Børn fra 12 lande laver web om år 2000

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'The Millennium Calendar' er en web-baseret kalender, hvor elever fra 12 lande giver udtryk for deres forventninger til det kommende årtusinde. Ideen blev formet under European Schools Project-konferencen i Estland i marts 1999. Siden da har elever og lærere arbejdet på at lave hver deres bidrag til 'The Millennium Calendar'. Alle bidrag er redigeret i Danmark og derefter sendt videre til en server i Finland. Projektet kan ses på: www.wordskills.com/esp-millennium

Læs mere om European Schools Project på: http://www.copenhagen.dlh.dk/espdk

Center for små handicapgrupper, der er et videnscenter under Socialministeriet, har åbnet en hjemmeside med information om mere end 150 sjældne sygdomme og syndromer. Adressen er www.csh.dk

Dermed er der for første gang skabt et centralt sted på Internettet, hvor patienter, pårørende og fagfolk kan indhente information om sjældne handicap eller i den forbindelse blive guidet videre til andre videnscentre, socialrådgivere, amternes specialrådgivning, patientforeninger. Hjemmesiden indeholder desuden en artikelsamling om genetik, arvegang, sociale rettigheder og pligter, støttemuligheder, tilskudsordninger og værgemål. Samt vigtig information om nye behandlingsmuligheder inden for målgruppen.