»Good morning Mrs. Grewal-Joy«. Der er morgensamling på Fir Vale Secondary School i Sheffield, England, en onsdag i oktober. I dag er morgensamlingen for årgang 11, de ældste elever på skolen.

»Jeres tid på Fir Vale er ved at være forbi«.

Viceskoleinspektør Mrs. Grewal-Joy råber i sergenttone til eleverne.

De sidder samlet på de forreste rækker i salen på grønne plastikstole i skoleuniformer. Grøn striktrøje med skolens logo, sorte bukser, mørke sko, ikke kondisko. Langs væggene står lærere med clipboards og noterer dem, der kommer for sent. De formastelige får et strengt blik, en tyssen og får hurtigt anvist en plads på en af de bagerste rækker. Forsinket ankomst giver ti minutters eftersidning, og forældrene får et brev hjemme om, hvor mange gange deres barn har været forsinket i løbet af måneden.

»I kan kun komme på universitetet eller få et job, hvis I gør det godt i skolen. I skal have gode karakterer, og jeg vil ikke skrive en eneste dårlig reference«, råber Mrs. Grewal-Joy.

En helt ny start

For seks år siden var der 340 multietniske elever på skolen. Dengang hed den Earl Marshall School. Men i 1998 kom den på en liste over Englands 18 dårligste skoler. En inspektionsrapport anbefalede, at skolen blev lukket. Den kom på Tony Blair-regeringens nye Fresh Start-program. Alle lærere blev fyret med mulighed for at søge deres egne job igen. En eftersøgning efter en egnet skoleinspektør begyndte, og løntilbuddet blev sat betydeligt op. Håndværkere rykkede ind for at bygge en spritny skole til 15 millioner pund ved siden af de gamle bygninger. Regeringen gav skolen to millioner pund til den nye start. Efterfølgende er det elevantallet og elevernes særlige behov, der er afgørende for, hvordan dens økonomi er.

Seks år efter er den nye skole, Fir Vale School, i den absolutte top på listen over skoler i England, der har gjort de største fremskridt.

»Fir Vale er en god skole med mange fremragende særpræg. Den sørger for god mulighed for læring for elever med alle baggrunde og færdigheder«, skrev Ofsted-inspektørerne i en evaluering af skolen i november 2001, blot tre år efter at skolen genåbnede.

En stor del skyldes den meget karismatiske og synlige skoleleder, Mr. Hugh Howe. Hver morgen står han ved porten til skolen og hilser på børnene. Holder han møde, bliver mødet afbrudt i frikvartererne, for at han kan stå på gangene. En dreng slår en fodbold i jorden. Mr. Howe løfter en pegefinger og stirrer på drengen. Bolden bliver øjeblikkelig taget under armen.

I år har 33 procent af skolens elever opnået et eksamensresultat, der svarer til gennemsnittet på skoler i England. For fem år siden var tallet 11 procent.

»Fremskridtet er fænomenalt. Vi er stadig under de 44 procent, som er gennemsnittet i lokalsamfundet. Men når eleverne fra vores 10. klasse tager deres eksamen om to år, så vil de være meget tæt på de nationale standarder og måske endda over«, lover Hugh Howe. Han er 47 år, med jamaicansk arbejderbaggrund og var ni år, da familien kom til England.

Opskrift på succes

Fresh Start-opskriften blev brugt på en række lukningstruede skoler i hele landet. Men for mange af skolerne var den økonomiske indsprøjtning og reorganiseringen ikke vejen til helbredelse. Flere skoler har efterfølgende været nødt til at lukke, og programmet ligger foreløbig i dvale.

Fir Vale School fulgte planmæssigt Fresh Start-programmet og fik succes. Skolelederen er ikke i tvivl om, hvorfor Fir Vales nye start er lykkedes.

»Næsten alting på skolen er planlagt. Vi planlægger hen mod at få succes, og det kræver fire nøgleelementer. En klar vision, ledelse, at vi husker vores kernekompetencer: undervisning og læring, og til sidst skal vi etablere et ægte partnerskab med omverdenen«, siger Hugh Howe.

Dengang skolen hed Earl Marshall School, var der 32 lærere. Alle søgte job på skolen, da den genåbnede som Fir Vale School. Alle beholdt deres løn, men kunne godt gå fra at være afdelingsleder til almindelig lærer. I dag, seks år efter dens forvandling, er der ud af 55 oprindelige lærere kun seks tilbage.

Mrs. Tabassum Janjua er en af de lærere, der også underviste på Earl Marshall School. Hun har været på skolen siden 1993.

»Det var meget svært at være her. Vi var ikke sikre på, om det var nødvendigt at lukke skolen. Vi skulle have ny skoleleder og nye lærere for at tiltrække en ny slags elever. Vi blev nødt til det, fordi vi tabte lokalsamfundets tillid«, siger Tabassum Janjua.

Hun valgte at tage et års orlov i forbindelse med opbygningen af den nye skole.

»Det var godt, da jeg kom tilbage. Alting var mere stille. Der var kommet et system til at disciplinere eleverne, og der var en fantastisk kommunikation mellem lærerne«.

Mrs. Janjua føler, at ledelsen i dag har tillid til hende, og tilliden er gensidig.

Men Mr. Howe måtte skille sig af med de lærere, der ikke var parate til at bruge de nye systemer.

»Jeg spurgte lærerne dengang, og jeg spørger stadig: Har du problemer, fordi du ikke kan udføre jobbet, eller fordi du ikke vil udføre jobbet? Hvis de ikke kan, kan jeg hjælpe dem med efteruddannelse og coaching. Men er det, fordi de er en smule dovne eller apatiske og alligevel vælger at komme her, så gør jeg livet vanskeligt for dem. Jeg sætter spørgsmålstegn ved deres egnethed, eller jeg disciplinerer dem, og hen ad vejen kan jeg fyre dem. Men det har jeg aldrig prøvet. Medarbejderne har selv forladt jobbet inden. I den tid jeg har været her, har jeg gjort det over for seks medarbejdere«, siger han.

Regler for god opførsel

østlige del af Sheffield. Øverst oppe på en bakke ligger de større victorianske huse i to etager, længere nede under skolen er de bittesmå udtjente arbejderrækkehuse. Ind imellem er små butikker en del lukkede med skodder for vinduerne og graffiti på husmuren. Stålindustrien har givet nogle velstand, men da fabrikkerne lukkede, blev området hastigt kørt i sænk og efterlod en bydel i fattigdom. Herude syv kilometer fra Sheffield centrum, hvor skolen er placeret, er den gennemsnitlige levealder ni år lavere end inde i byen, og spædbørnsdødeligheden er tre gange højere, viser tal fra byens sundhedskontor. På Fir Vale School er eleverne mellem 11 og 16 år. 90 procent af eleverne er tosprogede og 70 procent muslimer.

Earl Marshall School led meget under elevernes vandalisme, men på den nye skole finder man ikke huller i bordene eller graffiti på toiletdøren.

»Det handler om stolthed. Hvis eleverne er stolte af deres skole, begår de ikke hærværk«, siger skolelederen.

I næsten hvert eneste rum på skolen hænger en plakat med regler for opførsel, en Code of Conduct.

»På nogle skoler er elevernes opførsel et problem. Efter min mening handler det om, at man ikke har et konsekvent system for, hvordan man forventer, børnene opfører sig. På denne skole har jeg meget fasthed. Her er stærke erfarne lærere, og selv de nye lærere har mulighed for at være stærke, fordi der er helt klare regler for, hvordan man takler børnenes opførsel«.

Tosprogethed som et plus

Til morgensamlingen er der heller ingen tvivl. Når viceskoleinspektør Mrs. Grewal-Joy langsomt tæller ned fra tre, sænker roen sig. Kun få gør ansats til at rejse sig for at gå mod klassen, før hun siger »You are dismissed«. Det samme mønster gentager sig i 6. klasses matematiktime og 7. klasses sundhedstime. Pisken og guleroden er fremme, og alle eleverne har lektiebøger, hvor lærerne kradser både positive og negative anmærkninger ned gennem hele skoledagen.

»Vi prøver meget at få eleverne til at opleve succes. Det er især vigtigt, når vi har den store gruppe multietniske elever. Det handler om at gøre tosprogethed til et plus«, siger Hugh Howe.

Det betyder meget for ham, at lærerne er indstillet på at følge reglerne, når de underviser, ellers virker de ikke optimalt.

»Lærerne skal fundamentalt ville dette job, ellers kan jeg ikke have dem her«, siger han.

Da han kom til Fir Vale School, havde han allerede rettet op på en skole med lignende problemer i Wolverhampton sydvest for Sheffield. Siden han fik stillingen på Fir Vale School, har der været mange gisninger om, hvornår han ville forlade skolen.

»Måske er min tid her ved at være forbi. Min lidenskab er at gøre en dårlig skole god. Nu er det opnået, så er det måske tid til, at en anden tager over. En leder, der er god til at sikre den gode, stabile drift«.

Mr. Howe er ikke i tvivl om, at skolens succes er med til at give nærmiljøet et hårdt tiltrængt kvarterløft. Han viser, hvordan husene bliver renoveret, og fortæller med stolthed, hvordan huspriserne på fem år er steget fra 10.000 pund for fire værelser til over 90.000 pund nu.

Ledelse smitter

»Min ledelsesstil smitter også af på andre, og som jeg ser det, er effektiv ledelse også at få andre til at gøre det samme, som du selv gør. Her i samfundet er jeg set som en fremragende leder, og derfor er jeg leder for et netværk om ledelse på syv skoler«, siger Hugh Howe.

Ledelse på Fir Vale er også en fast disciplin. Overalt hænger der plakater med løftede pegefingre om at opføre sig pænt. Fremmøde er blevet gjort til et konkurrenceparameter, hvor årgangene konkurrerer om at være mest til stede på skolen, ligesom det er blevet en konkurrence blandt lærerne. Det betyder, at fremmødet på Fir Vale ligger på 92 procent, to procent højere end det nationale mål.

»Sidste uges fremmøde var på 97 procent, og det er det højeste i Sheffield«, siger Mrs. Grewal-Joy til årgang 11s morgensamling. Budskabet modtages med et stort bifald.

mbtrier@dlf.org

jrjohansen@dlf.org

»Det, jeg lagde mest mærke til på Fir Vale, var synligheden. Der er synlige voksne, og der er tydelige retningslinjer for, hvordan man opfører sig på skolen. Frem for forbud viser man, hvad man forventer af eleverne. Det vil jeg fremlægge for vores udvalg, som skal arbejde med retningslinjer for samvær. Jeg håber, at Hugh Howe kan være sparringspartner for os, og at der kan komme en jobudveksling mellem Fir Vale og Risingskolen«. Johnny Rasmussen, skoleleder på Risingskolen i Odense»På Fir Vale har man politisk prioriteret, at her skal der positivt forskelbehandles. Skolen kan præstere noget, som andre skoler ikke kan med hensyn til både bygninger, udstyr og vilkår for børnene. Man får en magneteffekt frem, der betyder, at skolen har venteliste. Politikerne i Odense vil egentlig gerne støtte vores arbejde og gør det også, men det koster vælgere, hvis de gør det åbenlyst. I England er der i højere grad lovgivet om forskelsbehandling. Vi har brug for nogle flere klare meldinger om, at flygtninge har lov til at være her, og at hvis folk skal have lige vilkår, så skal man behandle dem forskelligt«. Dorthe Boe, viceinspektør på Humlehaveskolen i Odense»Jeg er imponeret af, hvad man forventer af hinanden på skolen. Jeg vil ikke antyde, at vi skal tilbage til kadaverdisciplin og gå på lige rækker, men der er nogle ting, der lykkes i England. De er ikke bange for at forvente noget af de tosprogede. Det er et udtryk for respekt og en tro på, at de kan lykkes med noget. Der skal også i Danmark være høje forventninger til tosprogede. Vi må konstatere, at det, vi gør i Danmark, ikke fungerer, og så må vi tænke på, hvordan vi gør det bedre«. Annette Winther, tosprogskonsulent i Odense Kommune»Det handler meget om tydelighed. På Fir Vale har de en aktiv ledelse og klar vision om, hvad de vil. Det var rart at se, at noget af det, vi gør på min skole, er den rigtige vej at gå. Vi har for børnenes skyld for eksempel ansat tosprogede medarbejdere, selv om de ikke er uddannede lærere. På Fir Vale er de heller ikke bange for på skilte at vise, at de er en mangfoldighed af nationaliteter. På vores skole ville man ikke opdage, at der var ti procent tosprogede, medmindre man kiggede på børnene«. Preben Elbek, lærer på Seden Skole i Odense