Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Munkebjergskolen i Odense bliver ikke som ventet bygget om til 'fremtidens skole'. Og selvom skoleleder Niels Andersen godt kender den politiske virkelighed, er han en skuffet mand.
I maj måned i år stod undervisningsminister Margrethe Vestager og uddelte præmier i en arkitektkonkurrence om fremtidens skole i Danmark. Og blandt vinderprojekterne var en ombygning af Munkebjergskolen i Odense.
Den gamle aulaskole skulle forvandles til en moderne, tresporet, arkitektonisk perle, der kunne leve op til de krav, som folkeskoleloven fra 1993 opstiller.
Skolen, der er bygget i 1930'erne, var udset til at danne forbillede for folkeskoler i hele landet, men nu vil Odense Kommune ikke finansiere planen, den selv har sat i gang. Kommunen spurgte selv Munkebjergskolen, om den ville deltage, og skolen takkede ja i håb om at få sin drømmeskole.
Arkitektkonkurrencen 'Rum, form og funktion' blev udskrevet af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Byggedirektoratet sidste år, og hensigten var, at villige kommuner skulle stille skoler til rådighed, der med Undervisningsministeriets ord skulle 'afspejle både nye tider og ny pædagogik'. De tre skoler skulle bruges som en slags udstillingsvinduer for visionært skolebyggeri i Danmark.
Ombygningerne af skolerne skulle 'fysisk give rum for det nye. Rum til elevernes projektarbejde, til mere tværfaglighed, til mere kreativitet og mere musik', lød det i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.
De andre deltagende kommuner, Svendborg og Roskilde, har allerede fået gravemaskinerne i gang til nye skoler, men i Odense ser hverken kommunale medarbejdere eller politikere nogen problemer i deres håndtering af sagen.
Kommunen forstår ikke skuffelse
Rådmand for Børne- og Ungeforvaltningen i Odense, Ruth Larsen (S), siger, at hun ikke har lovet noget, hun ikke kan holde. Kommunen har hele tiden kun villet bevillige seks millioner kroner til projektet, og de 40 millioner kroner, som Arkitektgruppen København A/S' vinderprojekt ville koste, ville kun blive finansieret, hvis der var politisk flertal i byrådet, siger hun.
Administrerende direktør for Børne- og Ungeforvaltningen, Peter Steen Jensen, forstår heller ikke skolens skuffelse.
'Da vi gik ind i konkurrencen, gik vi ind i den med åbne øjne. Kommunen har kun stillet skolen til rådighed, så man kunne tegne efter den. Byrådet har afsat seks millioner kroner til udbygning af en tresporet skole, og hvad der kommer til at ske med resten af projektet, ved jeg ikke', siger han.
På det næste udvalgsmøde i Børne- og Ungeudvalget den 7. december vil skolen, ifølge Peter Steen Jensen, få frigivet de budgetterede seks millioner kroner, så første etape af projektet kan gå i gang.
Og det rækker, ifølge skoleleder Niels Andersen, kun til at skabe lidt mere plads til flere elever på skolen.
Men hvorfor gik kommunen så med til at deltage i arkitektkonkurrencen uden at have intentioner om at føre hele projektet ud i livet?
Morten Rettig, medlem af Børne- og Ungeudvalget for Socialistisk Folkeparti, siger, at kommunen gik med i projektet for at få så meget for de seks millioner kroner som muligt.
'Vi har ikke noget imod at lægge skole og krop til, men det skulle ikke sprænge vores budgetter', siger han.
'Det kunne da være sjovt at bruge 40 millioner kroner på Munkebjergskolen, men så er der altså også 34 andre skoler i kommunen', tilføjer Morten Rettig, der ikke tror, at skolen vil blive udbygget til 'fremtidens skole' i den nærmere fremtid på grund af pengemangel.
Selvom byrådet endnu ikke har afgjort, om de vil betale for ombygningen af Munkebjergskolen, er Jane Marie Jegind, Venstre, der ligeledes sidder i Børne- og Ungeudvalget og også var med i dommerkomiteen i konkurrencen, overbevist om, at skolen aldrig bliver det forbillede for andre skoler, som der ellers var lagt op til.
Og hun benægter ikke, at hun har en bitter smag i munden over for forældrene på skolen, der havde regnet med, at deres børn skulle gå i en splinterny skole. Jegind erkender, at der sikkert også vil være skuffelse i Undervisningsministeriet over det manglende byggeri i Odense.
Pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, Birthe Bjerrum, ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det manglende byggeri i Odense er en skuffelse for Undervisningsministeriet. Og det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Byggedirektoratet, der har været en af initiativtagerne til konkurrencen.
Tilbage står Munkebjergskolen med et luftkastel og nogle smukke tegninger. Skolen får sandsynligvis seks millioner kroner, så den kan udvides til en tresporet skole, men om byggeriet kommer til at afspejle 'nye tider og ny pædagogik', er mere tvivlsomt.-Karen Keinicke og Niels Christian Bastholm er freelancejournalister