Alle professionshøjskoler kan notere en tilbagegang i såvel ansøgninger med første prioritet som det totale antal ansøgninger.

I alt har 2.158 søgt ind på læreruddannelsen på kvote 2. Det er 1.084 færre end i 2007, og dengang var der tale om et fald på 23 procent i forhold til 2006. Så ikke alene fortsætter faldet. Det tager også til i styrke.

1.193 af de 2.158 ansøgere har læreruddannelsen som første prioritet. Det er 26 procent færre end i 2007. I reelle tal er faldet på 420 ansøgere.

Tallene skal tages med et vist forbehold, da der de seneste seks år er sket en forskydning fra færre ansøgere i kvote 2 til flere i kvote 1. Ansøgertallet kan derfor først vurderes endeligt i begyndelsen af juli. Men rektor Laust Joen Jakobsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, tror ikke på, at det bliver rettet så meget op, at det kan opveje årets fald i kvote 2.

»Faldet skyldes de samme mekanismer som tidligere: De unge skal tage en uddannelse, som resulterer i et udskældt job, og hvor arbejdsbetingelserne hele tiden er til diskussion. Selv om der nu kommer en ny overenskomst, er lønstigningen ikke stor nok til at ændre deres forestilling om, at det er et lavtlønsjob at være lærer«, siger Laust Joen Jakobsen.

Samtidig er læreruddannelsen omgærdet af forvirring.

»Politikerne diskuterer hele tiden, om uddannelsen er god nok. Samtidig hedder vi ikke længere seminarier, men professionshøjskoler. Dertil kommer diskussionen om, hvorvidt universiteterne skal have lov at uddanne lærere«, siger Laust Joen Jakobsen.

Læreruddannelsen skal åbne sig

Unge i en globaliseret verden søger ifølge ham mod uddannelser, som de opfatter som åbne i forhold til omverdenen.

»Unge tror, at vælger de læreruddannelsen, så har de valgt deres skæbne. Vi må åbne læreruddannelsen, så den både har et professionssigte, og så det er muligt at springe over på et universitet og læse videre. Eller omvendt. Der må ikke gå ludo i den, så man bliver slået hjem til start, hvis man vil skifte danskstudiet på universitetet ud med uddannelsen til lærer. Vi skal vise muligheder frem for begrænsninger«, siger Laust Joen Jakobsen.

Både Undervisningsministeriet og professionshøjskolerne har ført kampagner for at få unge til at søge ind på læreruddannelsen. Men kampagner rykker ikke for alvor ved unge.

»De skal vide, at der er noget, der hedder professionshøjskoler. Men vi får ikke fra den ene dag til den anden en stor mængde unge til at vælge læreruddannelsen. Det kræver et langt træk af os med ansvar for uddannelsen, af kommunerne, af Danmarks Lærerforening og af politikerne. Alle de tunge interessenter omkring læreruddannelsen«, siger Laust Joen Jakobsen.

Ansøgerne ser ud til at være blevet bedre

Der er flere håndtag at skrue på. Og det er man allerede i gang med.

»De skærpede adgangskrav vil give læreruddannelsen et bedre omdømme. Det er en kold tyrker, fordi det fører til færre ansøgere i en periode, men vejen til kvantitet går via kvalitet. Vi skal have bedre statistikker for at vurdere udviklingen, men vi hører allerede en tendens til, at nogle undlader at søge, fordi det er for vanskeligt for dem at komme til at læse bestemte linjefag. Det ser altså ud til, at vi har fået færre, men bedre ansøgere«, siger Laust Joen Jakobsen.

Et andet håndtag er bedre samarbejde mellem uddannelse og aftagere. Laust Joen Jakobsen bruger sin egen professionshøjskole i København som eksempel.

»Vi har lige indgået et partnerskab mellem Københavns Universitet, Københavns Kommune og os selv, hvor vi skal støtte skolerne i København ved at udvikle forskning fra universitetet til praksis, så lærerne bliver endnu dygtigere til at stå i klasseværelserne. Den slags samarbejde er vejen frem«.

Aftaler om læreruddannelsen skal være langvarige

Der er også brug for en tæt alliance mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner, politikere og Danmarks Lærerforening.

»Ingen anden uddannelse er så detailstyret som læreruddannelsen. Det viser, at uddannelsen er vigtig for politikerne, men det kammer over, når politikerne stiller nye krav til den hvert kvartal«, siger Laust Joen Jakobsen.

Han peger på finansloven, som skærer i professionshøjskolernes økonomi.

»På den ene side er vi nødt til at råbe op, når politikerne river tæppet væk under os. På den anden side nytter det ikke, at vi bærer ved til bålet om, at vi tilbyder dårligere uddannelser. Hvis vi skal ændre de unges syn på læreruddannelsen, er vi nødt til at indgå nogle fornuftige aftaler om økonomien, som holder«, siger Laust Joen Jakobsen