Det slår aldrig fejl. Hver gang en lokalpolitiker er på kursus og hører om nye måder at arbejde på i folkeskolen, forlanger han, at lærerne i hans egen kommune gør det samme.

Og når en undersøgelse viser, at et eller andet er galt i folkeskolen, bombarderer landspolitikerne skolerne med krav om, at problemet skal løses i en fart.

Det politiske pres på folkeskolen er nu så stort, at mange skoleledere føler sig nødt til at skærme lærerne af, så de kan få ro til at undervise eleverne. Det viser en undersøgelse, som CVU Sønderjylland har foretaget for Lederforeningen i Sønderborg og Omegns Lærerkreds, kreds 91.

Skolelederne er stort set enige om, at omverdenen stresser folkeskolen og dens lærere, og næsten tre ud af fire ledere svarer ja til udsagnet: »Det er nødvendigt for mig, for at sætte projekter i gang på skolen, at skærme lærerne for de mange forvaltningsmæssige og politiske tiltag, der kommer til skolen«.

»Et privat firma indfører ikke noget nyt uden at give tid til, at det kan bundfælde sig. Men i folkeskolen bliver vi hele tiden præsenteret for nye indsatsområder. Så er det teamtanken, så er det årsnormer, og så er det Gardners teorier om de mange intelligenser, vi skal arbejde med. Vi er nødt til at have is i maven og tænke langsigtet«, siger Frands Christensen, der er formand for Lederforeningen i kreds 91.

Der ligger en negativ klang over ordet skærme, men sådan behøver det ikke opfattes.

»Kravene er mange, og de kommer hurtigt, så vi er nødt til at prioritere imellem dem. Det er vi ansat til, så det er kun naturligt, at vi skærmer lærerne af«, siger skoleleder Claus Brink Christensen fra Broager Skole.

Krav preller af

Uden afskærmning preller kravene af på lærerne, mener skoleleder Erik Kiil fra Ulkebøl Skole i Sønderborg.

Her er politikerne for eksempel meget ambitiøse omkring it.

»Kommunen har ansat en konsulent til at tage ud på skolerne og fortælle om de mange muligheder inden for it. Sidst han var hos os, sagde en af lærerne: Det er meget godt, det du siger, men hvordan skal vi arbejde med det i 9. klasse, når vi kun har to computere?«

Bemærkningen hang ubesvaret i luften i et stykke tid, for læreren havde ret.

»Omvendt er det vigtigt, at lærerne suger til sig og tager det med, som de kan bruge. Men det sker ikke, hvis de hele tiden føler, at der bliver stillet urimelige krav til dem. Det giver en dårlig stemning på lærerværelset, og det skal politikerne vide. De skal kende følgerne af det, de sætter i gang«, siger Erik Kiil.

Det kommer ikke bag på udviklingschef Leif Faurholt fra CVU Sønderjylland, at skolelederne skærmer lærerne af.

»Staten er vågnet op og er blevet meget mere opmærksom på folkeskolen. Det samme er kommunerne, og skolebestyrelserne har også deres ønsker og mål. Skolelederne er uhyre loyale, men de kan godt se, at lærerne ikke kan magte mere. Samtidig bliver skolerne gang på gang beskåret økonomisk. Det gør det ikke lettere at motivere lærerne«, siger Leif Faurholt, der har stået for undersøgelsen.

Jens Færk, formand for Lederforeningen på landsplan, mener heller ikke, det kun er et sønderjysk fænomen, at skoleledere skærmer lærerne af for politikerne.

»Nu skal skolerne for eksempel dokumentere, hvad de kan. Den opgave kunne skolelederne lægge ud til lærerne, men ofte opererer forvaltningerne med en kort svarfrist. Derfor vælger lederne selv at gøre det. Men det betyder samtidig, at lederne ikke får ro til at koncentrere sig om den pædagogiske udvikling«, siger Jens Færk.

Lyt til lærerne

Lederne er enige om, at det er legitimt for politikere at interessere sig for folkeskolen. Men det kræver, at de har indsigt i skolens hverdag. Derfor efterlyser fire ud af fem i undersøgelsen et forum, hvor skolefolk og politikere direkte kan udveksle holdninger og erfaringer.

Det gør de i Sydals Kommune, hvor Karen Marie Hougård både er skoleleder på Hørup Centralskole og ledende skoleinspektør for hele kommunen. Hun deltager blandt andet i kulturudvalgets møder.

»Det er utrolig gavnligt at være tæt på politikerne. For eksempel besluttede de sidste år at lukke to små skoler for at spare penge, men på vegne af skolelederne spurgte jeg, om det udelukkende skulle være en besparelse. Det lyttede politikerne til, og derefter besluttede de at bruge nogle af pengene på at udvide timetallet i indskolingen. Det betød, at der ikke skulle fyres så mange lærere og pædagoger«, siger Karen Marie Hougård.

Dialogen er en vigtig pointe, mener Leif Faurholt fra CVU Sønderjylland.

»Tidligere var det lærerne, politikerne lyttede til i den pædagogiske debat. I dag er det akademikere, der sætter dagsordenen, og derfor oplever mange lærere, at politikerne udstikker firkantede ordrer til dem«.

Politikerne bliver nødt til at tage skolelederne og lærerne højtideligt og virkelig gå i dialog med dem om, hvordan de kan udvikle skolen, mener Leif Faurholt.

»Ikke fordi lærerne altid skal have deres vilje, men fordi de er de professionelle, der kender skolen indefra«.

folkeskolen@dlf.org