Rigmor er død. Sådan trængte et kort og rammende budskab sig på. - Akut ramte kompliceret sygdom, hun ikke kunne klare, og stille sov hun ind den 31. oktober, så vi den dag blev en god, pensioneret kollega fattigere.

Mange års fællesskab dukkede op som minder lige fra den augustdag 1968, hvor hun dukkede op fra Gjesing for at høre til hos os. Et skoleforbund mellem to kommuner var trådt i kraft.

Rigmor var de yngste årganges lærer, hidtil på Gjesing Skole - fra da af hos os. Hun var og vedblev at være præget af altid gerne at ville hjælpe og præge andre med sin omsorg, omhu, tålmod, vejledertrang og tro på holdninger og værdier, så hun lagde sjæl i at retlede og vise vej. Derfor var hun altid både opdrager og underviser i sine klasser. - Formanende kunne hun nok være - men helst på stilfærdig og kærlig vis, bestemt og uden at være for streng. Og de holdt af hende, de små poder.

Fortælleglad var Rigmor - og derfor meget optaget af at fortælle for sine klasser, nok ikke mindst bibelhistorie. Antagelig var det helt naturligt for hende at regne sit lærerjob for et kald.

Alligevel ville nok ingen på skolen finde hende blot højtidelig eller påtrængende. Rigmor var en god kollega, humørfyldt og meddelsom. Sine gode oplevelser delte hun gerne med alle, og som få holdt hun af at glæde andre, for eksempel ved at 'overraske' med herligt bagværk ved festlige lejligheder frem gennem skoleåret.

Mindet om Rigmor vil længe fylde meget hos alle os, som har oplevet at have hende som kollega og samarbejdspartner.

Kr. Erik Højberg