Pædagoger og lærere kan godt arbejde sammen til gavn for børnene. Men det kræver, at de får tid til at planlægge samarbejdet og til at lære hinanden at kende.

I Herlev har lærere i indskolingen og pædagoger fra skolefritidsordningen, SFO, arbejdet tæt sammen i otte år. Her er der samordnet undervisning 100 timer om året.

- Undervisningen skal veksle mellem leg og læring, og det kommer den til, når vores samarbejde fungerer bedst, siger Lars Otto fra Dyrholmskolen. Han har været lærer i indskolingen fra begyndelsen.

- Pædagoger er gode til at få ideer og spontane indfald. De slår gerne en tipi op her og nu, når vi arbejder med et indianeremne. Her holder vi lærere lidt igen, fordi vi først vil sikre os, hvad børnene lærer af det, siger Lars Otto og konkluderer, at sammen tør lærere og pædagoger flere ting med børnene end hver for sig.

- Ja, vi supplerer hinanden godt, siger Unni Persson, der er pædagog.

- Lærere kender til læringens betydning, og vi bruger vores hænder. Til jul kan jeg for eksempel lave konfekt sammen med en gruppe af børnene, mens læreren digter en julehistorie sammen med nogle andre, siger Unni Persson, der arbejder i SFO'en Børne- og Ungdomsgården og i en børnehaveklasse på Køllegårdskolen. Dermed er hun knyttet til den samordnede undervisning i indskolingen.

God til konflikter

Pædagoger er ikke kun et kreativt indslag på skolen. De er også gode til at se, når et barn ikke fungerer sammen med de andre børn.

- Det kan vi lærere selvfølgelig også godt fåøje på, men pædagogerne er bedre til at holde fast i problemet og gøre noget ved det, siger Lars Otto.

Unni Persson er enig.

- Som pædagog kender jeg børnene på en lidt mere 'privat' måde end læreren, fordi jeg ser dem uden for skoletid. Derfor kan jeg bedre fåøje på, at lille Louise føler sig usikker, måske fordi hun har tabt sin hårsløjfe. Jeg kan også sætte mig ved siden af et barn, som føler sig utryg i en større gruppe. Det har læreren svært ved, fordi han skal undervise. Det skal jeg ikke, siger Unni Persson og tilføjer, at problemet kan være langt større end en tabt sløjfe eller en enkelt utryg dag.

- Hvis et barn både fungerer dårligt i SFO'en og i skolen, vil jeg hurtigt lægge mærke til det, og så sørger jeg for, at der bliver taget fat om det, siger Unni Persson.

Blyant, papir og bøger

Ifølge Lars Otto gled et fagligt område som læsning let i baggrunden til fordel for mere legeprægede aktiviteter i de første år med samordnet undervisning i Herlev.

- Glade børn har lettere ved at lære, så det er fint, at de er sammen med en pædagog, som de kender, så de føler sig trygge. Det er bare ikke nok. Derfor skal vi altid huske, at vi som lærere har ansvaret for, børnene lærer at læse. Det er vores opgave, at vi får papir, blyanter og bøger med, når vi planlægger et tema over et par uger sammen med pædagogerne. Ellers kommer børnene for langt væk fra læsning og skrivning, siger Lars Otto, der ikke er i tvivl om, at den faglige undervisning er hans område.

Selv om pædagogerne ikke er uddannet til at lære børnene at læse, mener Unni Persson, at hun og hendes kolleger kan bidrage til, at børnene får lettere ved at lære bogstavernes navne og lyde at kende.

- Jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg skal hjælpe børnene med at lege med sprog, sange og rim og remser i SFO'en om eftermiddagen. Så i dag synger og rimer vi meget mere med børnene end tidligere. Jeg lægger også mærke til det, når børnene begynder at lege med bogstaver. Når først interessen er der, gælder det om at bakke dem op - også i SFO'en. Det er vejen frem mod bedre læsning, siger Unni Persson.

På trods af den øgede sproglige bevidsthed hos pædagogerne er Lars Otto ikke bange for, at de skal overtage hans arbejde.

- Den diskussion har vi naturligvis haft på skolen, men pædagogerne stjæler ikke vores arbejde. De deltager i det. Det betyder naturligvis ikke, at pædagogen skal reduceres til to ekstra hænder, og hvis læreren begynder at stikke ordrer ud, er der ikke længere tale om et ligeværdigt samarbejde, siger Lars Otto.

Forskellige måder

Undervisningen bliver ikke bedre, alene fordi en lærer og en pædagog arbejder sammen. De skal have tid til at lære hinanden at kende. Der er forskel på den måde, lærere og pædagoger arbejder på.

- Pædagoger er ganske vist vant til at arbejde flere sammen. Til gengæld skal de ikke hele tiden fare fra den ene lektion til den næste, så de er ikke så strukturerede i deres planlægning, som vi er. Vi er nødt til at gøre tingene hurtigt færdige, fordi vi skal passe flere fag og flere klasser i løbet af en dag, siger Lars Otto.

- Når lærere og pædagoger skal arbejde sammen, bør der sættes god tid af til planlægning, så vi kan nå at lytte til hinanden og lære hinanden at kende. Begge parter skal vænne sig til, at den anden har en anden uddannelse.stan