Det svirrer med bud på, hvordan folkeskolen bedst udvikler sig. Total Quality Management, nationalt vurderingssystem, The New Zealand Way, virksomhedsplaner, kommunale indsatsområder, benchmarking-projekter, skotske og engelske kvalitetsstyringssystemer, brugerundersøgelser, nationale standarder, målstyring, skoleevaluering. You name it. Det kan virke som 'kært barn har mange navne'. Men sådan er det ikke. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi kaster skolen ud i. Overfladisk set kan alle begreberne give indtryk af at være kvalitetsfremmende. I realiteten overser en hel del af koncepterne skolens kompleksitet. Og flere af dem kan kun gennemføres ved hjælp af dyrt indforskrevne konsulenter. De er kort sagt ikke egnede til at bygge folkeskolens kvalitetsudviklingsproces på.

Nogle af de nævnte systemer bygger på kontrol- og fejlfindingssystemer, der oser af kontrol og mistillid til skolen og til lærerne. De bygger på kvantitative og fagcentrerede målingssystemer, der ikke harmonerer godt med at fremme en udvikling mod det, som vi forstår ved kvalitet i skolen. Skolens kreativitet, overskud og entusiasme kan tørre ind og erstattes af rapportskrivning, mødehysteri og pædagogisk ensretning.

Men sådan behøver det ikke at udvikle sig.

Kvalitetsudvikling i folkeskolen handler om at sætte fokus på skolens praksis - om mødet mellem elev og lærer. Kvalitetsudvikling skal forbedre forholdene for både elever og lærere. Det skal blive lettere og sjovere at være lærer. Så enkelt kan det siges.

Der skal skabes et bæredygtigt forbindelsesled mellem de pædagogiske visioner, ressourcesituationen og skolernes praksis. Skoleevaluering er DLF's bud på, hvad kvalitetsudvikling i folkeskolen først og fremmest drejer sig om.

Skoleevaluering er en proces, der sigter på at skabe en bedre skole for både elever og lærere, og som sikrer lærerne, at vi får den systematiske feedback på arbejdet, vi har så god brug for med henblik på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Skoleevalueringen har base på den enkelte skole, udføres af skolens egne medarbejdere og sikrer en nøje planlagt, systematisk og kontinuerlig udviklingsproces, hvis formål er at bringe skolens praksis i nøje overensstemmelse med skolens fastlagte mål. Samtidig sikres en gennemskuelig progression i arbejdet - og alle kan tage aktivt del i beslutningsprocessen.

Det er en travl tid for skolefolk. Reformer, krav og forventninger hagler ned over os. I nogle kommuner kikker man sig for tiden forvildet om efter hurtige løsninger - gerne fælles for hele kommunens virksomhed. Vi må fastholde, at hovedformålet skal være udvikling og ikke kontrol. De koncepter, der vælges i kommunerne, må skabe tillid og have troværdighed både internt i skolen og eksternt. Skoleevaluering er en vigtig del af dette billede. Al erfaring viser, at det er et af de stærkeste styringsværktøjer, vi kender. Vi kan og skal lære meget af udenlandske erfaringer. At lære at lære af egne erfaringer kaldes med et fint ord 'Den lærende organisation'. Det lyder så enkelt og ligetil - og er alligevel så svært. Vi må først og fremmest bygge på den grundlæggende forståelse, at det er skolen selv, der sidder med nøglen til udvikling af skolens praksis.

Spørgsmålet om, hvilke kvalitetsudviklingskoncepter vi vælger, bliver en kamp om skolens sjæl. Intet mindre. Og det er en kamp, som vi ikke må tabe.

Henrik Billehøj

hovedstyrelsesmedlem i DLF