Hvis I virkelig ønsker at styrke det faglige niveau i folkeskolen, så drop pseudodiskussionen om obligatoriske test og ændring af formålsparagraffen og saml kræfterne om at gøre flere elever i stand til at tage en ungdomsuddannelse.

Budskabet til politikerne kommer fra professor Per Fibæk Laursen, Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Det er et altdominerende problem, at 15-20 procent af en årgang ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er til skade både for de unge selv og for samfundet, så det burde være i centrum for den uddannelsespolitiske debat«, siger Per Fibæk.

Danmark har i mange henseender et velfungerende uddannelsessystem - også i international målestok, mener han.

»Men vi har dette altdominerende problem, som vi faktisk kan gøre noget ved, hvis vi vil. Regeringen har som mål, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, men den gør ikke rigtig noget ved det. Tværtimod har den udskudt fristen fra 2010 til 2015. Hvorfor diskuterer politikerne ikke problemet? Det er en gåde«.

Der er simpelthen noget helt andet på færde end det, der foregår på overfladen hos de dominerende politikere, mener Per Fibæk.

Politikernes virkelige ærinde

»De siger, at det faglige niveau skal styrkes af hensyn til vores konkurrenceevne. At vi skal have den bedste skole i verden. Og det opnår vi blandt andet gennem test. Men det er alt sammen påstande«, siger professoren og henviser til tre OECD-undersøgelser om miljø, om fremme af iværksætteri og om, hvor gode virksomhedsledere er til at træffe operationelle beslutninger.

»I alle tre undersøgelser ligger vi midt i feltet. Det tager ingen notits af. Men når folkeskolen havner samme sted, sætter det samfundet i choktilstand. Det er besynderligt, at vi er tilfredse med en midterplacering på områder, vi vægter højt, mens det er en katastrofe for folkeskolen. Under Pisa-høringen på Christiansborg for nylig sagde eksperterne med én mund, at test ikke fører til bedre resultater. Alligevel holder politikerne fast. Der må stikke noget under«.

Politikernes virkelige ærinde er et opgør med den progressive pædagogik, lyder hans svar på gåden. Tænk blot på statsminister Anders Fogh Rasmussen, der trak ordet rundkredspædagogik frem for vælgerne til skræk og advarsel. Eller undervisningsminister Bertel Haarder, der vil erstatte blødsødenhed med kærlige krav.

Test bruges som ammunition

Til og med folkeskoleloven fra 1993 var der konsensus på Christiansborg. Skolen skulle lade læringen komme indefra, som når børn lærer deres modersmål. Men i 1994 kom læseundersøgelsen »Den grimme ælling og svanerne« og vendte op og ned på det hele. Hvorfor kunne én rapport udløse et jordskred i de politiske og pædagogiske diskussioner? spørger Fibæk. Og han svarer selv:

»Store dele af befolkningen og de politiske partier havde længe følt sig utilpasse med udviklingen i skolen. De havde tilsluttet sig flertallet, men uden at have hjertet med. Med læseundersøgelserne fik de den ammunition, de havde brug for mod den progressive pædagogik. Det har de skudt med lige siden, og derfor bliver der nu indført test. Det er et symbolsk opgør med resterne af den progressive pædagogik«.

Der er ikke det store behov for at ændre formålsparagraffen, men hvis det skal ske, kan det da være fornuftigt at fremhæve, at skolen har et ansvar for alle - også den svageste gruppe, understreger Per Fibæk.

Lærere og politikere, som vil vide mere om undervisning, der virker, kan på professor Per Fibæk Laursens anbefaling læse følgende:

Hilbert Meyer: »Hvad er god undervisning?« (udkommer i dansk oversættelse på Gyldendal inden længe).

Lejf Moos, John Krejsler, Katrin Hjort, Per Fibæk Laursen og Karen Bønløkke Braad: »Evidens i uddannelse?« (er netop udkommet på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag).

Per Fibæk Laursen: »Didaktik og kognition«. Gyldendal, 2003.

Th. L. Good og J.E. Brophy: »Looking in Classrooms«. Boston: Allyn and Bacon. Ninth Edition, 2003.

Marit Grøterud og Bjørn Nilsen: »Effektive skoler - effektiv undervisning?«. Oslo: Gyldendal Ad Notam, 1997 (se artiklen: »Jagten på den effektive undervisning« af Thorkild Thejsen på folkeskolen.dk).

J.E. Gustafsson og E. Myrberg: »Ekonomiska resursers betydelse för pedagogiska resultat«. Stockholm: Skolverket, 2002.