Godt én ud af otte underviser i folkeskolen har ikke en læreruddannelse.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse, der er foretaget af professor og økonom Nicolai Kristensen fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (Vive).

Analysen bygger på tal fra skoleåret 19/20, og resultatet i sig selv er måske ikke umiddelbart opløftende. Men sammenlignet med tallene fra de analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som i årevis har dannet bagtæppet for diskussionen om lærerdækningen i folkeskolen, er det opløftende nyt.

For samme periode vurderede AE nemlig, at 17,9 procent af underviserne i de danske skoler ikke var læreruddannede, og sidste år var tallet ifølge tænketanken steget til knap 19 procent. I Vive-analysen er tallet nede på 12,9 procent - en væsentlig forskel på 5-6 procentpoint, som Nicolai Kristensen mente, at omverden burde gøres opmærksom på. 

”Der har floreret tal på 19 procent i debatten, og stigningstakten har også set voldsom ud, har jeg bidt mærke i. Så når jeg nu sidder med noget data, hvor jeg kunne se, at det i mine øjne ikke var helt rigtigt, så måtte jeg hellere skrive et lille notat”, siger Nicolai Kristensen. 

Han var egentlig i gang med en anden analyse af sammenhængen mellem ordblinde elever og lærere, da han blev opmærksom på, at der var noget galt med de tal, som dannede grundlag for debatten om folkeskolernes lærerdækning. 

”Det lyder måske lidt højtravende, men jeg følte mig faktisk forpligtet til at skrive det. Der er jo ikke mange, der sidder med de data, og når nu der er denne her diskussion, hvor det er et vigtigt tal, så synes jeg, at jeg skulle skrive det ned”. 

AE: “Det er kun godt, når vi bliver klogere” 

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er analysechef Emilie Agner Damm positiv overfor Vive's resultater. 

“Vive bruger nogle data fra undervisningsministeriet, som vi ikke har haft kendskab til, og det virker enormt godt. Det er kun positivt, når vi får mere data, og vi bliver klogere”, siger analysechefen, der står bag AEs rapporter om lærerdækningen i folkeskolen.

Hun erkender, at det kan virke forvirrende for udenforstående, at der er stor forskel på resultaterne i de to rapporter. 

Men hun hæfter sig ved, at begge analyser på trods af forskelligt datagrundlag og forskellige metodiske valg kommer frem til, at der er sket et fald i andelen af uddannede lærere i skolen. 

“Begge analyser viser, at der et fald i lærerdækningen over en årrække, og at det er et problem i folkeskolen, som vi skal være opmærksomme på. Jeg ville blive bekymret, hvis den ene analyse viste, at der var kommet flere ikke-uddannede lærere i skolen, og den anden viste, at der var kommet færre”, siger hun. 

Hvor mange lærere skal der til en to-lærer-ordning? 

Begge forskere peger på, at både forskelle i data og forskellige metodiske valg kan forklare de forskellige resultater.

Analyserne fra AE bygger for eksempel alene på data fra Danmarks Statistik, som lidt forsimplet sagt kan fortælle, hvilken uddannelse underviserne på en skole har, og hvor mange timer de arbejder. 

Analysen fra Vive bygger på de samme data, men har kombineret dem med data indhentet fra Børne- og Undervisningsministeriet, der også kan registrere om to ansatte er i det samme team, forklarer Emilie Agner Damm. 

DLF langer ud efter ny analyse: "Helt absurd"

Derfor er rapporten fra Vive i stand til at registrere to-lærertimer, hvor den ene lærer fx er pædagog. I opgørelsen fra Vive bliver den ikke-læreruddannede underviser ikke talt med i opgørelsen, og det giver en lavere andel af ikke-læreruddannede end i AEs opgørelser, forklarer hun.

Emilie Agner Damm fortæller, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lænet sig op ad Danmarks Lærerforenings (DLF) viden om, hvordan skolerne fungerer, i udformningen af deres undersøgelse.

DLF: "Helt absurd"

I DLF er man langt fra enig med Vive i, hvor mange lærere der er behov for i to-lærerordning, påpeger Regitze Flannov, der er forkvinde for DLF's undervisningsudvalg. 

"For det første mener Vive åbenbart ikke, at begge voksne i en tolærerordning behøver at være lærere, før det tæller som en tolærerordning. Det, synes vi, er helt absurd. Det siger sig selv, at en tolærerordning kræver to lærere”, siger Regitze Flannov til Folkeskolen. 

Nicolai Kristensen har sin rapport beregnet, hvor stor en forskel det har for resultatet, når man ikke tæller støttelærere med i opgørelsen over ikke lærer-uddannede. Resultatet kan ses i figuren her. 

Forskellige valg giver forskellige resultater 

Der er endnu flere grunde til, at resultaterne falder forskelligt ud. 

Vives opgørelse bygger udelukkende på data fra folkeskoler, hvor analyserne fra AE inddrager data fra specialskoler og andre skoleformer, skriver Nicolai Kristensen i sit notat.

Han peger på, at kan have en føre til en lavere andel, da specialtilbud ofte har flere pædagoger ansat. 

En anden afgørende forskel er også, hvordan man opgør undervisernes arbejdstid, forklarer Emilie Agner Damm. 

I Vives opgørelser er der ikke taget højde for, at ikke-læreruddannede vikarer ofte kun har undervisning på timesedlen, hvorimod en del af de fastansatte læreruddannede typisk bruger tid på forberedelse, forældrekontakt og andre ting, der ikke tæller som såkaldte konfrontationstimer. Altså undervisningstid med eleverne. IOg det bidrager givetvis til den lavere andel af ikke-læreruddannede i Vives analyse, forklarer hun.

AE prøver at imødekomme denne forskel ved at lade alle ansatte tælle ens uanset timetal.

Selv skriver Nicolai Kristensen i sit notat, at: 

“De læreruddannede lærere arbejder i højere grad på fuld tid i sammenligning med ikke-læreruddannede lærere. Når forskellen i antal timer medtages i beregningerne, øges andelen af timer, hvor eleverne møder en underviser med læreruddannelse, og det er denne andel, der efter vores opfattelse bør rapporteres for at give det mest retvisende billede af lærermanglen. Dette løses med detaljerede lønmodtagerdata fra e-Indkomstregistret fra Danmarks Statistik”. 

Godt nyt: Højt uddannede lærere tæller ikke

Selvom Nicolai Kristensen mener, at hans beregninger er “mere retvisende”, er analysen ikke uden fejlkilder, påpeger han. Men det behøver ikke være skidt. 

”Det er en fejlkilde ved notatet, at der kan være en bedre lærerdækning i virkeligheden. Hvis der er nogle, der er uddannede folkeskolelærer og arbejder som folkeskolelærer, men som derudover har taget en lang videregående uddannelse, så står de ikke registreret som folkeskolelærer. Og derfor tæller de uretmæssigt med som ikke-læreruddannede", forklarer Nicolai Kristensen.

Skal man luge ud for de tilfælde, ville det kræve, at man dykker ned i nogle andre registre, fortæller professoren. 

Hvor mange aktive folkeskolelærere, der både har en læreruddannelse og en lang videregående uddannelse, der faktisk er, kan Nicolai Kristensen ikke svare på, men hans gæt er, at fejlkilden ikke giver de store udsving i det samlede billede.

Flest ikke-lærere i Nordsjælland

Gribskov og Hillerød i Nordsjælland er to af de kommuner, der har flest ikke-læreruddannede undervisere. 

Her er lidt over 25 procent af lærerne i folkeskolen ikke læreruddannede, viser Vives opgørelse. 

Til gengæld er andelen af undervisere med en lang videregående uddannelse også større end i den gennemsnitlige kommune. 

Hvad det betyder for elevernes læring er et komplekst spørgsmål, der kræver yderligere undersøgelser, siger Nicolai Kristensen.

”Vi vil jo gerne vide, hvad læreruddannelsen betyder for elevernes læring. Der er lavet masser af forskning på det område. Både fra USA og herhjemmefra. Resultaterne er lidt en rodebutik, og effekten slår ikke ud i alle fag eller er meget stabil. Men alligevel tyder resultaterne på, at det at have en folkeskolelærer er bedre, end hvis man ikke har”.

AE: Næste år kan vi lave federe analyser

Emilie Agner Damm fortæller, at hun og kollegerne hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har besluttet sig for at lave næste års lærerdæknings-analyse på baggrund af det såkaldte lærer-elevregister, som Danmarks Statistik har tilføjet til deres portefolio, men som ifølge Emilie Agner Damm endnu ikke er tilgængeligt. 

“Vi har planlagt at bruge lærer-elevregisteret fra Danmarks Statistik, hvor du kan se, hvilke lærere, der har haft hvilke elever i hver enkelt time. Det muliggør, at man kan lave nogle fede analyser på skoleområdet, som man slet ikke kan lave i dag. Det har vi glædet os til i flere år”, siger analysechefen.