Tre sæt trinmål for hvert trin - ét for de svage læsere, ét for de typiske læsere og ét for de gode læsere.

»Der er en signalværdi i at sige, at vi godt ved, at et realistisk ambitionsniveau er forskelligt fra elev til elev«, sagde direktør Jørgen Søndergaard, da han i sidste uge præsenterede sit udvalgs rapport om en national handlingsplan for læsning.

Han sagde også, at hvis en nedskrevet tekst kan have uld i mund, så er det tilfældet for de Fælles Mål:

»Det er i hvert fald skrevet med gummiarm, meget vagt og blødt formuleret«.

Præcis den problemstilling angreb dr.pæd. Bo Steffensen i Folkeskolen nummer 44:

»Jeg er glad for, at der også er andre end mig, der har opdaget, at de Fælles Mål, som de er i dag, er meget lidt hjælpsomme for lærerne, og at det er stærkt påkrævet med en gennemgribende revision. Men det allervigtigste er at gøre det helt klart, om målene er undervisningsmål eller læringsmål. Det kan være en god idé med differentierede mål, hvis meningen er at teste eleverne ved gode profiltest, der giver en nuanceret billede af, hvor eleven har sine styrker og svagheder i forhold til læsningen. Det bør være muligt at vise, at en elev måske er på 4. klasses niveau i lydsyntese og på 2. klasses med hensyn til ordforråd og forståelse, og det kan man gøre ved hjælp af en profil af hver enkelt elev i form af ord eller en kurve i stedet for talværdier«, siger Bo Steffensen.

Risiko for stigmatisering

»Men skrækscenariet er, at børn ved en sprogscreening måske allerede i treårsalderen bliver placeret i en kasse som kommende dårlige læsere - det vil selvfølgelig være umanerlig dårlig pædagogik og ren stigmatisering, hvis differentierede trinmål er tænkt som sådan nogle kassetest«.

Tidlig indsats er en grundlæggende søjle i udvalgets forslag:

»Den tidligere indsats bør føre til, at langt de fleste børn har forudsætningerne for at lære at læse, når de begynder i 1. klasse, og derfor bliver behovet for at tage børn ud af klassen og give dem særlig undervisning mindre«, siger Jørgen Søndergaard. Udvalget mener, at egentlig dansk som andetsprog kun bør gives børn, som er ankommet til Danmark i skolealderen eller lige før skolestart, men at alle lærere bør beherske den dimension i undervisningen, det er at undervise børn med forskellig sproglig baggrund.

Det fik i sidste uge Københavns skoleborgmester, Per Bregengaard, Enhedslisten, til at tage kontakt til de andre kommuner i Danmarks seks største byer for at lægge pres på undervisningsminister Bertel Haarder for at redde faget dansk som andetsprog. Han mener, at forslaget muligvis baserer sig på en misforståelse - at man ikke har gjort sig klart, at dansk som andetsprog ikke udelukkende er koncentreret om læseundervisningen.

Anbefalinger

De centrale anbefalinger fra udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning:

1. Obligatorisk sprogscreening af alle treårige. Styrket sprog-stimulering i dagtilbud og målrettet sprogstimulering for børn med behov for intensiv sprogstøtte i daginstitutioner.

2. Sprogudvikling og sprogstimulering som obligatorisk fag på pædagoguddannelserne. Efteruddannelse i sprogstimulering af børn med behov for intensiv sprogstøtte.

3. Daglig læseforberedende undervisning i børnehaveklassen. Foregribende indsats over for børn med risiko for læsevanskeligheder. Fremrykning af specialundervisning til 1. og 2. klasse.

4. Ambitionsniveauet i trinmålene i læsning (dansk) hæves, så de fremtidige trinmål i 1. klasse svarer til det nuværende ambitionsniveau i 2. klasse.

5. Kommunerne skal sikre, at kun lærere med kvalifikationer i læseundervisning underviser i dansk, at samtlige lærere i alle (boglige) fag involveres i læseundervisningen, og at efteruddannelse af lærere i læsning prioriteres højt.

6. Den almindelige undervisning skal rumme såvel alle elever født i Danmark som hovedparten af den læse- og sprogstøtte, der gives til elever med særlige behov.

7. Et fagkyndigt udvalg skal udarbejde trinmål efter en model med fokus på elevernes forskellige udvikling fra børnehaveklasse til 2. klasse. Derefter for udvalgte klassetrin.

8. De nye trin- og slutmål skal afspejles såvel i de nationale test som i afgangsprøven i 9. klasse, og læsning skal fremover være en del af prøven.

9. Tilbud i 10. klasse til elever uden tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse: Intensivt læsekursus på små hold i faglig læsning.

10. Fagintegreret læseundervisning for personer med læsevanskeligheder i erhvervsuddannelserne og voksenuddannelserne samt et Forberedende Voksen Undervisningsw-forløb (FVU) målrettet indvandrere.

11. Læsning skal styrkes i læreruddannelsen. Læsekonsulenter, læsevejledere og lærere skal videreuddannes og efteruddannes i læseundervisning.

12. National strategi for opbygning af et stærkere forskningsmiljø og øget forskningsbaseret undervisning i læsning samt et målrettet forskningsprogram.

Udvalgets rapport findes i sin helhed på www.uvm.dk