Modstanderne af decentral løn har fået et stykke papir i hånden, som får et tilfreds smil til at bryde frem i ansigtet. Kommunerne har kun delt under halvdelen af de penge ud, som de havde mulighed for at udbetale til medarbejderne i form af decentral løn, viser en ny opgørelse.

Det betyder, at kommunerne i vidt omfang ikke har brugt den decentrale løn, som er en stor anstødssten for blandt andre lærerne.

- Det svækker i hvert fald ikke vores argumentation om, at der ikke er brug for den decentrale løn, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Tom Egholm med en lun underdrivelse i stemmen.

Årsagen til tilfredsheden skal findes i en opgørelse over uddelingen af pengene på de decentrale lønkonti: I det første overenskomstår fra april 1995 til april 1996 har kommunerne kun delt 0,28 procent af lønsummen ud som decentral løn. Den aftalte ramme var 0,6 procent.

Det lyder som de berømte små marginaler. Men de dækker over mange penge. For kommunernes ansatte får tilsammen omkring 112 milliarder kroner i løn. I kroner og øre betyder det, at kommunerne kunne have delt 320 millioner kroner mere ud af de kommunale kasser. Lønmodtagerne har ikke engang fået så mange decentrale penge, som de i sin tid betalte for ved overenskomstbordet. Det kostede lønmodtagerne i kommunerne 0,36 procent af den samlede lønsum at få den decentrale løn. Men 80 millioner af dem blev aldrig delt ud.

Tallene for den første halvdel af det andet overenskomstår - indtil oktober i år - ligner meget. De er blot endnu magrere. Kun 0,25 procent af lønsummen er delt ud. Der blev i sin tid betalt for 0,48. Og det var muligt for kommunerne at gå helt op til et loft på 0,8 procent. Men her skal der tages højde for, at året jo ikke er slut endnu, og der foregår stadig forhandlinger.

Tallene stammer fra det kommunale løndatakontor, som altid opgør den type oplysninger.

Besværligt

Umiddelbart ligner tallene ikke en grund til at smile. Det er penge, som ikke er delt ud til de kommunalt ansatte. Men når smilet alligevel bryder frem, hænger det sammen med modstanden mod den decentrale løn. Tallene vurderes til at få stor betydning i de kommende overenskomstforhandlinger.

- Det ønske, vi har hørt fra Kommunernes Landsforening (KL) om at udbygge ordningen, står helt klart svagere nu. Der er ikke overensstemmelse mellem det, KL siger, at de ønsker, og det, kommunerne rent faktisk gør. Vi - og jeg tror også de øvrige lønmodtagerorganisationer - vil tænke os godt om, inden vi ved forhandlingerne afsætter penge, som vi ikke er sikre på at få udbetalt, siger Tom Egholm.

Chefforhandler for Kommunernes Landsforening og for det kommunale område, Søren Andersen, indrømmer gerne, at han hellere ville have, at kommunerne havde brugt alle pengene.

- Jeg har ofte opfordret kommunerne til at bruge så meget som muligt. Gerne hele rammen. Nu kan en Poul Winckler fra Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og en Anni Herfort sige, at der mangler nogle penge. Men de glemmer, at i aftalen om decentral løn - i modsætning til den tidligere lokallønsaftale - er det helt frit for arbejdsgiverne, om de vil bruge decentrale penge. Den tidligere pulje, lokallønnen, blev delt ud, og det viser, at kommunerne godt kan bruge pengene. Men lønmodtagerne taler med to tunger her. Først er man imod decentral løn. Derefter beklager man sig over, at de ikke er blevet delt ud. Jeg mener ikke, at tallene viser, at der ikke er brug for decentral løn, siger Søren Andersen.

Han henviser til en undersøgelse blandt kommunerne, som viser, at de er godt tilfredse med at have mulighed for at dele decentrale kroner ud.

- Men de siger også, at det er for besværligt. Kommunerne er utilfredse med bureaukratiet. Og det må jeg give dem ret i. Det hænger lidt sammen med den skepsis, der har været fra lønmodtagerside, siger Søren Andersen.

Udvikling eller afvikling

På begge sider af bordet gætter man på, at årsagen til de lave tal formentlig skal søges i, at anstrengelserne ved at forhandle og dele pengene ud ikke står mål med resultatet. Det drejer sig om relativt få kroner til hver enkelt.

Men her hører enigheden op. Konsekvenserne af erkendelsen går i hver sin retning:

Søren Andersen, KL:

- Problemerne fjernes, hvis vi får et nyt lønsystem, hvor også den lokale del ser helt anderledes ud. Vi skal forhandle os frem til et system, som er mere gennemskueligt og let at arbejde med. Man skal kunne se, hvad man får og for hvad. Og der skal laves nogle lokale overvejelser over jobbene.

Søren Andersen ønsker under alle omstændigheder en udbygning af den decentrale aftale - hvis ikke der kommer et helt nyt lønsystem.

Tom Egholm konkluderer helt modsat. Når pengene ikke er delt ud, kan man lige så godt sige, at der i hvert fald ingen grund er til at lægge flere midler i ordningen. Kommunerne har åbenbart ikke behov for dem.

Taberne

Undersøgelsen viser også, at grupperne i FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, blandt andre lærere, pædagoger og sygeplejersker, er blevet taberne. De har fået 11,16 procent færre decentrale lønkroner, end hvis pengene var blevet ligeligt fordelt. LO-grupperne (Landsorganisationen i Danmark) har også fået mindre: minus 0,25 procent. Vinderne er lederne i Ledernes Hovedorganisation og medlemmer under Akademikernes Centralorganisation. De har fået cirka syv og fem procent mere.

De få penge til FTF-området kan hænge sammen med, at den største gruppe, lærerne, har vedtaget stort set ikke at være med til at bruge decentrale kroner.

Men selv om LO-grupperne og FTF er endt på et minus i regnestykket, er der håb endnu. Ved den seneste overenskomstaftale blev der lavet et afsnit om, at der skulle udarbejdes en opgørelse over, hvordan pengene blev fordelt - og at den kan indgå i overenskomstforhandlingerne til foråret. Oversat betyder det, at der er mulighed for, at taberne får pengene igen.