Der var sommerfugle i maven hos de omkring 200 elever i 8. klasse fra seks københavnske og frederiksbergske skoler, da de i sidste uge i festsalen på Danmarks Lærerhøjskole i København skulle fremlægge resultatet af mange timers arbejde med at få stablet en iværksættervirksomhed på benene.

Festsalen var omdannet til en iværksættermesse, hvor hver klasse havde sin bod og sit projekt, som eleverne demonstrerede på podiet ved hjælp af video, overheads, små teaterstykker og rap-sange - for hinanden, for lærerne, for iværksætterstyregruppen på Lærerhøjskolen og for pressen.

Projektet har taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets betænkning, der efterlyser iværksættertanker i folkeskolen, og Lærerhøjskolen indledte i foråret et samarbejde med de udvalgte lærere, med iværksættere og med Dansk Teknologisk Institut. Målene har dels været at udvikle børnenes iværksættertænkning, men også at fremme deres mod, initiativ, selvstændighed og samarbejdsevne. Det hele munder ud i en rapport til Undervisningsministeriet, der har bidraget til projektet med 100.000 kroner.

- Børn kan mere, end vi tror - og end de selv tror, siger Kirsten Wangebo, pædagogisk konsulent på Lærerhøjskolen og medlem af styregruppen for iværksætterprojektet.

- Der har været tale om læring på mange planer, hvor både gode og mere svage elever bruger sig selv og hinanden på en ny måde. De har indgået forpligtende samarbejde, hvor de har skullet leve op til de krav og de rammer, de har sat sig. Det har givet fornemmelse for ansvarlighed, for konfliktløsning og en erkendelse af egne ressourcer, siger hun.

Det har ikke skortet på fantasien hos Danmarks første folkeskoleiværksættere: Lokalskoleradio, børnefødselsdagsfirma, skolefrokostbod, økologiske bolcher og kosmetik, blandt andet en bumsecreme, fotofirma og netcafé-programmører.

På Vanløse Skole gik iværksætteriet ud på at finde måder at tjene penge på til en rejse til Grønland i marts. Klassen havde blandt andet arrangeret et stort kræmmermarked, delt reklamer ud, pakket breve i kuverter for forskellige firmaer, lavet elev-forældre-fest, lotteri og pakkeomdeling. Det samlede overskud er på 47.000 kroner, så klassen er over halvvejs til de cirka 80.000 kroner, som rejsen kommer til at koste.

- Vi har også haft en meget aktiv forældregruppe, fortæller klassens lærer Grethe Hammer, blandt andet med en iværksætterforælder, som har givet børnene gode tips. Vi vil gerne følge op på projektet med en tur på Patentdirektoratet.

For eleverne på Oehlenschlægergades Skole blev købet af en redigeringsmaskine til 1.000 kroner, som skolen betalte, startskuddet på en lokalskoleradio. Den sender et kvarter hver dag over skolens kaldeanlæg. Her kan man høre nyheder, vittigheder, interview og musik. Indimellem er der også konkurrencer.

Langelinieskolens børnefødselsdagscatering havde lavet en rundspørge blandt børn for at høre lidt om deres ønsker til fødselsdagsunderholdning. Dernæst havde eleverne besøgt Hotel- og Restaurantskolen for at lære noget om at stille en buffet op. Hos et PR-firma (Public Relations) hørte de, hvordan man kan få folk til at købe ens produkter, og så gik de i gang. Skolens 1. og 2. klasser blev brugt som prøvekaniner, og den første smertelige erfaring lærte dem ikke at købe for meget ind. Til iværksættermessen på Lærerhøjskolen stod Langelinieskolen for sandwich (cirka 600) til frokosten, og det så ud til at passe meget godt i antal.

Under omkvædet 'Mad til folket - folk til maden' rappede eleverne fra Øster Farimagsgade Skole sig gennem præsentationen af deres skolebod. En yderst opbyggelig video fortalte, at 'det er meget vigtigt, at man vasker hænder, før man laver skolebod'. Samt at 'man skal bruge dejlig meget sulfo, når man vasker op'.

Kildevældsskolens børnefødselsdagsfirma var inddelt i grupper, der tog sig af mad, indkøb, PR, regnskab og underholdning. Stillinger som direktør og underdirektør blev slået op, og de elever, der søgte, kom til ansættelsessamtale. Firmaet måtte fyre enkelte medarbejdere, der lavede for lidt. De gik så ledige en stund, før de søgte en ny stilling. Fødselsdagsfesterne er inddelt i temaer som gys, sport, trafik, middelalder, pirat og cirkus. Og mad og drikke er afpasset efter temaet. Generalprøven blev holdt for 11 irakiske flygtninge - børn og forældre. Både Kildevældsskolen og Langelinieskolen har flere bestillinger på fødselsdage i ordrebogen. Det må så ordnes i fritiden.

Jeanne Bau-Madsen, lærer på Kildevældsskolen, fortæller, at ikke mindst de mere stille og mindre bogligt indstillede elever er vokset under iværksætterarbejdet, og at der er opstået respekt om dem på en ny måde.

Samme indtryk har lærer Lone Stisen fra Ny Hollænderskolen fået. Her solgte børnene økologisk slik og parfumeriartikler rundt om i Københavns gader med tilladelse fra politiet. Andre udarbejdede et computerprogram til netcaféer.

- Børnene har selv fået idéerne og kørt det hele selv, siger hun.

- Vi skippede skemaet i fire uger og oprettede virksomheden. Vores inspektør var bank. Han udfærdigede lånedokument. Udgangspunktet var, at det skulle løbe rundt, men vi har faktisk fået et overskud på 5.000-6.000 kroner.

Lone Stisen kunne godt ønske, at en sådan arbejdsform vandt mere frem i skolen - ikke mindst i lyset af den opblomstring, de svage elever fik.

Blandt eleverne var der positiv stemning omkring iværksættertanken. Mia Dyrhberg og Signe Christiansen fra Kildevældsskolen var enige om, at det var sjovt at oprette et firma, og at de nu ved, man ikke skal være bange for et underskud i starten.

Anna-Lill Marker og Ketsada Vestov fra Langelinieskolen syntes, de havde oplevet en ny form for samarbejde, hvor man var afhængig af hinanden, og hvor man selv måtte løse de gnidninger eller konflikter, der opstod undervejs. Om de selv engang bliver selvstændige, er de endnu lidt usikre på, men de ved, hvad det kræver: 'tålmodighed, fantasi, og at der er gang i én'.

- Og det er sjovt, når man selv kan bestemme, siger Ketsada Vestov.

Charlotte Bach er freelancejournalist