Bestyrelsen i Danmarks Skolelederforening vil forsøge at holde skolelederne samlet i én forening. Derfor vil den formentlig foreslå en ændring af vedtægterne, så foreningen fremover kan rumme skoleledere både i og uden for Danmarks Lærerforening.

Umiddelbart efter kongressen i DLF havde stemt nej til skoleledernes forslag om at betale kontingent til DLF centralt og ikke til lokalkredsene, luftede formanden for Danmarks Skolelederforening, Hans Martin Jepsen, ellers tanken om, at skolelederne ville bryde med DLF og danne deres egen 'gule' fagforening. Men nu ser det ud til, at Skolelederforeningen lægger an til en mere blid landing.

- Man kan godt kalde det en blødere udmelding, for vi vil gerne undgå, at vi får to foreninger for skoleledere i Danmark, siger Hans Martin Jepsen.

Han vil ikke røbe, hvad bestyrelsen præcist indstiller til foreningens repræsentantskab, som holder ekstraordinært møde den 12. december for at diskutere den struktur, som Lærerforeningens kongres vedtog for skoleledernes organisatoriske placering i DLF. Men en ændring af vedtægterne er en mulighed.

Hvis det sker, vil Skolelederforeningen fortsat være en faglig forening for skolelederne i DLF. Samtidig skal den optræde som en fagforening, der skal servicere skolelederne uden for DLF, når de har brug for hjælp i juridiske og tjenstlige sager. Forhandlingsretten og aftaleretten vil dog fortsat ligge hos DLF.

Bestyrelsen i Skolelederforeningen bliver nødt til at sige samarbejdsaftalen med DLF op, hvis foreningen begynder at organisere medlemmer uden for DLF, da det i dag er en forudsætning i aftalen, at skolelederne også skal være medlemmer af DLF.

- Vi må så prøve at forhandle en ny aftale hjem, siger Hans Martin Jepsen, der ikke har undersøgt, om DLF er parat til at forhandle en ny samarbejdsaftale med Danmarks Skolelederforening, hvis den fremover også vil være forening for ledere, der står uden for Danmarks Lærerforening.

Skoleledernes formand er i øjeblikket i gang med en rundtur til samtlige amter for at lodde stemningen. På de to første møder i begyndelsen af sidste uge måtte han konstatere, at langtfra alle medlemmer er så utilfredse med fortsat at være knyttet til Lærerforeningens lokalkredse, som bestyrelsen og repræsentantskabet hidtil har givet udtryk for. Hans Martin Jepsen ønsker ikke at fortælle, hvad han vil bruge tilbagemeldingerne til.

- Møderne er lukkede for offentligheden, så det, vores medlemmer siger, behandler vi internt i bestyrelsen, siger Hans Martin Jepsen.

Ifølge Folkeskolens oplysninger er det svært at sætte tal på, hvor mange af skolelederne på mødet i Ringkøbing Amt der var tilfredse med kongressens beslutning.

Mødedeltagere siger til Folkeskolen, at der ikke blev sat tal på de modsatrettede holdninger. Andre vurderer, at stemningen var fifty-fifty for og imod udmeldelse af Danmarks Lærerforening, mens amtsformand Johannes Dalbjerg vurderer, at det drejer sig om cirka 20 af de knap 60 deltagere.

En af dem er Britta Andersen, skoleleder på Snejbjerg Skole i Herning:

- Jeg vil gerne placeres direkte under Lærerforeningen centralt, men det ønske kunne jeg altså ikke få opfyldt i denne omgang. Men jeg vil gerne være med til at prøve den nye struktur af. Jeg ser den fireårige prøveperiode som indledningen på en proces, som sikrer, at vi på længere sigt kommer ud af kredsene, siger Britta Andersen, der gerne vil vente på, at det lykkes.

- Om det så skal tage otte år, går det nok også, siger Britta Andersen, der ikke vil bryde med Danmarks Lærerforening, selv om det viser sig, at et flertal anbefaler det på repræsentantskabsmødet i Skolelederforeningen.

- Jeg og lærerne har samme mål for skolen. Derfor skal vi være organiseret samme sted. Så kan vi også bedre fastholde kravet om, at skoleledere skal være uddannede lærere, siger Britta Andersen.

Under mødet kaldte flere af deltagerne det for en narresut, at skolelederne i den nye struktur kan melde fra over for de politiske beslutninger i deres kreds.

- Det er kredsen, der leverer økonomien til de netværk, der skal etableres for skolelederne rundt om i landet. Dermed er det lærerne på vores egne skoler, der reelt sætter rammerne for arbejdet med vores løn- og tjenesteforhold, siger Johannes Dalbjerg, der er formand for skolelederne i Ringkøbing Amt.

Johannes Dalbjerg er ikke enig med DLF's formand, Anni Herfort, når hun kalder det for en detalje, at Skolelederforeningen ikke fik vedtaget sit ændringsforslag om, at skolelederne skal betale kontingent direkte til DLF.

- Detaljen var alligevel så stor, at kongressen ikke kunne vedtage den, konstaterer Johannes Dalbjerg, der er enig i, at Danmarks Skolelederforening bør ændre vedtægter, så den kan rumme skoleledere både i og uden for DLF.

- Det er afgørende, at vi har et fælles talerør. Men i amtet har vi endnu ikke lagt os fast på en indstilling til repræsentantskabsmødet. Det gør vi først, når jeg har fået en større føling med holdningen blandt de omkring 120 skoleledere, der ikke deltog i mødet med Hans Martin Jepsen, siger Johannes Dalbjerg.

Det andet møde foregik i Vestsjællands Amt, men heller ikke her har bestyrelsen besluttet sig, for der var meget delte meninger om kongressens beslutning blandt de 52 skoleledere, der deltog i mødet i sidste uge.

- Nogle vil gerne give strukturen en chance. Andre kan ikke se, hvorfor de skal betale kontingent til kredsen, hvis de melder fra til de politiske beslutninger. Og andre igen føler sig så tæt knyttede til DLF, at de ikke vil melde sig ud under nogen omstændigheder, siger Helen Halling Sørensen, der er næstformand for skolelederne i Vestsjællands Amt.

Som det fremgik af et læserbrev i Folkeskolen i sidste uge, har skolelederne i Greve Kommune ikke tænkt sig at forlade Lærerforeningen. Skoleleder Søren Thomsen fra Krogårdskolen truer endog med at melde sig ud af Skolelederforeningen.

- Der er brugt så meget tid og rakt så mange hænder frem for at finde en løsning, så vi kan blive i Lærerforeningen. Alligevel udvandrer de delegerede skoleledere fra kongressen i protest mod en detalje om, hvem vi skal betale kontingent til. Det er uværdigt, ja, det er barnligt, siger Søren Thomsen, der føler, at Skolelederforeningen har spillet med lukkede kort.

- For mig virker det som om, at bestyrelsen har haft en skjult dagsorden om at lave en gul fagforening. Men sådan en fagforening kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg skal være medlem af, siger Søren Thomsen, der dog ikke vil melde sig ud af Skolelederforeningen, før han kender resultatet af repræsentantskabsmødet.

Det kommer ikke bag på skoleledernes formand i Roskilde Amt, Leif Pedersen, at hans kolleger i Greve ikke vil være med til at trække en skarp front i forhold til DLF. En holdning, han selv bakker op om.

- Jeg kan ikke tro, at alle de delegerede, der har udtalt sig med brask og bram på de seneste repræsentantskabsmøder, har 100 procent opbakning i deres amter. En stor gruppe blandt de 2.800 medlemmer af Skolelederforeningen ønsker at blive i Lærerforeningen, også selv om vi fortsat skal være knyttet til kredsene. Det vil være naivt at tro andet, siger Leif Pedersen, der selv er parat til at prøve den nye struktur af.

Skolelederforeningen fraråder sine medlemmer at deltage i møder med deres kredse om ledernetværk. Det kan betragtes som et tegn på konfrontation, men det afviser Hans Martin Jepsen.

- Mange kredse har travlt med at invitere til møder om kongressens beslutning, men vi kan sagtens vente med at snakke netværksgrupper, til vi har holdt repræsentantskabsmøde. Strukturen træder alligevel først i kraft den 1. april næste år, siger Hans Martin Jepsen.

- Vi afventede selv kongressen i Lærerforeningen. Nu bør kredsene afvente vores repræsentantskabsmøde, tilføjer han.

Silkeborg og Them Lærerkreds hører blandt dem, der har indkaldt skolelederne til et møde, hvor der blandt andet står ledernetværk på dagsordenen. Men skoleledernes formand i Århus Amt, Flemming Johansen, har meddelt kredsen, at det punkt vil lederne ikke debattere.

- Vores medlemmer skal ikke deltage i et møde, som handler om vores organisatoriske placering i DLF, før vi får en klar melding om vores fremtid på repræsentantskabsmødet. Men derfor kan vi godt tale med vores kreds om andre emner. Vi ser også forældre, der bliver skilt, og som alligevel taler sammen, siger Flemming Johansen.

Den holdning er kredsformand Kim Overbye skuffet over.

- Hvad kan der ske ved, at vi drøfter, hvordan vi udmønter kongressens beslutning? Vi har ikke lagt op til, at vi skal tage en afgørelse her og nu om, hvordan netværkene præcist skal fungere. Men måske har vi nogle gode ideer til netværkene, som skolelederne ikke selv har fået øje på. Det vil give dem et bedre grundlag at beslutte på, når de skal tage stilling til deres fremtid på repræsentantskabsmødet, siger Kim Overbye.

Lederne skal selvfølgelig have tid til deres proces, siger Anni Herfort og opfordrer alle skoleledere til at blande sig i debatten og få alle konsekvenser diskuteret grundigt.

- Ledergruppen i DLF er jo ikke nøjagtig lig med Danmarks Skolelederforening, der har cirka 2.800 medlemmer. DLF og Lærernes Centralorganisation forhandler løn- og ansættelsesforhold for mere end 3.800 ledere i Fraktion 3.

- Men vi har også travlt, fortsætter Anni Herfort.

- På den ene side skal vi væbne os med tålmodighed, så der er tid til en seriøs debat. Men på den anden side skal vi også skynde os, for det er vigtigt, at kredse og ledere får talt sammen om, hvordan samarbejdet skal foregå i fremtiden. Vi skal sikre, at lederne kan få den lokale organisering af de nye ledernetværk, som de ønsker - samtidig med at de får den rådgivning, som de har behov for.

- Og så skal kredse og ledere tale grundigt sammen om lederlønsprojektet. Hvis vi spilder tiden, risikerer vi, at kommunerne har brugt pengene på andre grupper, hvis vi kommer haltende bagefter, siger Anni Herfort.

Den model, kongressen har vedtaget, skal vurderes igen af kongressen om fire år, men hvis der opstår problemer inden da, vil hovedstyrelsen tage initiativ til at rette fejlene. Hvis minimumsreglerne for ledernetværkenes virke og for deres økonomi for eksempel ikke viser sig at fungere, kan hovedstyrelsen enten lave om på dem eller beslutte at forslåændringer til kongressen.

- Det drejer sig om ledernes forhold, men det drejer sig i mindst lige så høj grad om hele folkeskolens fremtidige arbejds- og samarbejdsbetingelser, understreger Anni Herfort.

Henrik Stanek er freelancejournalist.