Førstehjælp
Fra kåringen på Bjørnehøjskolen i Annisse Nord i Nordsjælland.
Årets førstehjælpsskoler ligger alle øst for Storebælt
En kæmpecheck på 10.000 kr. har givet ekstra julelys i øjnene på tre skoler øst for Storebælt i år. I dag tirsdag udskolingens 150 elever på Nordbyskolen på Falster temadag om førstehjælp. Og kl. 11.30 blev de overrasket af Røde Kors og GF Fonden, der kårede eleverne som
vinder af Skolernes Førstehjælpspris.
Tidligere på måneden blev de to andre vindere kåret, henholdsvis mellemtrinnet på Herstedlund Skole i Albertslund og og indskolingen på Bjørnehøjskolen i Gribskov Kommune.
”Vinderne af årets Skolernes Førstehjælpspris har alle
været gode til at gøre undervisning i førstehjælp sjovt og relevant for
eleverne. De har haft stor fokus på elevinddragelse ved at give eleverne
mulighed for at bestemme, hvilken retning de skulle i. Det har ført til
rollespil, en spændende temadag og elev til elev-undervisning. Det vil vi gerne
hylde", siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, i en pressemeddelelse.