Adgang for alle - også til at undervise

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Seminarierne høster stærk kritik - blandt andet fra Biologforbundet - fordi de i deres forslag til de nye pædagogiske diplomuddannelser blandt andet skriver:

'Det bør understreges, at de pædagogiske diplomuddannelser ikke kan være forbeholdt folkeskolelærere. De bør i princippet være åbne for alle, der har den nødvendige faglige baggrund, det vil sige en uddannelse på bachelorniveau. For eksempel kunne gennemførelse af en pædagogisk diplomuddannelse være en vej for en person med bachelorgrad fra universitetet til at få ansættelse i folkeskolen.'

Formanden for seminariernes rektorforsamling, Knud Erik Bang, afviser kritikken.

- Under Åben Uddannelse kan vi ikke afvise ansøgere, selv om de ikke er uddannede lærere. Men selvfølgelig har vi ikke lyst til at save den gren over, vi selv sidder på. Lærere i folkeskolen bør uddannes på seminarierne, siger han.

-mørk