Skoletaskerne ligger tilfældigt smidt i en bunke, som man såmænd også kan se det på gangen uden for mange danske klasselokaler.

Men så holder ligheden også op, for skolen i den lille nordpakistanske by Balakot findes ikke mere. Hvor skolen engang lå, ligger nu en dynge betonklodser, forvredne jerndragere og splintrede bjælker. Skoletasker, bøger og kladdehæfter ligger i ruinerne - ligesom resterne af de gammeldags pulte, man ofte bruger i pakistanske skoler.

Børnene havde siddet på deres pladser, i gang med dagens første time, da jorden pludselig skælvede, og bygningen styrtede sammen over dem. De havde ingen chance for at komme ud. Af skolens cirka 700 børn og lærere blev de 400 dræbt eller hårdt kvæstet.

En trejdedel af ofrene var børn

Den totalt ødelagte skole i Balakot er ikke noget særsyn. Overalt i de små byer i jordskælvsområdet er mønstret det samme - skolerne er fuldstændig faldet sammen.

Myndighederne regner med, at 8.000 skoler styrtede sammen, og at mindst 17.000 skolebørn blev dræbt. I alt udgør børn op imod en tredjedel af samtlige ofre for jordskælvet - især skolebørn og mindre børn, der blev fanget inden døre af katastrofen.

To millioner børn i området er direkte påvirket af katastrofen, både fysisk og psykisk. De overlevende har været gennem gruopvækkende oplevelser: Nogle har siddet fastklemt eller indespærret i ruinerne i længere tid, nogle har set mennesker lide og dø uden at kunne hjælpe. Mange har fået amputeret en arm eller et ben som følge af komplicerede brud og sår med efterfølgende betændelse.

De fysiske følger for de kvæstede børn er slemme, men også de psykiske følger af jordskælvet bekymrer hjælpeorganisationerne.

Mange af de overlevende børn har mistet forældre, kammerater eller lærere - personer, der har haft stor betydning for dem i hverdagen.

Midlertidig skole bygges

Selv hvis det lykkes at redde de overlevende børn igennem den kommende vinter med mad og husly, vil mange være mærket psykisk for livet.

»Det er utrolig vigtigt at få de overlevende børn i skole igen«, siger Rahel Masoud. Han leder et projekt i Balakot, der går ud på at etablere en midlertidig skole på det sted, hvor den ødelagte skole lå. Jo før børnene kan komme i skole igen, jo bedre, mener han. »At gå i skole er en del af hverdagen, noget normalt, noget sundt. Noget, der hjælper med til at hele de psykiske sår«, siger Rahel Masoud.

Mange af de overlevende børn følger interesseret arbejdet med at skrue de præfabrikerede stålprofiler sammen og få de midlertidige bygninger klar til undervisning.

Selv om ruinerne af den sammenstyrtede skole er ved at være fjernet, og de efterladte skoletasker er samlet sammen og kørt væk, er der stadig minder om katastrofen. Ved siden af byggeriet ligger en række grave med de børn, hvis forældre ikke selv kunne begrave dem - ofte fordi forældrene også var blevet dræbt i jordskælvet.

Oplevelsen af jordskælvets ødelæggende kraft sidder dybt i børnene.

»Børnenes største bekymring er, om den nye skole nu også kan tåle endnu et jordskælv«, fortæller Rahel Masoud.

»Vi lader børnene tage fat i stålskelettet til bygningen og ruske i det, så de kan mærke, at det er elastisk, at det kan svaje og svinge uden at gå i stykker«.

Lyspunkter i mørket

Heldigvis er der små lyspunkter i al nøden, døden og elendigheden.

Hjælpeorganisationerne har gjort et stort stykke arbejde med at registrere forældreløse børn og forhindre, at de bliver udnyttet eller ligefrem kidnappet af folk, der vil benytte sig af den kaotiske situation.

I teltlejrene, som skyder op overalt i katastrofeområdet for at huse de mange tusinde hjemløse familier, gør man meget for at beskytte børnene.

FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, driver en af de mere velorganiserede lejre uden for Balakot. Telte i snorlige rækker, latriner, adgang til rent vand og kogepladser.

Fra et lidt større telt for enden af en lang række høres pludselig glade børnestemmer som en dejlig kontrast til den megen død og ødelæggelse. Indenfor sidder en gruppe børn og deres lærer. Til ære for de udenlandske gæster tæller børnene til fem på engelsk - i kor. De smiler. Her sker noget normalt midt i alt de unormale. Gæsterne filmer - og takker - og bliver sendt ud af teltåbningen med endnu en klingende remse fra de mange glade børn.

Det lyder, som om Rahel Masouds teori om skolegang som effektiv psykisk traumebehandling ikke er helt forkert.

Henrik Lerche er journalist ved Danmarks Radios »Horisont«

Dansk Røde Kors, Læger uden Grænser, Unicef, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp er gået sammen om hjælp til ofrene for jordskælvet i Pakistan.

Send en sms til 1231 og skriv »jordskælv«

eller ring på telefon 9056 5699, så giver du 100 kroner.

Du kan også bidrage på girokonto 12 12 12 10

og via netbank: registreringsnummer 9541, konto 12 12 12 10.

For 100 kroner kan man for eksempel købe:

- en presenning, der kan beskytte mod regn og sne

- et køkkensæt med gryder, pande og skåle

- mad til en familie i én uge.