Unge fra folkeskolen skal blive bedre til mundtlige fremmedsprog for at opnå ansættelse i firmaet. Det sagde 53 procent af virksomhedernes ledere i 1998 ifølge Dansk Industri. I 1992 var tallet kun 13 procent.

Det er bare én af de statistikker og kilder, Kompetencerådet har haft fingrene i for at vurdere danskernes såkaldte relationskompetence - der er én af fire kernekompetencer, som vi skal være i besiddelse af for at kunne klare os i konkurrencen i det globaliserede videnssamfund, hævder rådets vismænd.

'Det markante spring skyldes ikke, at engelskundervisningen er blevet ringere, men at kravene på ganske få år er steget markant', sagde rådets overvismand Lars Kolind i sidste uge.

Alle statistikkernes udsagn er blevet vurderet efter 13-skalaen og sat ind i et nationalt kompetenceregnskab. At halvdelen af de potentielle medarbejdere skal forbedre deres engelskkundskaber, før de kan blive ansat, giver et sølle 6-tal.

Relationskompetencen er delt op i tre delkompetencer, herunder evnen til at kommunikere, som ovennævnte statistik hører under, og som i snit får karakteren 8.

'Vi er ikke dygtige nok til engelsk', siger Lars Kolind. 'Vi er nødt til at få placeret engelsk på en ny måde i skolens undervisning. Ellers risikerer vi at få en dansksproget proletariat, som vi havde det i 1600- og 1700-tallet'.

Vismand Majken Schultz, professor ved Handelshøjskolen i København, tilføjer, at behersker man ikke informationsteknologi og engelsk, er man fortabt i den globaliserede tidsalder. Ikke alene skal eleverne have engelsk fra 1. klasse, skolens mentalitet skal også være gennemsyret af en international ånd, mener hun.

'Skolen skal åbne sig mod omverdenen, både udlandet og lokalsamfundet. Eleverne skal trænes i at kommunikere og danne netværk. Der er også brug for nytænkning inden for lærernes efteruddannelse'.

Professor Per Schultz Jørgensen er enig.

'Vi er tvunget til at tage den internationale udfordring op. Men udfordringen består også i at konsolidere og styrke den danske identitet. For risikoen er ikke kun et dansksproget proletariat, risikoen er også rodløse internationale professionelle', siger han.jvo

De fire kompetencer

- Læringskompetence: Når den globale vidensmængde vokser eksplosivt, og når vidensindholdet øges i hvert eneste produkt og hver eneste proces, bliver ikke adgangen til viden, men derimod evnen til at tilegne sig viden og omforme den til værdiskabende handling en central kompetence.

- Forandringskompetence: Videnssamfundet fordrer evne og vilje til at flytte sig, mentalt, fysisk og rollemæssigt. Det forudsætter evne til at sætte i værk, uanset om det sker inden for det bestående eller som ny aktør i forretningsverdenen, i den offentlige sektor eller i civilsamfundet.

- Relationskompetence: Netværksskabelse og evne til at håndtere diversitet bliver stadig vigtigere for individer, organisationer, virksomheder og samfund. Hierarki og marked løser ikke længere sammenhængsskabelsen for hverken virksomhed eller samfund. Kulturel rummelighed og evnen til at skabe netværk bliver forudsætninger for succes.

- Meningskompetence: I den nye økonomi vokser kravene til individuelt og kollektivt at kunne se, skabe og dele mening. En person eller en virksomhed kan kun meningsfyldt indgå i et netværk, hvis egen identitet og eget fokus står klart. Uden meningskompetence bliver det ikke muligt at finde hverken ståsted eller retning i vidensøkonomien.

Kilde: Kompetencerådets rapport 1999