Det er endnu ikke lykkedes lærerne på Grønland at forhandle en ny overenskomst hjem.

Der er ellers gået otte måneder, siden et markant flertal i Grønlands Lærerforening, GLF, stemte nej til forslaget om en ny overenskomst, men forhandlingerne er gået i hårdknude. Gennem lang tid har parterne kun udvekslet synspunkter gennem breve.

Det kan få Danmarks Lærerforening til at forsøge at lægge pres på de grønlandske politikere.

- Vi skal til at overveje, om vi fortsat kan anbefale vores medlemmer at søge job i Grønland, siger hovedstyrelsesmedlem Mikkel Michelsen, der er GLF's repræsentant i DLF.

Landsstyret har ganske vist tilbudt, at lærerne kan stige et løntrin. Det har GLF afvist, fordi lærerne selv skulle betale for omklassificeringen. Politikerne ville hente pengene til den ekstra udgift ved at skære i lærernes undervisningstillæg på godt 500 kroner per ugentlig time. Med et almindeligt skema på 27 timer om ugen er tillægget på 13.500 kroner om året.

Lærerne kræver en lønforhøjelse, så de kan indhente den stigning, de gik glip af i 1995. Dengang dikterede politikerne på Grønland lønstop frem til i år. Det har fået lærerne til at frygte, at politikerne igen ville fastsætte overenskomsten ved lov. Det skete dog ikke under efterårets samling, så faren er enten drevet over eller udsat, indtil politikerne mødes igen til foråret.

Formanden for GLF, Claus Jochimsen, ønsker ikke at kommentere den aktuelle situation på Grønland.