Eleverne i 7.b på Damhavens Skole i Vejle har deres egen afkørsel fra informationsmotorvejen.

Afkørslen hedder www.lektiesiden.dk, og foregangsmændene er to af klassens lærere, Søren Vejle og Martin Juul.

På hjemmesiden er hver elev præsenteret med et billede og en profil på engelsk af hensyn til udvekslingskammeraterne i Tyskland og Italien, men siden er også i høj grad rettet mod elevernes forældre. Lærerne satser på, at hjemmesiden kan styrke skole-hjem-samarbejdet i klassen.

På www.lektiesiden.dk kan forældrene sende email direkte til den lærer, de ønsker at stille et spørgsmål. Det er en fordel for både lærere og forældre, at kontakten mellem hjem og skole kan ske på den måde, mener de to lærere.

'Med email undgår vi, at forældrene ringer, når maden lige er kommet på bordet. Jeg tager selvfølgelig tid til dem alligevel, men email har den fordel, at jeg kan tage stilling til forældrenes spørgsmål, når jeg har tid og lyst til det. Vores svar bliver også mere velovervejede end i en telefonsamtale. Ved at tygge på spørgsmålet kan vi give et svar, som forældrene kan bruge til noget', siger Søren Vejle.

Ud over email kan forældrene kontakte lærerne på en debatside, hvor både forældre, lærere og elever kan lægge emner ud og kommentere dem. På det seneste har tilladelse til at forlade skolen i frikvartererne og karaktergivning været de varmeste temaer.

Birgit Dollerup Sørensen, mor til Tobias, synes godt om siden som et alternativ til den almindelige kontakt mellem hjemmet og skolen.

'Det er spændende, om det kan sætte gang i dialogen med forældrene. Graden af de problemer, der skal løses, er dog afgørende for, om kontakten bør ske via email. Mindre betydningsfulde beskeder, som for eksempel om kort tids fravær, kan vi klare over internettet i stedet for at ulejlige lærerne med et telefonopkald. Email kan i fremtiden måske erstatte kontaktbogen, men vi skal bevare den personlige kontakt ved alvorlige spørgsmål', mener Birgit Dollerup Sørensen.

Lærerne lægger vægt på, at www.lektiesiden.dk ikke er ment som en erstatning for den traditionelle kontakt til forældrene.

'Siden er et supplement til den personlige kontakt, og vi vil ikke diskutere private emner eller enkeltpersoner', siger Søren Vejle.

Opgaver lægges ud

Som en service lægges en del af elevernes opgaver ud, så forældrene med et museklik kan få et indtryk af barnets faglige standpunkt.

'Børn i den alder er meget lidt meddelsomme. Forældrene kan ikke hive ud af dem, hvordan det går i skolen. Nu kan de klikke sig ind og se det', siger Martin Juul.

De to lærere har taget højde for, at eleverne ikke må føle, at de bliver udstillet.

'Siden skal ikke være en trussel, men en motivation for eleverne', mener Martin Juul.

Ikke alle forældre er lige begejstrede. Marianne Sandbak, der er mor til Marie, er imod, at elevernes opgaver lægges ud på siden.

'Når vores datter har lavet en opgave i skolen, får vi den at se herhjemme, hvor vi diskuterer og kommenterer den. Vi har ikke behov for at se, hvordan hendes klassekammerater klarer sig', siger hun.

Hendes datter har samme holdning. Hun vil ikke dele sit arbejde med andre i cyberspace.

'Marie nægter at lægge sine opgaver ud, hvis hun ikke synes, de er gode nok. Så skal andre ikke have mulighed for at komme ind og se på dem. Det er fint med os, at hun har den holdning, for eleverne bør selv bestemme, hvad de vil have lagt ud', mener Marianne Sandbak.

Lærerne har også selv været skeptiske over for, hvad siden skulle indeholde. Søren Vejle var modstander af, at årsplanerne blev lagt ud.

'I årsplanerne kan forældrene se, hvad vi forventer at komme igennem i de enkelte fag. Det kunne vi risikere at skulle stå til regnskab for, ligesom en virksomhed skal med sit budget. Forældrene kunne, når skoleåret var omme, hænge os op på, hvorfor vi ikke havde nået det, der står i årsplanen', siger han.

Men årsplanerne er lagt ud, dog med tilføjelsen: Ret til ændringer forbeholdes.

Fem er uden internetadgang

Af de 19 forældrepar i klassen er der fem, der ikke har netadgang.

Mariane Mørch, der er mor til Michelle, er én af dem.

'Med tiden kan der komme så meget ud på siden, at Michelle bliver nødt til at hente det ned i frikvartererne og i slutningen af timerne. Hun kan ikke få adgang til de ting på samme tid som de andre, så jeg er nervøs for, at hun kommer til at føle sig udenfor', siger Mariane Mørch.

'Det er naturligvis ærgerligt, at ikke alle har mulighed for at benytte siden, og vi håber da, at alle kommer med. Men forældrene skal ikke være bange for, at deres børn ikke kan følge med i skolen, fordi de ikke er på nettet, for siden indeholder netop det, vi foretager os i klassen. Men eleverne gør sig mere umage med deres arbejde, når de ved, at det kommer ud på siden', siger Martin Juul.

Der er også et økonomisk aspekt for de forældre, der ikke er på nettet.

'Vi, der ikke er på internettet, kan føle os pressede til at skaffe os adgang af hensyn til børnenes skolegang', mener Mariane Mørch, der dog ikke har aktuelle planer om at komme på nettet.

'Vi kan godt forstå, at forældrene er nervøse for, om de er nødt til at købe en computer, som deres børn presser på for. Men det pres vil være der under alle omstændigheder, så der gør siden ikke den store forskel', mener Martin Juul.

Jacob Hille er freelancejournalist

Flere skal bruge siden

Forældrene i 7.b kan deles ind i tre grupper: Flittige brugere, brugere og ikke-brugere af www.lektiesiden.dk

Et kig på debatsiden viser da også en del gengangere blandt debattørerne.

Endnu er der ikke så mange forældre, der bruger siden, som lærerne havde håbet. For at lokke forældrene ind og få dem til at blive der, arbejder de to lærere med ideen om et lukket forum, som kun forældrene har adgang til via et kodeord.

I det forum skal der ligge ting, forældrene er nødt til at gå ind og hente.

Lærerne vil snart holde et møde med forældrene for at evaluere hjemmesiden.