Skolen har ikke været let for 12-årige Matthew Teague fra Seven Valleys, Pennsylvania. Han er, ligesom mere end ti procent af amerikanske skolebørn, sprogligt handicappet og er bagefter sine klassekammerater i læsning og matematik.

Alligevel blev hans mor, Rhonda, rystet, da hun af sin søns lærer - og leder af skolen i Spring Grove - blev opfordret til at søge dispensation, så hendes søn kunne slippe for at gå til statens standardiserede test.

- De ville simpelthen ikke have prøvegennemsnittet trukket ned, siger hun og tilføjer, at skolens ledelse går mere op i skolens omdømme end i at finde ud af, hvordan det går med eleverne.

Skoleleder Michael Gibbs forklarer, at han blot vil beskytte svage elever som Matthew.

- Et dårligt testresultat vil blot bekræfte svage elever i, hvor dårlige de er til at læse. Skal vi virkelig bebyrde dem på den måde, spørger han.

I modsætning til mange andre forældre i samme situation insisterede Matthews mor på, at hendes søn tog prøven. Men en undersøgelse af landets skoler foretaget af University of Minnesota (National Center on Educational Outcomes) viser, at det er meget almindeligt på skoler rundt om i USA, at man forsøger at holde elever med læseproblemer fra at gå til de standardiserede test.

- Man forsøger at skjule de dårligst fungerende elever, siger James Ysseldyke, som var leder af undersøgelsen.

- Børnene bliver sat på andre opgaver, får besked på at blive hjemme eller opfordres ligefrem til ikke at deltage i prøverne. Det skyldes den store betydning, testresultater har fået på skoleområdet, siger han. Skolelederes og læreres lønforhøjelser, bonusordninger og forfremmelser afhænger af elevernes præstationer.

- Præstationer er noget, man virkelig snakker om. Ejendomsmæglere praler af de lokale skolers resultater, når de skal sælge huse. Myndigheder bruger gode skoler til at lokke nye virksomheder til lokalområder og så videre.

Undersøgelsen fra University of Minnesota viste, at man kun i 27 af USA's stater fører tilsyn med, hvor mange elever med læsevanskeligheder der reelt går til prøve. Og det viste sig, at selv i disse stater var det kun halvdelen af de svage elever, der gjorde.

De tal har vakt opsigt og harme på skoleområdet.

- Hvis prøverne skal have et mindstemål af troværdighed, må de omfatte alle elever, siger Joan First, som leder et landsdækkende netværk, der hjælper svage elever.

Troværdighed er netop et mål med en ny lovgivning, der træder i kraft næste år. Den siger, at alle stater skal inkludere alle elever, som er i stand til at tage en prøve. Og bagefter skal resultaterne offentliggøres. Loven kræver også, at man til år 2000 er klar med andre metoder til at vurdere de svageste elevers standpunkt.

James Ysseldyke fra University of Minnesota advarer dog om, at en særlig prøveform for de svageste elever også kan bruges til at skjule problemerne - i hvert fald hvis ikke der sættes en grænse for, hvor mange elever der kan tage prøven.

En del lærere tager opmærksomheden omkring de svage elever i skoleprøverne som et positivt tegn. For en snes år siden ville disse elever nemlig være blevet holdt tilbage fra overhovedet at gå i skole. Nu, hvor loven pålægger skolerne at tage alle elever, er det til prøverne, problemerne dukker op.

- Hvis vores uddannelser virkelig er så gode, burde vi ikke være bange for at prøve eleverne og heller ikke for at se resultaterne i øjnene, siger Sandra Britt, formand for en landsdækkende forening for elever med indlæringsvanskeligheder.

Oversat fra Newsweek af Ingvar Smith.