Tallet taler sit tydelige sprog. Manglen på uddannede lærere er stor. Og en stigning på 22 procent i forhold til 2008 får DLF's formand, Anders Bondo, til at blæse til offensiv for at få vendt udviklingen.

»Det er en voldsom stigning. Det understreger betydningen af, at hvis vi alle sætter alle kræfter ind, lægger forbeholdene fra os og tænker positivt og kreativt, kan vi få løst det. Men det er en ualmindelig stor udfordring, og vi bliver nødt til at tage alle mulige initiativer i brug«, siger han.

Ifølge formanden er solstrålehistorien med, at faldet i kvote 2-ansøgninger angiveligt er stoppet, ingen grund til at hvile på laurbærrene. Anders Bondo mener, at den negative omtale af folkeskolen er skyld i lærermanglen.

»Når man præsenterer så negativt et billede af folkeskolen, så tænker de unge sig om en ekstra gang«, siger Anders Bondo.

»DLF har gennem mange år advaret politikerne om, at den centrale styring ikke er det, der gør folkeskolelærerjobbet attraktivt. Lærerne er blevet frataget deres ansvar og frihed i deres arbejde. Det er en helt forkert retning, hvis man gerne vil gøre det attraktivt at være lærer. Det skal vi have vendt. Vi tager den her situation dybt alvorligt«, tilføjer han.

Gribskov topper listen

Den samlede mangel på 2.721 fuldtidslærere dækker over 143 ubesatte lærerstillinger plus 2.578 ikke-læreruddannede i henholdsvis varige og tidsbegrænsede lærerstillinger. Gribskov Kommune topper listen af kommuner med flest ikke-uddannede lærere. Hver fjerde lærerstilling på kommunens folkeskoler varetages af en ikke-uddannet lærer.

»Når vi slår en stilling op, er det almindeligvis ikke-læreruddannede, der søger. Vi har meget svært ved at tiltrække læreruddannet personale«, siger formand for Gribskov Lærerkreds Allan Hansen, der peger på de dyre boligpriser i området som en væsentlig for­klaring.

Kredsen arbejder sammen med kommunen for at finde en løsning. Blandt andet får nyuddannede lærere en højere startløn, og en professionsaftale skal sikre, at man maksimalt kan undervise 24 lektioner.

Hver fjerde nyansat har ingen læreruddannelse

I Vejle Kommune har den øgede lærermangel også sat sine spor. Hvor man i 2008 havde ti stillinger besat af ikke-læreruddannede, er tallet i 2009 mere end femdoblet. Rikke Vagn-Hansen, formand for Vejle Lærerkreds, har en simpel forklaring på den drastiske stigning.

»Vi har altid haft fokus på, at skolerne ansætter uddannede lærere. Når der pludselig er så mange ikke-uddannede, er det, fordi der ikke er nok kvalificerede uddannede lærere«, siger hun.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Line Hjarsø, mener, at problemet med lærermangel går tilbage til læreruddannelsen.

»Det er skræmmende, at der mangler så mange lærere i folkeskolen. Det får store konsekvenser for eleverne. Lærermanglen går tilbage til læreruddannelsen. Den er ikke attraktiv nok. De studerende oplever, at der ikke er nok resurser. Derfor beretter de negativt om læreruddannelsen, og derfor vælger andre den i højere grad fra«, siger hun.

Ikke-uddannede ikke godt nok

Undersøgelsen viser også, at godt halvdelen af de ikke-læreruddannede, der er ansat i en tidsbegrænset eller varig lærerstilling, er i gang med en læreruddannelse sideløbende.

»Det er ikke holdbart. Vi ved, at den største forudsætning for elevernes udbytte af undervisningen er lærerens kvalifikationer. Jeg har stor respekt for dem, som hjælper folkeskolen uden at have en uddannelse. Men for elevernes, forældrenes og samfundets skyld skal vi have nogle veluddannede lærere i den danske folkeskole«, siger Anders Bondo, og han bakkes op af Lærerstuderendes Landskreds.

»Der er stor forskel på at være ansat og være under uddannelse. Man kan frygte, at de studerende skal varetage nogle ansvarsområder, som de ikke er uddannet til. Det er ikke hensigtsmæssigt for den studerende, og det er ikke godt nok til børnene«, siger Line Hjarsø.