2008 er sangens år, og det skal få børn og unge til at få øjne og ører op for, at sang er en god måde at opleve sig selv og andre på. Det skal ske ved at bringe fællessangen tilbage i skolerne med ny frisk energi.

Men målet ser ud til at fortone sig, mener Addi Vaupel.

»Det er underligt, at Undervisningsministeriet er part i initiativet, i betragtning af at samme ministerium er årsag til, at færre og færre musiklærere magter den opgave, det er at kunne gennemføre ordentlig fællessang. Hvis man mente noget med de fine ord, ville kursen for længst have været lagt om«, siger hun.

Addi Vaupel har været lærer i musik i godt 30 år på Haslev Seminarium. Hun er nu gået på pension, og noget af sit otium har hun brugt på at spekulere over, hvorfor der er mange skoler, hvor fællessangen ikke trives.

»Der kan være flere årsager, men det er nærliggende at sætte fokus på den aktuelle læreruddannelse, fordi det er den, der skal kvalificere musiklærere til at løfte opgaven. Hvis man kigger på de tørre tal for tildeling af undervisning i faget, er det nemt her at se en muligt medvirkende årsag«, siger Addi Vaupel.

Tallene viser, at musikundervisningen er blevet timetalsmæssigt udsultet siden 1980'erne, hvor de studerende i linjeforløbet på for eksempel Haslev Seminarium havde 420 lektioners holdundervisning og 141 lektioners individuel undervisning. Til sammenligning har tallene de seneste år været 197 lektioners holdundervisning og 36 lektioners individuel undervisning.

Et år er for lidt

»Det værste er dog måske, at de er gået fra at have haft faget i fire år til med den nyeste læreruddannelseslov kun at skulle undervises i et år. Man kan ikke på så kort tid nå at tilegne sig de faglige og didaktiske redskaber, der er nødvendige for at stå for fællessangen i skolen. En del af de nyuddannede lærere er simpelthen ikke gode nok til at styre fællessang, og det har de ikke været de ti år, hvor faget kun har haft to år til rådighed«, siger den forhenværende musiklærer.

Ifølge Addi Vaupel kan man sammenligne det med mesterlæren. En tømrer skal stå i lære i flere år. Ikke for at sætte sig ind i teorierne bag træarbejde, men fordi det tager lang tid, før de håndværksmæssige teknikker mestres.

»Det handler ikke om at gøre folk til virtuoser, men de skal kunne bruge et instrument og deres stemme til fællessang. At mestre nogle akkorder på en guitar vil være et brugbart akkompagnement til Kim Larsens sang 'Joanna', men det vil ikke være tilstrækkeligt til at lede sangen 'Danmark nu blunder den lyse nat'. Den stiller andre krav, nemlig at man skal kunne spille dens melodi og akkompagnement under hensyntagen til stilen og herigennem formidle sangens budskab«.

Klinger hult

Da det er i skolen, børn lærer at synge, er det nemt at forudse, at vi ender uden at kunne synge noget i fællesskab. Derfor klinger det hult, når Bertel Haarder i forbindelse med Sangens År har talt varmt om sangens kulturbærende betydning for danskere i alle aldre.

Addi Vaupel mener ikke, at det udelukkende er et spørgsmål om flere resurser til faget. Hvis den individuelle musikundervisning blev fordelt på mindst to år, ville det give mange af de studerende langt bedre muligheder for at udvikle den faglighed, der er nødvendig for at kunne varetage jobbet som musiklærer.

Addi Vaupel har skrevet et brev om sine overvejelser om Sangens År til undervisningsminister Bertel Haarder. På folkeskolen.dk kan alle læse med.

Jan Kaare