Skoleledere, der tidligere har meldt sig ud af DLF, får frist frem til 31. december til at melde sig ind igen - uden at skulle igennem en karensperiode, hvor man ikke har juridiske og økonomiske medlemsfordele.

Det besluttede hovedstyrelsen på sit møde i sidste uge. Kongressen har givet Lederforeningen meget større selvstændighed og sikret lederne større indflydelse. De ændringer kan have stor betydning for lederes beslutning om igen at melde sig ind i DLF, som jo har aftaleretten også for lederne.

Denne 'frit lejde'-beslutning omfatter i samme periode også andre ikke-medlemmer, som kan melde sig ind på samme vilkår. Det kan blandt andet have betydning for en håndfuld nyuddannede lærere, som ikke i deres studietid fik meldt sig ind i tide. For eksempel fordi de dengang regnede med, at de ville søge arbejder uden for DLF's overenskomstområde. For disse overenskomstansatte lærere kan det have stor betydning at være organiseret med alle rettigheder, hvis det kommer til en konflikt i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger.

DLF's kredse, tillidsrepræsentanter og skoleledere vil blive gjort opmærksom på frit lejde-beslutningen.

Klø til københavnerne

Efter ønske fra Per Sand Pedersen diskuterede hovedstyrelsen 'kredsenes forpligtelser i forhold til kongresvedtagelser og beslutninger'. Anledningen var den aftale, som Københavns Lærerforening, KLF, har indgået på trods af DLF-ledelsens udtrykkelige tilkendegivelser om, at det var 'foreningspolitisk uacceptabelt'. (Fyldigt omtalt i referatet fra kongressen i Folkeskolennummer 41 og i nummer 42 og 43. Redaktionen).

'Jeg vil tage afsæt i resolutionen om den fælles fagforening, og jeg vil gerne se fremad', indledte Per Sand. Han kaldte KLF's handling illoyal og beklagede, at Jan Trojaborg ikke viste 'antydning af fortrydelse', når han nu 'kørte videre' i Folkeskolens spalter.

Jørgen Stampe mente, at Københavns Lærerforening havde haft den centrale målsætning klar, og at bestyrelsen havde måttet acceptere en pakkeløsning, som også indeholder 'mindre heldige' elementer.

'Vi skal huske ikke kun at skælde ud, men også at spørge til, hvorfor bestyrelsen handlede, som den gjorde', sagde han.

'Det er præcis det dilemma, som alle kredsstyrelser står i', kommenterede Stig Andersen, og Anders Bondo Christensen efterlyste en debat, hvor der bliver skelnet mellem målsætning, som man arbejder hen imod, og de grundlæggende principper, som ikke er til salg.

'En aftale kan sjældent opfylde alle mål. Men de grundlæggende principper kan, mener jeg, aldrig fraviges', sagde han.

Peter Hess-Nielsen stillede spørgsmål ved, om det overhovedet kan være meningsfuldt, at KLF har to faste pladser i hovedstyrelsen.

'Vi må have helt firkantet afklaret, hvad KLF kan og skal i DLF og i Lærernes Centralorganisation (LC)', sagde han. Det samme mente Lotte Lange, og Ernst Øxner kaldte det 'noget frygteligt rod' - både 'juridisk, politisk og moralsk'.

Stig Andersen sagde, at uoverensstemmelsen er politisk, og at der ikke er nogen tvivl om det formelle. Han kaldte det 'overordentligt hensigtsmæssigt', at KLF er selvstændigt medlem af LC.

Københavnerlærernes næstformand, Michael Olsen, understregede, at KLF føler sig 'i høj grad' forpligtet på den fælles DLF-politik.

'Vores aftale er på ingen måde udtryk for manglende loyalitet. Den er pragmatisk, og den har den højeste grad af centralisme, som vi kunne komme igennem med', sagde han og remsede en række af de fælles bindinger op, som aftalen indeholder.

'Men', fortsatte han, 'jeg må vedgå, at vi nok kunne have været mere åbne'.

Stig Andersen mente, at problemet er, at KLF har lavet en forsøgsordning, som - uanset om man vil det - kan få stor indflydelse ved at sætte en politisk dagsorden.

Mange andre havde ordet, og Jan Trojaborg svarede, at KLF-repræsentanterne arbejder ud fra det mandat, som de får af generalforsamlingen.

'Den står over DLF's politik. Vi er bestemt heller ikke selv begejstrede for aftalens indhold', sagde han og forklarede, at aftalen er udtryk for det paradoks, at de skulle sige ja til uddelegering af noget for at bevare noget fælles og centralt.

'Vi føler os bestemt forpligtet i forhold til DLF i hovedstyrelsen, men altså også i forhold til medlemmerne i København. Og vi har faktisk hentet ganske mange penge til dem undervejs fra de decentrale midler - uden at vi har hørt kritik for det. Vi havde rigtig meget at tabe ved ikke at indgå aftalen', sagde han.

Om den sene orientering af hovedstyrelsen sagde han: 'Mens man forhandler, skal man holde mund. Det er et dilemma, men det er nødvendigt'.

'Det er ikke en kreds, men kongressen, der afgør, om kronjuvelerne skal sælges', sagde John Illum.

Efter at talerlisten var lukket, forlangte Anders Bondo, at den blev åbnet igen, så han kunne svare på Jan Trojaborgs 'uhyrlige påstande'. Det nægtede Stig Andersen, som var ordfører, og derfor krævede Bondo, at punktet bliver taget op igen på næste hovedstyrelsesmøde.

-th

Fælles urafstemning om overenskomst

Der gennemføres næste år en fælles, tværgående urafstemning for alle organisationer i Lærernes Centralorganisation - helt på samme måde som efter de seneste overenskomstforhandlinger. Afgørelsen sker ved en samlet opgørelse af summen af afgivne ja- og nej-stemmer, og afstemningen omfatter LC-organisationer (Lærernes Centralorganisation) med medlemmer i amter og kommuner.

'Jeg var imod en fælles afstemning sidst, fordi den drejede sig om både ny løn og arbejdstid. Det er ikke tilfældet denne gang, derfor kan jeg godt gå ind for det', sagde Anders Bondo Christensen. Han og andre mente, at det er ulogisk, at medlemmerne af Dansk Lærerforening i Sydslesvig har ret til at stemme om overenskomsten. Anni Herfort svarede, at det har været den hidtidige praksis, fordi kredsen syd for grænsen tager udgangspunkt i de danske overenskomst-, løn- og arbejdstidsregler, når den indgår lokale aftaler.

-th

Bod vundet til medlemmer

Om kort tid går der en check på 150.000 kroner ud til medlemmerne i en lokalkreds. Pengene er en bod, som Kommunernes Landsforening (KL) har måttet betale i forbindelse med en sag om tolkning af overenskomsten. KL har måttet erkende, at den involverede kommune har overtrådt reglerne. Lokalkredsen giver straks pengene videre til de medlemmer, der har været ramt af kommunens fejltolkning.

-th

Postkort og biografspot om læreruddannelse

Ligesom i foråret skal der også til næste år udsendes en pjece og nogle cafépostkort for at gøre opmærksom på læreruddannelsens kvaliteter. Men denne gang forsøger man sig også med nogle korte reklamespot i biograferne i områder, hvor lærermanglen er størst.

Helt som sidst var der også stor uenighed om det denne gang.

'Vi skal gøre det, fordi vi derved endnu en gang peger på problemerne, men egentlig burde det være andre instanser, der sørgede for, at der kommer studerende nok til seminarierne, og at de gør studiet færdigt', sagde Stig Andersen.

Men DLF skal være med - også med postkort og pjecer - og så skal foreningen først og fremmest tage politiske initiativer, så kommunerne og ministeriet gør deres del af arbejdet, mente han.

'Vi bliver til grin for vores egne penge', sagde Niels Christian Sauer, som mente, at hovedstyrelsen 'har valgt at bagatellisere lærermanglen og samtidig forherliget læreruddannelsen'. Det vigtigste er at sætte bedre fokus på lærernes forhold, mente han.

Anders Bondo Christensen sagde, at det ikke måtte blive et enten-eller, men et både-og. Lotte Lange sagde, at hendes holdning lå cirka midt mellem Stig Andersens og Niels Christian Sauers.

'Det kan godt være, at det ikke er DLF's opgave at skaffe nye lærerstuderende, men det er i hvert fald vores opgave at skaffe medlemmerne nye uddannede kolleger', sagde Vibeke Lynge.

Ole Holdgaard sagde, at han er stolt af sin læreruddannelse, og at han under andre også at gå på seminariet. Trine Barfod mindede om, at læreruddannelsen som den eneste mellemlange videregående uddannelse i år havde haft en flot stigning i ansøgertallet.

-th

Klare Mål kræver klare rammer

'Jeg har tit været efter Folkeskolen, fordi jeg er kritisk over for bladets indhold. Men jeg vil rose lederen i nummer 45. Den ridser op, hvad der er skolens opgave, og den minder os om, at DLF kun er med i arbejdet med Klare Mål, fordi vi ikke kan undgå det', sagde Peter Hess-Nielsen, da hovedstyrelsen behandlede et forslag til høringssvar om ændringer af bekendtgørelsen om centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF).

'Jeg er overhovedet ikke enig med Peter. Det er et eksempel på en type bladleder, som går på tværs af DLF's politik og er med til at gøre vores arbejde med at opnå noget fornuftigt meget vanskeligere', svarede pædagogisk udvalgs formand, Jørgen Stampe.

I høringssvaret, som der var enighed om, kommer der blandt andet til at stå, at der er behov for minimumskrav, der passer til de fysiske rammer, den undervisningstid og de materialer, som kommunerne bevilger penge til. Foreningen peger også på behovet for et materiale, der kan bruges til dialogen med forældrene om skolens overordnede mål, da CKF'erne og læseplanernes delmål primært er arbejdsredskaber til lærerne. Det er vigtigt, at forældre bliver gjort opmærksom på den ligeværdighed, der skal være i arbejdet med elevernes almene og personlige udvikling og arbejdet med mere eksakte færdigheder og kundskaber.

-th

Børnehaveklassen - starten på Fællesskabets Skole

Fremover skal lokalkredsenes ansvarlige på det pædagogiske område kunne mødes med repræsentanter for hovedforeningen to gange om året, så man kan udveksle erfaringer og høre om de politiske initiativer, der er i gang på området. Det bevilgede hovedstyrelsen 60.000 kroner til.

Den besluttede også at udsende et hæfte om betydningen af arbejdet i børnehaveklassen. Tekstens indhold ligger i forlængelse af 'Fællesskabets Skole', og senere kommer der et hæfte mere, som skal handle om det sammenhængende skoleforløb. Navnet på det første hæfte bliver 'Børnehaveklassen - starten på Fællesskabets Skole', og det sendes ud sammen med et nummer af Folkeskolen. Hovedstyrelsen bevilgede 293.000 kroner til projektet. Beløbet ligger inden for budgetrammen.

-th

Desperat seminariesituation

Trine Barfod gav en fortrolig redegørelse om en række konkrete problemer på flere seminarier, hvor frafaldet er stort. Og hvor man derfor skærer kraftigt ned i de studerendes timetal.

'Man kan ikke lave uddannelsen om til et selvstudium, for lærerarbejde handler jo netop om at kunne indgå i og handle relevant i relation med andre', sagde hun blandt andet. Også de voldsomme og groteske problemer, der opstår, fordi flere seminarier som selvejende institutioner nu skal købe de bygninger, de indtil nu har lejet, blev diskuteret. Det betyder for eksempel, at et seminarium skal skære ned i lærerstaben for at finansiere bygningskøbet.

Hovedstyrelsen diskuterede, hvad der er de generelle problemer med taxametersystemet, som rammer alle studier, hvilke problemer der skyldes de nye, mere krævende uddannelseskrav, og hvad der skyldes CVU-loven (centre for videregående uddannelse). Det blev besluttet, at man vil forsøge meget hurtigt at foretage en række henvendelser til politikere om den desperate situation.

-th