Sundhedsstyrelsen.
Oplysningerne kommer fra Skolebørnsundersøgelsen, der omfatter alle elever i 5., 7. og 9. klasse i et tilfældigt udsnit af landets skoler. I alt har cirka 5.000 elever deltaget.
Andelen af elever, der føler sig presset af skolearbejdet, er steget betydeligt de sidste 12 år. Næsten hver tredje elev svarer, at skolearbejdet presser, og problemet er størst for de ældste elever.
15 procent af pigerne kan ikke lide at gå i skole, og for drengene er det 19 procent.
Mistrivslen betyder, at børnene lærer dårligere og har mere fravær. Børn, der trives dårligt, har også sværere ved at knytte venskaber til andre børn.
»Psykisk mistrivsel er ikke noget, man dør af, men mange børn og unge har det elendigt. Det er en alvorlig udvikling og en advarsel til samfundet om, at børn og unge ikke har tilstrækkeligt gode vilkår«, siger professor Bjørn Holstein, der er hovedforfatter bag undersøgelsen.
Der er flest børn, der mistrives, fra eneforsørgerfamilier, fra indvandrer- og efterkommerfamilier, fra lavere socialgrupper og blandt børn med svage sociale relationer.
Arbejde med trivsel hjælper
Det positive i undersøgelsen er, at 37 procent af pigerne og 39 procent af drengene ikke har en eneste indikator på psykisk mistrivsel. Og antallet af elever, der føler sig utrygge i skolen, er faldet.
Der er meget stor forskel på skolerne. På nogle er tegnene på psykisk mistrivsel op til fire gange højere end på de skoler, hvor flest elever trives.
Forfatterne skriver, at ny forskning viser, at det er muligt at skabe et skolemiljø, hvor forekomsten af mobning er lav.
Der er en række kendetegn, der karakteriserer skoler, hvor eleverne har det godt. Disse skoler har et vedvarende fokus på trivsel. De arbejder med, at alle føler sig velkomne. Skolerne har aktive politikker mod mobning og diskrimination blandt både elever og lærere. Skolerne har sociale adfærdsregler, og man arbejder med konflikthåndtering og med at kende og håndtere følelser hos sig selv og hinanden. Desuden er hele skolen involveret i det trivselsfremmende arbejde.
hl@dlf.org
