Det musiske kan måske i sit væsen rummes i bølgen, der hverken har begyndelse eller ende. Hver bølgetop kysser dine sanser. Det er som om, noget dukker op fra det ukendte dyb - er under udvikling i den evige bevægelse.

I det enkle - det simple - finder du også dybden. Det musiske giver dig muligheden for at fornemme det uendeligt store i det uendeligt små.

Ordene er komponeret af Jens Kjær Larsen, souschef ved Amtscentralen i Vejle, til Det musiske Udvalg, der blev nedsat af undervisningsminister Ole Vig Jensen i forsommeren 1994. Udvalget har netop afleveret sit forslag til, hvordan man styrker det musiske element i skolen og undervisningen. Og der er mange idéer at tage fat på.

Slagordene er dannelse, pædagogik og videnskabsteori. Æstetik, kvalitet, sammenhæng og vekselvirkning. Og kunst, mål og professionalisme. Tankerne er omsat i ti bud med tilhørende anbefalinger til de danske lærere.

En mening med livet

Det musiske Udvalgs opgave var at give forslag til, hvordan skolerne kan 'styrke den æstetiske, den musiske og den kreative og praktiske dimension i hele skolens dagligdag'.

- Skolen skal vedkende sig sit dannelsesaspekt, og der er brug for en ny faglighed, hvor eleverne i højere grad kan gøre ord og symboler til deres egne. Eleverne skal kunne udtrykke sig i deres eget sprog, og det kan lige så godt være i det kropslige eller billedlige sprog, siger Ole Albæk, der er formand for Det musiske Udvalg og direktør for forlaget Dafolo A/S.

- Folkeskoleloven fejler ikke noget, det er vores evne til at lave det om til virkelighed, der fejler noget, siger han.

- Målet er, at skolen i sin slutfase har givet børnene grobund for nysgerrighed, begejstring og modstand. Det stiller krav til andre organisatoriske principper. Man skal gå væk fra det pædagogiske zapperi og give mulighed for fordybelse, og det kræver en ændring af det nuværende skoleskema.

- Folkeskolen skal sørge for, at alle får mulighed for at danne sig en livsanskuelse. For at kunne få en mening med livet skal børnene møde meninger om livet. Barnet har ret til at forvente, at læreren tager ordet, men lader eleven have det sidste, siger Ole Albæk.

- Eleverne skal have større bevægelsesfrihed både kropsligt, rumligt og udtryksmæssigt, så der skabes en forudsætning for personligt engagement i modsætning til passiv tilpasning.

Matematik, sprog, historie eller sløjd skal blive elevens og ikke lærerens, børnene skal kunne forholde sig til fagene ved at opleve og bruge deres sanser.

Ingen rapport

I Det musiske Udvalg har musikeren Peter Bastian og skuespilleren Erik Clausen blandt andet siddet. Og udvalgets arbejde ender da heller ikke med en traditionel rapport. Det er blevet til hele seks forskellige materialer:

'At forvente det uventede' en debatbog om det musiske af forfatter og multimediekunstner Rose Marie Tillisch. 'Rødder og vinger - fra lokalorienteret pædagogik til internationalisering' af skoledirektør i Skagen Chresten Sloth Christensen. 'Dannelseskultur og undervisningskultur i et fremtidsperspektiv', hvor mange af udvalgets medlemmer giver deres mening om musikken i skolen. De tre kommer i bogform.

Så er der 'Skolens rum - skolens billeder - undervisningsforløb gennemført af lærere fra Hirtshals Kommuneskole og Matthæusgades Skole' efter idé af Bente Scavenius, der er mag.art. i kunsthistorie. Den kommer i et hæfte med dias. 'Et brombær for livet - om spisekulturens musikalitet', efter idé af kokken Claus Meyer, er en lille video med tilhørende hæfte, der fortæller om en 7. klasses møde med blandt andre Karl Johan - altså svampen. Sidste initiativ fra udvalgets side er 'Modersmålet er fuldt' af Jens Raahauge, skoleleder på Helsingør Byskole. Det består af tre fortællevideoer og et tekstmateriale.

Hver skole vil i slutningen af januar modtage en kasse med ét eksemplar af alle seks udgivelser.

De ti bud

1. Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre.

2. Du må forstå, at begreberne tro, håb og kærlighed udtrykker noget menneskeligt smukt, og at børnene forventer, at netop du giver dem troen på egen værdi og egne kræfter, håbet om et godt liv med din kærlighed som drivkraft.

3. Du må erkende, 'at det eneste, vi ved, er, at vi intet ved'. Derfor har du pligt til at forholde dig til de videnskabelige dogmer.

4. Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte.

5. Du må vide, at bevidsthed om ressourcer og smuk forarbejdning, at dét at kunne kende gode råvarer, at sanse, føle, dufte, at erkende materialernes forskellighed og pleje af værktøj - dét føjer kvalitet til liv.

6. Du må indse, at i begyndelsen var sansningen. Undervisningen skal derfor gøre brug af krop og sanser i vekselvirkning med tænken og fantaseren.

7. Du må forstå, at der på skolen er en tid til alting, især til glæden og oplevelsen. Du skal sikre, at børnene ofte møder kunst som billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk.

8. Du må eje evnen til at forundres og forundre. Derfor skal du give børnene rødder og lade dem afprøve deres vingers styrke.

9. Du må erkende, at en skole ud over at være dannende altid skal være fremtidsorienteret, fordi børnene har fremtiden foran sig, men at fremtiden ikke kan forudses. Derfor skal der overordnet og principielt planlægges for et helt skoleforløb, hvor der samtidig gøres plads til spontanitet og livslyst.

10. Du skal respektere, at læreruddannede og pædagoger har ret til at undervise børn, men at også andre, for eksempel kunstnere og håndværkere, kan yde deres bidrag i skolens undervisning og liv.