Man husker sin skoletid, som var det i går, når man åbner døren ind til 3. klasse. Lugten, larmen, bøgerne, alfabetet på tavlen, læreren, der prøver at holde styr på tropperne, og man husker med det samme, hvordan det er at sidde på stolen og skulle følge med i timerne.

Man er nødt til at høre med om tyveriet af guldhornene i 1802, lære, at der altså er d i ordet sundt - selvom det er umuligt at høre - og finde ud af, hvor mange gram der går på et kilo. Det kan være spændende, men det er svært at holde koncentrationen i en hel time, når man pludselig får øje på fodbolden i vindueskarmen og sjippetovet henne på reolen. For når klokken ringer, kan historie være historie og dansk være dansk, det er meget vigtigere, at man når at få fodboldmålet før de andre. Det er nemlig frikvarter.

Nu handler det ikke længere om, at man er god til at lægge sammen og trække fra, men om man er inde eller ude blandt de andre. Det drejer sig om at være den hurtigste til at løbe og den bedste til at finde på nye lege.

Man sniger sig ind på gangene og leger på trapperne og udforsker nye steder. Gelændere og vindueskarme bliver udnyttet. Hvis man har idoler, kan man tage sine billeder med og bytte med de andre og forklare, hvorfor man er så vild med Spice Girls eller Michael Jackson. Der er mulighed for endelig at grine af sine lungers fulde kraft eller blive rigtig vred.

Det er i dette dejlige tidsrum, som kun varer nogle få minutter, at man rigtig lever livet.

Fotoreportage er fra 3.v

på Amager Fælled Skole og Martin Munch er elev på fotoskolen Fatamorgana.