Det sker i skolen - efter jul

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor skal børn overhovedet gå i skole? Det spørgsmål vil Danmarks Radios P1 forsøge at besvare tirsdag den 7. januar, hvor den nye programserie 'Det sker i skolen' går i luften.

Tanken er at behandle skolespørgsmål, så forældre, børn og lærere får en større forståelse for problemernes baggrund og løsning.

Emnerne kan være alt lige fra alkohol til fester og uretfærdige lærere til spørgsmål om, hvorfor skolen netop har de fag, den har. Blandt de først planlagte emner er: 'Hvad skal vi med en offentlig skole, når de private er så populære?', 'Hvorfor svigter den danske skole tilsyneladende de videnskabelige fag?' og 'Hvordan får man skolen til at udvikle sig?'

Man kan ringe til programmet på telefon

3520 5995 eller skrive til 'Det sker i skolen',

P1 Dagredaktionen, Ewaldsgade 3-9,

2200 København N.