Efter DLF's kongresbeslutning står skolelederne i en vanskelig situation, og noget tyder på, at det bliver umuligt at undgå splittelse, hvis Danmarks Skolelederforening beslutter sig for at danne en selvstændig lederforening på sit repræsentantskabsmøde i december.

Et rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt 30 skoleledere, viser, at mange er stærkt i tvivl om, hvorvidt skolelederne bør blive i Danmarks Lærerforening, eller om de bør oprette det, som Danmarks Skolelederforenings formand har kaldt en 'gul' fagforening for skoleledere.

Bliver det sidste tilfældet, er nogle ledere parate til at melde sig ud af Danmarks Lærerforening, men der er også en gruppe, der under alle omstændigheder foretrækker at være i samme organisation som lærerne.

- Ganske vist er jeg leder, men jeg er også et lærermenneske. Hvis vi danner en selvstændig fagforening, er jeg bange for, at mit samarbejde med lærerne går fløjten, fordi de i endnu højere grad vil se mig som arbejdsgiver, siger Kai Jørgensen, skoleleder på Holeby Skole på Lolland.

Begrundelserne for ikke at melde sig ud af Danmarks Lærerforening og over i en ny fagforening for skoleledere er ret forskellige.

- Jeg vil ikke melde mig ud af Danmarks Lærerforening, blandt andet fordi forhandlingsretten ikke følger med. Jeg vil kun overveje at melde mig ud, den dag skolelederne selv får forhandlingsretten. Indtil da må vi afprøve den model, som kongressen i Danmarks Lærerforening har vedtaget, siger Ulla Andersen, skoleleder på Syvstjerneskolen i Værløse.

- Det tiltaler mig ikke at melde mig ud, og jeg kan ikke umiddelbart se argumenterne for at gøre det. Årsagen er nok, at vi har et godt samarbejde her på skolen, og at man kan frygte, at andre faggrupper kommer ind på skolen, hvis der oprettes en selvstændig lederfagforening. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der kommer jurister eller andre ind og administrerer skoler. Det vil ikke fremme den rigtige udvikling, siger Axel Bay-Petersen, skoleleder ved Provstgårdskolen i Odense.

Også begrundelserne for at følge med over i en ny fagforening, hvis Danmarks Skolelederforening beslutter sig for at gå solo, er forskellige, men samler sig om behovet for stærkere faglig opbakning og for at undgå splittelse.

- Jeg vil være parat til at gå ud af DLF, siger skoleleder Marit Aasland, Højboskolen i Hørning.

- Det vil være vældig utrygt, og vi vil kunne komme i klemme for eksempel ved overgangen til nye lønformer, men nogle gange må man kaste sig ud i det og tage chancer. Det vigtigste er, at jeg har brug for en fagforening, hvor jeg er med i dens hovedgruppe, og hvor det er mine interesser, der bliver varetaget.

- Jeg er i øjeblikket ikke medlem af Danmarks Skolelederforening, fordi de hidtil har gjort deres arbejde ualmindeligt dårligt, men hvis der bliver oprettet en forening, der vil varetage mine faglige interesser, vil jeg gerne være med, siger skoleleder Ebba Kyed, Engbjergskolen i Herning.

- Min holdning er endnu ikke afklaret, siger skoleleder Anders Bach, Skovvangsskolen i Århus. Men det vil under alle omstændigheder være en ulykke, hvis skolelederne bliver delt i denne sag. Derfor vil jeg bakke op om det, der bliver besluttet 12. december. Enten må vi stå sammen indenfor, eller også må vi stå sammen udenfor. Mere indviklet er det ikke.

Langt hovedparten af de spurgte er godt tilfredse med samarbejdet med deres lokale lærerkreds. Kun en enkelt begrunder sit ønske om at forlade DLF med lokale problemer.

- Samarbejdet er godt inden for alle områder. Danmarks Lærerforening er en forening, jeg holder meget af at samarbejde med. Det er der, skolelederne hører hjemme. Men jeg kan godt forstå, at nogle skoleledere vil ud. Hvis man kommer ud for en konflikt med en lærer på sin skole, ved man godt, hvem der vil få DLF's hjælp. Derfor er det ikke smart, at man har samme tillidsmand, siger viceskoleinspektør Lone Sørensen, Boldesager Skole i Esbjerg.

Skolelederne er øjensynligt også godt tilfredse med, at de i fremtiden får mulighed for at søge råd og vejledning i Danmarks Lærerforening centralt, sådan som det blev besluttet på Lærerforeningens kongres. Det mener flertallet af de spurgte, mens et mindretal er imod det.

- Godt at man har truffet den beslutning. Jeg har hele tiden følt, at vi ikke havde nogen faglige steder at gå hen. Det er ikke nemt at være både arbejdsgiver og arbejdstager i en og samme organisation, siger skoleleder Eigil Bendix Andreasen, Billum Skole i Varde Kommune.

- Det vil jeg benytte mig af, siger skoleleder Jens Ditlev Rasmussen, Rise Skole påÆrø. Men vejen bliver længere, og det er en ulempe. Og det er også en ulempe, at man ved at gå uden om den lokale lærerkreds måske bare udsætter konfrontationerne.

Skoleleder Peter Talleruphuus, Ramsø Skole i Helsinge Kommune, er modstander.

- Det er forkert, at vi skal søge hjælp i Danmarks Lærerforening. Vi skal have et sted for os selv, nemlig Danmarks Skolelederforening. Vi skoleledere skal støtte os til hinanden i amtskredsen og især i kommunen, men hvis jeg får brug for hjælp i Danmarks Lærerforening, vil jeg fortsat gå til kredsformanden.

Mange skoleledere er også godt tilfredse med, at der i fremtiden kan dannes lokale netværk, hvor skolelederne får et fælles forum, og hvor de får mulighed for at skaffe sig repræsentation, når den lokale lærerkreds forhandler med kommunen om ledernes forhold.

Men en del er også i tvivl om netværkets selvstændighed.

- Det er en fin ide. Hvis vi skal blive i den lokale lærerkreds, er vi nødt til at have vores egne netværk, fordi vi repræsenterer lærernes arbejdsgivere. I øvrigt har vi allerede dannet små netværk for skoleledere på tværs at kommunegrænserne her i kredsen. På den måde inspirerer vi hinanden, siger Susanne Skøtt, der er skoleleder på Gørslev Skole i Skovbo Kommune.

- I og for sig er tanken udmærket, siger skoleleder Christian Skov, Skelvejskolen i Assens. Men problemet er, at disse netværk ikke bliver selvstændige enheder. Der bliver en økonomi, som vi ikke selv er herre over.

Lige så glade skolelederne er for at kunne søge vejledning centralt, lige så ligeglade er de for muligheden for at kunne frasige sig lokalkredsens politiske forpligtelser og generalforsamlingsbeslutninger. Det vil kun få af de ledere, Folkeskolen har talt med, benytte sig af.

- Det har jeg ikke overvejet. Jeg risikerer selvfølgelig at få et politisk pålæg fra kredsen om at arbejde for noget, som min arbejdsgiver er imod. Men jeg kender ikke eksempler på kredse, som trumfer noget igennem, skolelederne ikke kan gå ind for. Sker det, må jeg tage mit ståsted op til vurdering til den tid, siger skoleleder Kurt Nymann, Høje Gladsaxe Skole.

- Jeg har allerede benyttet mig af den mulighed, siger Kai Jørgensen, Holeby Skole. Hvis jeg deltager i en generalforsamling i kredsen, er jeg nødt til at acceptere de punkter, der er på dagsordenen. Selv om jeg stemmer imod et forslag, som jeg ikke kan leve op til, fordi jeg til hverdag repræsenterer arbejdsgiverne, vil forslaget fremstå som vedtaget på en generalforsamling, som jeg deltog i.

Den nye struktur, hvor lederne er med i en landskreds for ledere og fortsat kan vælge at være med i lokalkredsen, skal evalueres om fire år. Den fase er der stærkt delte meninger om.

- Af hensyn til kulturen på den enkelte skole skal vi strække os langt for at blive i Danmarks Lærerforening. Ikke af hensyn til os selv, men fordi vi fortsat skal kunne samarbejde med lærerne gennem dialog. Hvis vi melder os ud, risikerer vi, at lærerne opfatter det som en krigserklæring, og såønsker de ikke at være i dialog med os længere. Så jeg siger ja til, at vi prøver strukturen af, siger John Lauta, skoleleder på Buerup Skole i Høng Kommune.

- Jeg kan forestille mig, at det fører til konflikter mellem skoleledere og lærere, når lærernes aftaler skal genforhandles i forbindelse med besparelser i kommunerne. Her vil Danmarks Lærerforening først og fremmest optræde som fagforening for lærerne. Derfor er det et spørgsmål, om foreningen er i stand til at skelne mellem lærere og skoleledere i andre situationer. Normalt synes jeg, at nye ting skal prøves af. Men jeg vil gerne lytte til de andre skolelederes erfaringer. Det er svært at gennemskue, om strukturen skal have en chance, siger skoleleder på Kalvehave Skole i Langebæk Kommune, Jesper Kjærulf, der kun har haft jobbet i tre måneder.

Henrik Stanek og Jan Kaare er freelancejournalister