Mens Danmarks Lærerhøjskole (DLH) og landets 18 seminarier arbejder sammen om taksten for brugerbetaling på efteruddannelse, optræder de som modstandere, når det gælder en ny pædagogisk diplomuddannelse, pd.

Både seminarierne og Lærerhøjskolen har arbejdet på højtryk for at få uddannelserne på plads inden det kommende skole- og studieår, og iveren efter at komme først betyder, at begge institutioner annoncerer i dette nummer af Folkeskolen, selv om ingen af dem har fået Undervisningsministeriets endelige godkendelse.

I Danmarks Lærerforening giver det anledning til dybe panderynker, at DLH og seminarierne ikke har kunnet eller villet arbejde sammen om de nye uddannelser, men hver for sig præsenterer en etårig uddannelse med forskelligt indhold.

- Det er meget uhensigtsmæssigt med den konkurrence, der foregår lige nu. Det er væsentligt, at uddannelserne får et fælles niveau, så de burde arbejde sammen, siger Jørgen Rantorp, som er sagsbehandler i pædagogisk kontor i Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Seminarierne tilbyder tre forskellige retninger. En overbygnings-, en funktions- og en suppleringsuddannelse.

Konkurrence gavner ikke

I stedet for den tredeling går Lærerhøjskolen helt anderledes til værks og tilbyder pd inden for humanistiske, musisk-æstetiske, naturfaglige samt pædagogiske og psykologiske uddannelsesretninger. Her findes suppleringsuddannelsen ikke.

På Lærerhøjskolen er man heller ikke udelt begejstret for konkurrenceræset.

- Jeg ser helst, at der sker en vis koordinering. Det vil være usmart med to forskellige pd-uddannelser, siger uddannelseschef Chresten Kruchov.

En af ulemperne kan blandt andet være, at man ikke kan overføre merit fra den ene uddannelse til den anden.

Seminarierne er ikke afvisende over for at samarbejde med DLH. Men de ved bare ikke, hvad de skal samarbejde om.

- Jeg forestiller mig, at Lærerhøjskolens uddannelse vil være baseret mere på forskning - men jeg ved det ikke præcist. Mens vi har holdt DLH omhyggeligt orienteret om vores bud på en diplomuddannelse, så har vi endnu ikke hørt noget fra dem, siger Knud Erik Bang, der er rektor på Silkeborg Seminarium og formand for Rektorforsamlingen. Seminarierne har ikke været i tvivl om, at de selv skulle på banen med et bud på en pd.

- Muligheden blev introduceret, og så tager vi selvfølgelig opgaven op, siger Leif Geertsen, der er ansat af de 18 seminarier som central koordinator for deres diplomuddannelser.

Lige på trapperne

Seminarierne har nået at få præsenteret deres overordnede forslag til diplomuddannelserne for ministeriet, mens Lærerhøjskolen endnu ikke har fået sendt deres projekt af sted.

- Men det er lige på trapperne, siger Chresten Kruchov.

Han afviser, at seminarierne har overhalet DLH indenom.

- Vi er lige så langt fremme, og vores fordel er, at vi kan bygge på det, vi har i forvejen. Flere dele af den nye pd er elementer fra den nuværende exam. pæd.- uddannelse og fra vores kurser og funktionsuddannelser, siger Chresten Kruchov, der dog understreger, at der vil blive tale om helt nye uddannelser.

Håb om mere forskning

Seminarierne mener, at en af deres store fordele som hjemsted for pd'erne er, at de er spredt ud over hele landet.

- Det betyder, at folkeskolens lærere ikke skal rejse langt efter uddannelsen, og der er en masse dygtige lærerkræfter på seminarierne i forvejen, siger Leif Geertsen.

Samtidig lægger seminarierne ikke skjul på deres håb om, at diplomuddannelsen hiver en luns hjem, der hedder forskning om læreruddannelsen.

- Når vi viser, at vi kan løse denne opgave kvalificeret - så er det oplagt også at få forskerstillinger på seminarierne. Der er brug for forskning i, hvordan læreruddannelse skal udvikle sig. Det bør klart foregå på seminarierne, siger Knud Erik Bang.

Ikke til gavn for lærerne

Fronterne er trukket op, før den nye diplomuddannelse overhovedet er blevet til håndfast realitet. Men på Danmarks Lærerhøjskole håber man alligevel, at det lykkes at få et samarbejde i gang med seminarierne. Om ikke andet - så for lærernes skyld. Som uddannelseschef Chresten Kruchov siger:

- Det er ikke til nogen nytte for folkeskolen og dens lærere med en opslidende konkurrence mellem os og seminarierne. Tværtimod. Det er markedet inden for en række fag for lille til.

Mette Mørk er freelancejournalist.