Betegnelsen stavefejl er en rodekasse for mange forskellige typer af brud på den formelle korrekthed. Rutinemæssigt registreres normafvigelser som aktion for auktion og ynglingsfilm for yndlingsfilm som stavefejl. Men afvigelserne viser ikke noget om usikker beherskelse af stavningens principper, men blot at eleverne bruger ordformer, som ikke er inden for normen. Den elev, der skriver »fløge« for »følge« og »grosser« for »grosserer«, begår derimod stavefejl. Ordene »følge« og »grosserer« optræder i upåfaldende form i deres talesprog, men ikke i den stavede form. »Dem, der kommer først, skal have en præmie«, ligger uden for den strenge norm og klassificeres ofte som stavefejl, selv om der er tale om et syntaktisk bestemt valg af kasusformen akkusativ i stedet for nominativ. Og hvad med den udbredte tendens til nominativ i stedet for akkusativ, når en præposition står foran en relativsætning: »Hun tænkte på de, der ikke kunne være til stede«, »vi gør det alene af hensyn til de, der har staveproblemer«. Mon ikke den røde kuglepen lader dem tælle med som stavefejl?

En ægte stavefejl er den hurtigt ekspanderende fejltype, der består i, at man særskriver sammensatte ord: »overgangs vanskeligheder« for »overgangsvanskeligheder«, »hjemkomst tidspunkt« for »hjemkomsttidspunkt«, »Ældre Sagen« for »Ældresagen«. Ægte stavefejl er også de klassiske endelsesfejl og orddannelsesfejl i eksempler som »de kom løbene«, »du skal kører langsommere«, »Jensen kan ikke repræsenterer hele kollegiet«, »DPU er en højere læreranstalt«. Men på seminarierne har man ofte klassificeret disse fejl som bøjningsfejl. Det er de ikke. Eleverne har ikke problemer med at bøje ordene, det er stavningen, der er problemet, fordi udtalen ikke hjælper dem på vej. Rigtige bøjningsfejl er ret sjældne, men de forekommer da: »engler« for »engle«, »jobs« for »job«, »sukkerknalde« for »sukkerknalder«.

Hvorfor nu gå op i, om disse let udpegelige punktfejl kaldes stavefejl? Fordi dette afspejler en upræcis diagnose af de problemer, eleverne har, og derfor kan føre til anvendelse af forkerte strategier for afhjælpningen af problemerne. Og problemerne følger eleverne livet igennem. Jeg har netop gennemlæst snesevis af ansøgninger fra dygtige studerende, der ville have en kollegieplads. Det er kun et mindretal, der bare nogenlunde lever op til minimumskravene med hensyn til formel sproglig korrekthed. I denne sammenhæng er de rene stavefejl kun en facet.

Professor Higgins