Faget Skolen i Samfundet er et ganske lille fag i læreruddannelsen. På Frederiksberg Seminarium er der afsat 120 lærerarbejdstimer per hold til faget - men det koster 70 lærerarbejdstimer for lærer og censor tilsammen at gennemføre eksamen i faget. I et linjefag som engelsk underviser læreren i 660 timer, mens eksamen koster 196 lærerarbejdstimer.

Det er nogle af de grelle eksempler, men seminariernes rektorer blev alligevel noget rystede, da nogle af dem for nylig begyndte at regne på, hvor stor en del af seminariets budget og lærertimer der går til afholdelse af de 11 eksaminer, hver studerende skal op til i løbet af læreruddannelsen:

»Og det er jo ikke bare gjort med timerne - vi har for eksempel også udgifter til rejse og overnatning for censorerne - det koster omkring 140.000 kroner om året«, fortæller rektor for Frederiksberg Seminarium, Thøger Johnsen.

Anledningen til, at rektorerne har rettet blikket mod eksamen, er dels de nedskæringer, de har måttet gennemføre på undervisningstimetallet de senere år, dels regeringens plan om at afskaffe gruppeeksamen.

Aalborg Seminariums rektor Peter Norrild har beregnet, at hvor 16 procent af det samlede lærertimetal til faget kristendom/livsoplysning i dag går til at gennemføre eksamen, vil det tal stige til 20 procent, hvis de studerende fremover skal eksamineres én ad gangen.

De lærerstuderende er stærkt imod afskaffelsen af gruppeeksamen. Men formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jakob Andersen, understreger, at når eksaminerne udgør så stor en del af lærerens arbejdstid, er det ikke, fordi eksaminerne er for mange eller for omfangsrige:

»Det er lige så meget et udtryk for, hvor lidt tid der efterhånden er afsat til undervisning«, siger han.

Venstre: Individuel eksamen og flere interne prøver

En repræsentant for et af regeringspartierne, folketingsmedlem Gitte Lillelund Bech, Venstre, sidder i bestyrelsen for Frederiksberg Seminarium. Hun kender udmærket til eksaminernes tunge vægt på budgetterne:

»Det er vores politik, at selvom studerende eventuelt skriver opgaver sammen og forbereder sig sammen, så skal de op til mundtlig eksamen individuelt«, siger hun og erkender, at det vil koste seminarierne endnu flere lærertimer.

»Men jeg mener, at det er vigtigt, at vi nu kigger på andre eksamensformer, for eksempel at man i højere grad bruger interne opgaver, hvor man kan bestå eller ikke bestå, og så kan man have mere stikprøvevis censur«, siger Gitte Lillelund. Hun mener, at nogle af de faglige krav i læreruddannelsen vil kunne efterprøves ved netbaserede evalueringer:

»Men det er klart, at man ikke via nettet kan vurdere, om en lærerstuderende er i stand til at formidle sit stof mundtligt«.