Der er kun en dør mellem klasselokalet og lærernes bolig på Omø Skole. Lærerparret Ole Odsgaard og Dorthe Winther har skolens telefon stående på bordet i deres dagligstue, og for få år siden sløjfede de et soveværelse, så skolebiblioteket kunne blive større.

Omø ligger 45 minutters sejlads fra Stigsnæs på Sjælland, og det er ikke kun de fysiske rammer, der adskiller sig fra de fleste andre folkeskoler. Undervisningen foregår i reglen på tværs af årgangene. Der er langt til kolleger og et meget nært nærmiljø.

Sådan ser dagligdagen ud på mange små øer, og derfor har lærerne i løbet af de sidste 15 år opbygget et stærkt netværk mellem øskolerne.

»Vi havde brug for ligeværdige samarbejdspartnere«, fortæller Ole Odsgaard, der var en af initiativtagerne til netværket.

Lærerne samles hvert andet år og mødes på en fælles lejrskole for alle øskoler året efter. Foreløbig er seks skoler tilmeldt samarbejdet.

Der er i alt 12 skoler på små øer. De fleste er med i de fælles aktiviteter i kortere eller længere perioder. Den typiske øskole har under 20 elever. Omø har ni.

Det store lærerværelse

Lærerne på Anholt Skole har været med i samarbejdet i mange år. Skolen på øen i Kattegat er nok landets mest isolerede skole med en sejltid på næsten tre timer. Jette Hansen har været lærer på Anholt i syv år. Inden da arbejdede hun først i Tårnby og derefter i Høje-Taastrup. Det første lærerseminar for ølærere, hun deltog i, var en stor oplevelse.

»Det var som at komme ind i et stort lærerværelse. Det var nyt for mig at arbejde på så lille en skole, og det var pragtfuldt at møde nogle gamle, garvede ølærere«, fortæller Jette Hansen.

»Vi er fælles om at undervise mange årgange sammen. Der er langt til kommunen, langt til svømmehallen, ekskursioner kræver altid en sejltur og måske en overnatning. Man går ikke lige omkring undervisningsmiddelcentralen og ser, hvad nyt der ligger på hylderne«.

Den enkelte lærer er desuden ofte alene om at undervise inden for et bestemt fagområde. Det gælder også Jette Hansen.

»Nu underviser jeg skolens seks yngste elever fra 0.-2. klasse i dansk. Jeg har ikke nogen fagkollega her på skolen, så det er rart at have dansklærerne fra de andre øskoler at sparre med«.

Den vanskelige forældresamtale

Lærerne planlægger selv deres seminarer, der varer en uge og har efteruddannelse, inspiration og planlægning af næste års lejrskole på programmet. De fremlægger blandt andet vellykkede undervisningsforløb for hinanden og bruger også tiden sammen til at takle den såkaldte vanskelige samtale med forældre.

»Det er måske nemmere at gøre den samtale professionel, hvis man har 25 børn i klassen. Det er i hvert fald ekstra vigtigt, at man stadig kan tale sammen, når man bor, arbejder og har fritid samme sted. Der er store fordele ved nærhed, men der er også faldgruber«, fortæller Ole Odsgaard.

Internettet er livlinen

Lærerne har arbejdet sammen over nettet siden starten af halvfemserne. For eksempel afholdt fem øskoler en læsefestival i januar 2008. Eleverne anmeldte bøger via mail og videokonference. De yngste anmeldte bøger ved hjælp af webkamera, fortæller Jette Hansen.

»Det var meget spændende. Lyø Skole havde sat et webkamera på en bærbar computer, og så gav eleverne os en rundvisning på deres skole«, siger hun.

Efter læsefestivalen skrev eleverne mail til hinanden. Nogle havde fælles interesser, for eksempel heste eller sport, og har holdt kontakten ved lige.

Storyline-pædagogikken har flere gange dannet ramme om fællesskabet på nettet. Eleverne har blandt andet befolket en ø og ført et skib i fantasien.

»Storyline-metoden giver plads til fantasien. Børn i børnehaveklassen og 6. klasse kan byde ligeværdigt ind. Samtidig giver det plads for undervisningsdifferentiering«, fortæller Ole Odsgaard.

I et projekt styrede fem skoler et fælles virtuelt skib rundt til de fem øer. Undervejs måtte eleverne reagere på uventede begivenheder som spækhuggere, storm og bådflygtninge.

Nogen at spille fodbold med

Samarbejdets højdepunkt er lejrskolerne, der samler op til 100 børn og omkring 15 lærere.

»Eleverne finder lynhurtigt hinanden. I hverdagen er de måske for få til at spille fodbold, så de drøner ud sammen. De behøver ikke at forklare sig. Børn fra øskoler synes ikke, det er underligt, at man måske er den eneste elev i klassen«, siger Ole Odsgaard.

»Vi har et fællesskab, som eleverne også er utroligt glade for«, siger Jette Hansen fra Anholt.

De senere år har skolebilledet på de små øer imidlertid ændret sig, og det kommer måske til at præge samarbejdet fremover. Et par skoler er lukket, andre bliver til afdelinger under fastlandsskoler, og en del lærere pendler til øerne fra fastlandet.

»Vi er i en afklaringsfase. Vi oplever, at de steder, hvor skoler bliver en del af fastlandsskoler, bliver lærerne bedt om at prioritere samarbejdet med skolen på fastlandet, og så har de måske færre resurser til øskolesamarbejdet«, siger Ole Odsgaard.

Den teknologiske udvikling er til gengæld på øskolernes side. Sidste skud på stammen er brugen af interaktiv tavle. På længere sigt kan skolerne måske nærme sig det digitale klasselokale, hvor elever fra flere øer har fælles undervisning over nettet.

Omø Skole har ni elever fra 0. til 6. klasse og to lærerstillinger.

Anholt Skole har 17 elever fra 0. til 9. klasse og fem lærerstillinger.

Følgende øskoler er eller har været med i øskolenetværket:

Agersø Skole, Anholt Skole, Christiansø Skole, Endelave Skole, Lyø Skole, Omø Skole, Orø Skole, Sejerø Skole, Strynø Skole, Tunø Skole og Venø Skole.

Samarbejdet støttes af øskolernes kommuner, Skov- og Naturstyrelsen og Sammenslutningen af Danske Småøer.