Kært barn har mange navne: Stemmeklods, afstemningsklods, stemmefunktion, stemmeværktøj, voter og votebrik er foreløbige bud på en dansk oversættelse. Fælles for dem er, at de fungerer som en fjernbetjening, der gør det muligt for elever at vælge en af flere svarmuligheder, der står listet op på en elektronisk tavle.

»Stemmeklodsen« er det hidtil nyeste tilbehør til interaktive whiteboards og markedsføres særdeles aktivt. På en stor messe for nylig i London for elektronisk materiel og programmer til brug i undervisningen stod sælgere i kø for at demonstrere apparaturet.

Sammen med stemmeklodsen får man software, der installeres på computeren, og som gør det muligt at behandle elevernes svar, der kan vises på whiteboardet med navn eller anonymt.

Klassens svar kan opstilles i forskellige grafer, og de kan overføres til et regneark, der gør det nemt og overskueligt for læreren både at danne sig et overblik over, hvor mange der har forstået det stof, der er blevet gennemgået, og følge med i den enkelte elevs udvikling. Desuden får man forskellige programmer, som gør det let for læreren at forberede undervisning, hvor stemmeklodserne kan bruges, og på de enkelte producenters hjemmeside kan man downloade færdigproduceret undervisningsmateriale.

Men hvad kan disse stemmeklodser bruges til? Aktiverer de virkelig eleverne, eller passer de bedre til andre undervisningsformer end den gennemgående danske, hvor elevernes opmærksomhed ikke nødvendigvis skal være koncentreret om læreren og tavlen?

Træning i multiple-choice

Vildbjerg Skole i Herning Kommune er netop flyttet ind i helt nye bygninger, hvor der er monteret interaktive whiteboards i alle lokaler. Desuden har man købt et sæt med 32 stemmeklodser, som man dog endnu ikke har større erfaring med. Ifølge skolebibliotekar og it-vejleder Henrik Jensen var de ikke et parameter for indkøbet eller valg af leverandør. Man tog dem med for at afprøve mulighederne. Foreløbig ser de mest ud til at være gode til bestemte typer opgaver. Det er man klar over på Løkkemarkskolen i Nordfyns Kommune, som også har indkøbt klodserne: »Vi vil prøve at få børnene til at vænne sig til multiple-choice-prøver. For det ser ud til, at den måde at arbejde på bliver mere udbredt«, siger skoleinspektør Erik Brønserud.

Skoleleder Ole Simonsen fra Vestermarkskolen i Odder er skeptisk. Han tog til London-udstillingen for at finde ud af, hvordan skolen kan forsyne sin nye tilbygning med et rimeligt udsnit af moderne teknologiske hjælpemidler til undervisningen, men det kommer ikke til at inkludere stemmeklodser.

»Selv om vindene blæser i retning af, at undervisning skal bestå af lukkede spørgsmål, har jeg svært ved at se, at eleverne ikke lige så godt kan køre et spørgeskema igennem i et lokale, hvor de har hver deres computer til rådighed«, siger han og bedømmer systemet som mere velegnet til den engelske undervisningsform end til de børn, hvis undervisning han har ansvar for.

»Blandt lærerne på en syvklasset skole som denne fylder dannelse rigtig meget i dagligdagen. Det finder både de og jeg vigtigere end nørdagtige teknologiske løsninger«.

Teknologien kan godt bruges

Pædagogisk konsulent Jette Risgaard fra Uni-C mener dog, at stemmeklodserne kan bruges til mere og andet end mul­tiple-choice-opgaver.

»Man behøver ikke overføre den engelske undervisningsform, men man kan overføre teknologien«, siger hun. Jette Risgaard har været projektleder på Uni-C's projekt om interaktive whiteboards i folkeskolen, hvor flere af de deltagende lærere benyttede sig af stemmeklodser i undervisningen. Hun peger på, at graferne over, hvor mange der stemmer på hvad, for eksempel kan bruges til at afbilde elevholdninger før og efter en diskussion, eller før og efter man har arbejdet med et bestemt emne.

»Hvis man arbejder med sund mad i hjemkundskab, kan man spørge eleverne om, hvad en god madpakke skal indeholde, og stemme om mulighederne. Når man er færdig med emnet, kan man stemme igen og spørge dem om, hvorfor de tror, der er sket en ændring i afstemningsresultatet. På denne måde får man eleverne til at reflektere over egen læring«.

Stemmeklodserne kan også bruges til at forfine elevernes fortolkningsevner for eksempel i forbindelse med brug af adjektiver. Det kan man gøre ved at lade dem se på et billede af en mand og derefter stemme om, hvilket adjektiv - sur, gammel, grim eller irriterende - der passer bedst, og derefter lade dem argumentere for, hvorfor de mener hvad.

Jette Risgaard peger desuden på, at stemmeklodserne ikke blot er et redskab til at teste eleverne, men at det i høj grad også er et redskab, som lærerne kan bruge til at evaluere deres egen indsats: »Har eleverne fået det ud af timen, som var hensigten? Har de forstået det, der er blevet gennemgået? Hvilke elever skal der tages fat i?«

Også i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet ser hun store muligheder: »Med resultaterne for afstemningerne bliver det mere håndgribeligt, hvad eleven har problemer med. De er endnu et redskab til evaluering«. Endelig fremhæver hun, at alle elever bliver hørt, når de kan trykke på hver sin klods, og at de derfor engagerer sig mere aktivt i undervisningen.

Systemerne taler ikke sammen

Indtil videre må brugerne af stemmeklodserne nøjes med engelsk software, idet ingen danske forlag og programudviklere har planer om at udvikle materialer til dem. Direktør Christian Ravn fra e-learning-firmaet MOCH, der blandt andet udvikler elektroniske portfolio, angiver som hovedårsag, at de forskellige whiteboard-producenter bruger forskellige softwaresystemer. Hvis eleven skifter skole, kan man ikke være sikker for at kunne bevare elevernes resultater i samme portfolio hele skoleforløbet igennem. Han er desuden lidt skeptisk over for teknologien, der for øjeblikket stort set kun kan registrere ja eller nej som svar. »Men måske bliver det fedt om nogle år«, siger Christian Ravn.

Fra næste måned bliver Undervisningsministeriets statistik over, hvor mange computere de enkelte skoler råder over, udvidet med oplysninger om deres antal af whiteboards.

Whiteboard eller ej er altså blevet det nye parameter for, hvor teknologisk opdateret en skole er. Der er derfor pres på skolerne for at anskaffe sig teknologien, hvor stemmeklodser er det sidste nye skud på stammen. Et sæt med 32 stemmeklodser til interaktive whiteboards koster 10-12.000 kroner.