Indeklimasyndrom

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Personer med indeklimasyndrom har forskellige symptomer: Kløe, tørhed eller irritation i øjnene. Kløe, tørhed eller irritation i næsen og stoppet eller løbende næse. Tørhed eller irritation i svælget, øget tørst og tendens til hyppig rømmen. Tør ansigtshud, hovedpine og tunghed i hovedet. Unaturlig træthed og nedsat koncentration.

Symptomerne optræder i forskellige kombinationer fra menneske til menneske.

Der er ofte flere årsager til dårligt indeklima. Det kan være høje temperaturer, dårlig ventilation eller fugtig indendørsluft. Træk, støj, støv, lugte, fugtskader og svampevækst. Dårlig rengøring, tobaksrøg og for mange personer i samme lokale. Varmeudvikling fra edb-udstyr og afgasning fra inventar og bygningsmaterialer.

Fire lærere har indtil nu fået anerkendt, at de har pådraget sig en varig lidelse som følge af problemer i indeklimaet på deres arbejdsplads. De lider af astma eller allergisk rhinitis, som står opført på erhvervssygdomslisten.