Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ungdomsskoleinspektør Willy Larsen, idémand, iværksætter, lærer, debattør og ungdomsskolemand, døde onsdag den 26. november 1997 meget pludseligt.
Willys karriere som underviser startede bag rattet i en skolevogn i begyndelsen af 60'erne. Dette virkefelt holdt han fast i indtil for ganske nylig, og det kom til at spille en væsentlig rolle i hans pædagogiske virksomhed:
Hellere et stort kørekort end en lille studentereksamen, var et af Willys mange, mundrette slogans, som de fleste både forstod og kunne tilslutte sig.
Men skolevognen blev for lille en udfordring, og Willy begyndte at læse til lærer på Københavns Aftenseminarium, senere KDAS. Der var stor lærermangel i 1965, så næsten med det samme blev Willy vikar i folkeskolen - med fuldt timetal! I de timer, der blev til overs(?), kørte han så skolevogn.
Samtidig med at Willy afsluttede sin lærereksamen i 1970, søgte og fik han stillingen som ungdomsskoleinspektør ved Nivå Ungdomsskole, hvor han virkede, indtil han i 1996 gik på pension. Det blev hans livsværk at opbygge denne skole, og hans iderigdom og entusiasme mødte bred politisk velvilje.
Willy lagde afgørende vægt på, at ungdomsskolen var en skole, hvor de unge kom af egen fri vilje. Fra sin tid i folkeskolen havde han oplevelser af 'Ballade Karl', der gjorde større indtryk på skolen end omvendt. I en periode i 70'erne var Willy en efterspurgt foredragsholder, som talte for lærernes ret til at bortvise elever, der kun ville sabotere undervisningen.
Willy var en idealistisk praktiker, som interesserede sig for mennesker og samvær. Han mente således, at unge og ældre burde kunne være sammen og lære af hinanden, og derfor etablerede han 'Fællesklubben for Unge og Pensionister, FUP, hvor elever og lærere i ungdomsskolens erhvervsklasser arrangerede krostue, busture og udlandsrejser for kommunens pensionister. Ikke mindst i dette arbejde havde Willy en uvurderlig støtte og højrehånd i sin kone, Inge.
Willy elskede ungdomsskolen og dens muligheder for at gøre ting på nye og originale måder. Han betragtede Nivå Ungdomsskole som sin skole, og han blev aldrig træt af at betegne den som den bedste ungdomsskole nord for Alperne.
Det er ubestrideligt, at Willy efterlader sig en imponerende platform for andre at arbejde videre på: Willy gjorde indtryk på mange, og han efterlader sig varige spor.
Æret være hans minde.
Medarbejderne ved Nivå Ungdomsskole
Ole Mondrup
