Den danske folkeskole skal produktudvikles, så den med tiden kan blive en så attraktiv vare, at konceptet kan sælges til udlandet. Det mener overvismand i Kompetencerådet, Lars Kolind.

'Den øgede konkurrence bør anspore alle, der beskæftiger sig med folkeskolen, til at forstå, hvad produktet skal dreje sig om, og hvad god kvalitet er. Man kan så udvikle folkeskolen til at levere bedre kvalitet og måske blive så dygtig, at man kan eksportere noget af den viden, man har opbygget'.

Han mener ikke, at det i øjeblikket er muligt.

'Jeg er helt sikker på, at folkeskolen på nuværende tidspunkt ikke er konkurrencedygtig. Skolen er jo en meget vidensbaseret virksomhed. Alle eksperter er enige om, at en vidensbaseret virksomhed skal bruge mellem fem og ti procent af sit budget på løbende produktudvikling. Ellers bliver kvaliteten udhulet. De sidste 20 år har skolen vel næppe brugt mere end én procent', siger han.

Emnet er aktuelt, fordi verdenshandelsorganisationen WTO i denne uge forhandler i Seattle. Et af emnerne er en liberalisering af uddannelsessektoren. WTO definerer uddannelse som en serviceydelse og dermed som en vare, der kan sælges (omtalt i Folkeskolen nummer 47).

Handel med uddannelse er ikke noget, WTO har opfundet. På verdensplan er den allerede i fuld gang.

'Hvis ikke uddannelse bliver taget med i WTO-forhandlingerne, er det udtryk for, at politikerne lukker øjnene for, hvad der rent faktisk sker på markedet. Det er en fordel, at man på et overordnet internationalt politisk niveau forholder sig til udviklingen af et marked, som allerede er i fuldt flor. Der er en betydelig handel med uddannelse over landegrænser, og hele området er inde i en meget betydelig vækst', siger Mikael Lynnerup fra konsulentfirmaet Worknet.

Universitet overvejer fremtiden

På Aalborg Universitet overvejer man, hvordan universitetet skal klare sig i fremtiden.

'Vi drøfter, om vi i højere grad skal forsøge at gøre os synlige på det internationale undervisningsmarked for at tiltrække udenlandske studerende. Konkret gør vi ikke meget i øjeblikket, men jeg er sikker på, at vi i løbet af kort tid vil give fjernundervisning et internationalt sigte', siger Sven Caspersen, rektor på Aalborg Universitet.

Handelen går begge veje. Udenlandske uddannelsesinstitutioner vil prøve at få fat i de danske studerende.

'For os er det alfa og omega at sørge for, at vi kvalitetsmæssigt er i toppen. Ellers forsvinder de studerende til udenlandske universiteter. Det gælder for hele uddannelsesområdet, at der bestemt ikke skal skæres i budgetterne, fordi så står vi dårligere i konkurrencen', siger Sven Caspersen.

Lars Kolind tror ikke, at elever i folkeskolen vil tage uddannelsen et andet sted.

'Det vil ske på en anden måde. Nu ser vi private firmaer, der sælger serviceydelser på ældreområdet, og de er også på vej ind på børnehaveområdet. Jeg er overbevist om, at der med tiden vil komme en reel kommerciel international konkurrence om, hvem der bedst løser skoleopgaver. Det vil komme ind i folkeskolen. Men indtil videre er det meget svært på grund af den danske lovgivning', siger Lars Kolind.

Mikael Lynnerup mener, at den største påvirkning udefra på kort sigt vil komme fra undervisningsprogammer, der bliver solgt via Internettet.

'På de merkantile ungdomsuddannelser er man begyndt at købe amerikanske online uddannelsesforløb, som udbydes på skolerne efter loven om åben uddannelse. Internationaliseringen er allerede udpræget på de lange videregående uddannelser, og jeg mener, at det er en udvikling, der gradvist vil komme til at præge hele uddannelsessektoren. Jeg har derfor vanskeligt ved at forestille mig, hvorfor udviklingen på dette felt skulle gå uden om folkeskolen', siger Mikael Lynnerup.

Folkeskolen bliver allerede nu påvirket af udlandet.

'Man kan for eksempel se det på skolernes Sektornet. Det er hverken Gyldendals eller Lademanns leksikon, der stilles til rådighed for eleverne på Sektornettet. Man har i stedet valgt det engelske 'Britannica', Microsofts 'Encarta' og 'The On-line Book Page' som de centrale opslagsværker. Den tendens vil utvivlsomt fortsætte på mange andre felter, og jeg tror, at udviklingen kommer til at forløbe i et betragteligt tempo', siger Mikael Lynnerup.

Skal passe til kulturen

Hvis den danske folkeskole skal sælge viden til udlandet, vil der være en række problemer. Når det handler om salg, har andre lande et forspring, mener cand.polit. ved Instituttet for Fremtidsforskning, Niels Bøttger-Rasmussen.

'Det er nærmest en forudsætning for at kunne konkurrere på verdensmarkedet, at man har et liberaliseret hjemmemarked. Man skal være vant til at operere markedsorienteret. Vi har et meget offentligt skolesystem, så derfor vil lande som USA og England have en fordel', siger han.

Omvendt mener han, at Danmark har noget at byde på.

'Vi har en skoletradition, som på mange måder er foran både England, USA og mange andre lande. Hvis vi virkelig ville ind på markedet, ville vi have fordele på områder som brug af moderne informationsteknologi og fjernundervisning. Vi er gode til engelsk, og derfor vil vi have forholdsvis let ved at lave fjernundervisning til andre lande', siger Niels Bøttger-Rasmussen. Han understreger, at det også er med til at gøre os mere åbne over for undervisning fra udlandet.

Chresten Kruchov, rektor på Zahles Seminarium, mener, det er vanskeligt at tilpasse et dansk uddannelseskoncept til et andet land.

'Det er en kompliceret affære at sælge et koncept, fordi både udenlandske og danske uddannelser er strikket sammen nationalt, men der kan godt være elementer, udlandet kan bruge', siger han.

Samtidig vil det, ifølge Chresten Kruchov, være forkert at sælge færdige uddannelseskoncepter.

'Ideologisk set vil jeg være imod salg af uddannelse som en hyldevare. Brugerne skal have indflydelse. Det skal skræddersyes, sammen med de folk, der skal bruge det, sådan at det passer til deres kultur og uddannelse. Hvis jeg skulle være med til at udvikle skolen i andre lande, ville jeg først overveje, hvilke behov de har, hvilken udvikling der kan ske, og hvordan samarbejdet skal fungere. Der vil det så være spændende at se, hvad vi har at byde på', siger Chresten Kruchov.