I Polen bruger lærernes fagforening Pisa-resultater som bevis på store problemer i uddannelsessystemet. Engelske lærere anvender finnernes gode resultater til at argumentere for en større grad af autonomi til lærerne. Og i Japan er enkelte forringede resultater blevet brugt som skarp kritik af de skolereformer, der har gjort op med et psykisk krævende skolesystem med mange prøver og seks lange ugentlige skoledage.

Pisa er et politisk værktøj

Resultaterne af Pisa-undersøgelserne har hver gang ryddet avisers forsider og sat den uddannelsespolitiske dagsorden i mange lande. Ofte med omfattende konsekvenser i form ændringer i den nationale skolepolitik.

Det er ikke mærkeligt, siger professor Stefan Hopmann. For Pisa har aldrig været tænkt som en neutral, uafhængig, videnskabelig undersøgelse.

»Pisa-undersøgelserne blev i sin tid bevidst konstrueret med politisk rådgivning som formål. Det var lige fra begyndelsen ment som et politisk værktøj, og sådan fungerer det også. Problemstillingen er ganske enkelt, at Pisa bruges til lidt af hvert i de forskellige lande. I ét land bruges det som argument for at lukke små skoler, i et andet for at centralisere kontrollen. I nogle lande er Pisa begrundelsen for at indføre fællesskole eller for at opløse enhedsskolen. Og i et land som Tyskland er Pisa argumentet for, at alle skoler skal privatiseres«.

Galimatias at lave skolepolitik ud fra Pisa

Det er videnskabeligt uholdbart at bruge Pisa til at lave skolepolitik, mener Stefan Hopmann.

»Med Pisa kan du hamre løs på alting, for testen siger ingenting om skolestørrelser, skolekvalitet og skoletyper. Faktorer som disse har så minimal indflydelse på resultaterne, at det er fuldstændig galimatias at trække konklusioner af den slags ud af dem«, siger professoren.

Lotte Svane Strange Petersen