Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sølvgades Skole brød reglerne, da man i september bortviste en elev på grund af mistanke om, at det var ham, der stod bag sjofel graffiti, som handlede om en af skolens lærere, skriver Jyllands-Posten den 5. december.
Københavns Skoledirektion har behandlet en klage fra elevens far, og ifølge avisen var bortvisningen ukorrekt, fordi den skete på baggrund af en udokumenteret mistanke.
Eleven og faderen har fået en undskyldning fra direktoratet, og skolelederen har fået en tjenstlig påtale, skriver Jyllands-Posten. Eleven skal dog ikke tilbage på skolen, og skolelederen ønsker ikke at kommentere, om skolen agter at give den nu tidligere elev en undskyldning.